Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2004 I
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/10147@2004-05-06/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2004 I
Resumé Fra ÅB 2002: Den danske stat betaler i medfør af offererstatningslovens § 1 erstatning i anledning af voldshandlinger, der er begået i Danmark. Det er uden betydning, om skadevolderen og skadelidte er dansker eller udlænding. Endvidere kan nævnet i medfør af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., i særlige tilfælde betale erstatning for handlinger uden for Danmark, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for udsendt dansk udenrigs-repræsentation. Erstatning kan ligeledes betales, når handlingerne er begået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat, jf. bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt. Der er i sådanne tilfælde tale om en såkaldt “billighedserstatning”, og bestemmelsen anvendes årligt i relativt få tilfælde. Fra ÅB 2003: Er der tale om tilskadekomst i forbindelse med almindelige turistrejser i udlandet giver offererstatningslovens § 1, stk. 1, ikke mulighed for at betale erstatning. I dette tilfælde må man sikre sig ved tegning af rejseforsikring. Er nævnet bekendt med, at der eksisterer en ordning svarende til den danske offererstatningsordning i det land, hvor skaden er sket, oplyser nævnet tillige ansøgeren om navn og adresse på den kompetente myndighed i det pågældende land. Sker tilskadekomsten ved en straffelovsovertrædelse i et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med et lejrskoleophold, har nævnet dog i visse tilfælde anset tilskadekomsten for omfattet af offererstatningsloven.
(N.j.nr. 23/2004) Tiltalte blev dømt for ved et truckstop i Spanien at have sparket ansøgeren i maven, slået ansøgeren i hovedet og i maven samt skubbet ansøger omkuld i forbindelse med, at tiltalte spændte ben for ansøgeren. Det fremgik af sagen, at ansøgeren som lastbilchauffør havde opholdt sig på en rasteplads sammen med en anden chauffør. Et par danske chauffører, som de ikke kendte i forvejen, havde sat sig ved deres bord. Efter en diskussion med tiltalte var ansøgeren gået udenfor, og tiltalte var fulgt efter ham og havde herunder slået og sparket ham. Nævnet fandt, at skaden var sket i forbindelse med ansøgers erhvervsudøvelse og derfor omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 2. pkt.