Klage over behandling ved fingerskade, hvor strækkesene i yderste fingerled var blevet overrevet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/10073@2004-03-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelæge A. Nævnet lagde vægt på, at patientens finger var hævet og smertefuld, hvorfor det var vanskeligt ved en objektiv vurdering at stille en korrekt diagnose, og at det er uden betydning, om karstamskinne ligger på den ene eller den anden side af fingeren, såfremt den benyttes til smertelindring. Nævnet fandt imidlertid, at det ville have været hensigtsmæssigt, om reservelæge A havde været opmærksom på, at det kunne dreje sig om overrivning af strækkesenen og under alle omstændigheder i overensstemmelse med sædvanlig praksis havde anlagt karstamskinnen på håndfladesiden af fingeren.
Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandlingskontakt med patienten. Nævnet fandt dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, om reservelæge B ved sin kontakt til patienten havde sikret sig, at forholdene var i orden.