Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/10333@2004-12-21/da

Indhold

1. Indledning

[K – en entreprenør] har ved advokat Tom Jensen klaget til Pressenævnet over artikler i Vejle Amts Folkeblad den 27. september og 4. oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

I en forsideartikel den 27. september 2003 med overskriften ” Vrede grundejere sagsøger Vejle Kommune for 1,2 mio. ” hed det:

”*Fik garanti for byggemodning, men syn og skøn viser store mangler

*I en intern mail skriver en medarbejder, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”

NR. VILSTRUP : Der ligger ti store villaer på Sandtoften i det naturskønne Nr. Vilstrup, men ikke alle beboerne er glade for deres hjem. De første flyttede ind i 1999, men der er stadig problemer med kloakeringen, og vejene hælder meget.

Derfor har grundejerforeningen stævnet Vejle Kommune og byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner, og kravet kan let blive endnu større.

Entreprenøren [K] havde overfor kommunen stillet en garanti på 643.500 kroner for byggemodning, som indebærer, at [K] skal sørge for hovedkloak, gadelys, vandtilslutning, antenneanlæg og vejbelægning.

Men ifølge en syns - og skønsmand mangler der arbejde for mindst 1,2 millioner kroner.

Alligevel har Vejle Kommune frigivet garantien og formelt overdraget området til Sandtoftens Grundejerforening.

Dermed hænger de 10 parcelhusejere reelt på udgiften, hvilket vil sige 120.000 kroner for hver, og grundejerforeningen havde på forhånd bedt kommunen om ikke at frigive garantien.

Lavt sat

Beløbet kan være lavt sat, for syns - og skønsmanden understreger, at kun de væsentligste fejl og mangler er regnet med, og ifølge grundejerforeningen er der foreløbig advokatregninger m.v. for cirka 180.000 kroner.

Desuden skal grundejerforeningen selv oprette et privat vandværk, fordi det er ikke muligt at få vand fra det offentlige, og de får nu vand fra deres egen brøndboring. Det fik beboerne ikke at vide, da de købte grundene, som kostede dem 400.000 kroner i gennemsnit.

Sagen undrer grundejerforeningens advokat Flemming Jensen.

- Det er ekstremt sjældent, at man ser så mange fejl på så lille et område. Potentielle grundkøbere stoler selvfølgelig på, at tingene foregår korrekt, når en kommune kommer med en garanti for byggemodning. Men sagen her viser, at garantien ikke er noget værd, når den kommer fra Vejle Kommune.

- Juridisk kan sagen diskuteres, men vi har en god sag, og moralsk er der ingen tvivl. Hvordan vil man lokke gode skatteborgere til andre udstykninger, når kommunen stikker dem blår i øjnene?, spørger Flemming Jensen.

Tavs kommune

Gennem et halvt år blev gravearbejdet udført af entreprenørens fætter, som ikke er autoriseret kloakmester, hvilket Vejle Kommune også har kritiseret.

Kommunen sagde nej til at deltage, da der blev holdt syn og skøn, og kommunen anerkender ikke resultatet. Grundejerforeningens formand, Ole Kamp, bor på Sandtoften 8, og han er vred over kommunens behandling af sagen.

- Da vi købte grunden i 1999, spurgte vi til spildevand og vandforsyninger med videre, og kommunen svarede, at der var en garanti for byggemodning. Men man gav en byggetilladelse uden at have tjek på byggemodningen, og siden har man gjort alt for at forhale sagen.

Kommunens tekniske direktør, Erik Dahl-Rasmussen, er meget fåmælt om sagen.

- Jeg har ikke set stævningen, og jeg kender ikke sagen, så jeg vil først tale med sagsbehandleren. Hvis der kommer en stævning, vil vi udtale os i retten, og kun dér, siger Erik Dahl-Rasmussen.

Leder: Vejle sovset ind

I dagens leder beskæftiger chefredaktør Arne Mariager sig med sagen. Han skriver bl.a.:

Vejle Kommune er sovset ind i medansvar for skandalen: derfor er det tåbeligt og usselt, at kommunen blot fokuserer på det juridiske. Kommunen bør fokusere lige så meget på det moralske i denne sag.”

I en leder samme dag med overskriften ” Er der rent mel i posen? ” hed det blandt andet:

”

Vejle Amts Folkeblad kan i dag fortælle om en flok grund- og husejere, der sagsøger kommunen, fordi de føler sig ført grundigt bag lyset. Kommunen entrerede med en entreprenør, der har lavet et dårligt stykke arbejde, da grundene skulle byggemodnes. Bl.a. er kloakeringen en katastrofe. Der står blankt vand over området, når det regner. Alligevel frigav kommunen den byggemodnings-garanti, som entreprenøren havde stillet, og overdrog dermed området til grundejerne – selv om de på det kraftigste fastholdt, at byggemodningen ikke var afsluttet tilfredsstillende. Grundejerne hyrede en syns- og skønsmand, højtanerkendt. Kommunen meldte afbud til syns- og skønsforretningen. Og bagefter – da eksperten vurderede, at der manglede arbejde for mindst 1,2 mio. kr. – nægtede kommunen at anerkende denne ekspertvurdering. Og det værste af det hele: Kommunen har handlet i ond tro! For i teknisk forvaltning vidste man, at der var problemer med byggemodningen. Det fremgår klart af interne mails i forvaltningen. Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven. Eksempelvis står der i en intern mail, at Vejle Amts Folkeblad ” vist ikke er på sporet” ..

På et tidspunkt, hvor Vejle er i vækst, og hvor kommunen ønsker at tiltrække flere borgere, er det mildest talt elendig markedsføring af Vejle Kommune, hvis man tørrer fodfejl af på borgerne, der i god tro har købt grund og bygget hus. Det er kommunen, der har accepteret en entreprenør, som ikke magtede opgaven. Det er kommunen, der har frigivet en byggemodnings-garanti, selv om grundejerne protesterede. Og det kommunen, der har meldt afbud til en syns – og skønsforretning, for så bagefter at nægte at acceptere ekspertens vurdering.”

I en artikel samme dag med overskriften ” Nabostrid ender i retten ” hed det i en underrubrik ”Grundejerforeningen Sandtoften sagsøger ét af sine medlemmer for godt 1,2 millioner kroner. Byggefirmaets ejer mener, der er tale om en personhetz”.

I artiklen hed det:

”Udsigten er glimrende fra udstykningen Sandtoften i Nr. Vilstrup, men naboskabet er ikke problemfrit. I huset på Sandtoften 8 bor grundejerforeningens formand, Ole Kamp, og foreningen sagsøger Vejle Kommune og byggefirmaet [K] for godt 1,2 millioner kroner.

På Sandtoften 12 en spytklat derfra bor entreprenør Erik Kofoed, som leder [K], og hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen, som ejer firmaet. Børnene fra de to villaer leger ikke med hinanden, og de to voksne par drikker ikke håndbajere sammen.

Ifølge Ole Kamp er der ikke kloakeret og byggemodnet korrekt på den nye udstykning, selv om grundkøberne fik en garanti fra kommunen. [K]s leder siger, at sagen handler om noget helt andet.

- Jeg tager stævningen helt afslappet, for kommunen har godkendt mit arbejde, og jeg har endda fået en del ros for det. Den her sag opstår på grund af personlig forfølgelse fra Ole Kamps side. Han har brugt 180.000 kroner af grundejerforeningens penge på advokat og syn og skøn, og nu er han nødt til at køre sagen videre. Når sagen er slut, vil jeg stævne ham for at have brugt foreningens penge til ingen verdens nytte, siger Erik Kofoed.

Syn og skøn ikke bevis

Grundejerforeningen bestilte en syns- og skønsmand til at kigge på området, og han konstaterede fejl og mangler for godt 1,2 millioner kroner.

- Men jeg kunne sagtens få en anden syns- og skønsmand til at sige det modsatte. For det handler om, hvilke spørgsmål man stiller ham, og hverken kommunen eller jeg var jo med ved syns- og skønsforretningen, siger Erik Kofoed.

Din fætter har lavet gravearbejde, selv om han ikke er autoriseret kloakmester?

- Ja, men jeg vidste ikke, at han ikke var autoriseret, og han har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har kommunens ord for, at tingene er i orden, og selvfølgelig er sagen da træls, men jeg sover altså roligt om natten, siger Erik Kofoed.

Ole Kamp mener ikke, at han har brugt grundejerforeningens penge forkert.

- Da vi ikke kunne opnå enighed med kommunen og [K], var vi nødt til at gå til en tredje part. Der har været flertal i grundejerforeningen for at bruge penge på advokaten og syn & skøn, og jeg har handlet på medlemmernes vegne. Der er bestemt ikke noget personligt i det, siger Ole Kamp.

Byggefirma med minus

[K] har bygget seks ud af 10 huse, hvoraf der ifølge Ole Kamp er sager på to af dem på grund af fejl og mangler. Han stiller spørgsmålstegn ved, om [K] overhovedet er i stand til at betale, hvis selskabet taber en kommende retssag.

Erik Kofoed er tidligere gået konkurs med to selskaber, og [K] e jes derfor af hans samlever Dorthe Mølgaard Hansen. Økonomien i [K] ser ikke god ud, for det seneste regnskabsår 2001/2002 viser et underskud, og firmaet har en negativ egenkapital på 219.000 kroner.

Hvis grundejerforeningen vinder en retssag, skal [K] og Vejle Kommune hver betale halvdelen af de krævede godt 1,2 millioner kroner. Eller subsidiært , som det hedder i jurasprog, skal én af dem betale hele beløbet.”

I endnu en artikel samme dag med overskriften ” Topchef siger han ikke kender sagen ” hed det i en underrubrik ”Vejle Kommune har ikke været tilfreds med byggemodningen i Sandtoften. Interne mails og papirer viser, at man ikke ønsker offentlighedens øjne på sagen. ”Man kan frygte, at VAF er på sporet” hedder det i en intern mail”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Det ender med en retssag. De første grundkøbere flyttede ind på udstykningen Sandtoften i 1999, og siden har Vejle Kommune fået mange henvendelser fra tilflytterne. Derfor kommer grundejerforeningens stævning mod kommunen og byggefirmaet [K] langt fra som nogen overraskelse på Teknisk Forvaltning.

Ifølge grundejerforeningens formand, Ole Kamp, har det været som at slå i en dyne.

- Jeg har endda oplevet, at borgmester Flemming Christensen bare rejste sig og gik, da vi mødtes med ham og folk fra forvaltningen. Sådan opfører en voksen mand sig ikke. [K] har trods mange henvendelser fra os ikke været parat til at gøre arbejdet færdigt, og vi har forgæves bedt om et byggemodningsregnskab, siger Ole Kamp.

Tys - Tys

Vejle Kommune har ønsket at holde sagen hemmelig, selv om medarbejderne ikke selv var imponerede over byggemodningen på Sandtoften. Det viser blandt andre de interne mails, som avisen er i besiddelse af.

Som omtalt på forsiden skriver en medarbejder i en mail til blandt andre sine chefer, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”. Uden at fortælle, hvad frygten nærmere går ud på. Til gengæld viser andre notater i sagen, hvor skoen trykker:

I februar 2000 skrev en medarbejder til en kollega, at ”hvis jeg var en sur borger, ville jeg spørge til, hvorfor I først har fået et projekt med hovedledninger og regnvandsbassin etc, når man er startet for længe siden med selve byggemodningen”.

En mail fra april 2000 fortæller, at ”[K] nægter nu at indsende de krævede tv-bånd i forbindelse med lovliggørelse af kloakinstallationer på enkelte grunde. Jeg og vil gerne have et kort møde med dig, om der vil være ledelsesmæssig opbakning til at forfølge sagen yderligere – eventuelt til domstolene.”

I september samme år noteres det, at ”[K] har som sædvanlig ikke lavet de sidste ting”, og at Vejle Kommune kan få ”et alibi for at gøre det korrekte” i sagen. Og to måneder efter konstateres det, at de indgåede aftaler om afhjælpning af spildevand m.m. ikke var udført.

”

I en artikel den 4. oktober 2003 med overskriften ” Borgmesteren sigter dårligt ” og underrubrikken ”Journalist Jesper Sørensen svarer på den kritik, borgmester Flemming Christensen retter mod ham og avisen som helhed” hed det blandt andet:

”

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Den plejer at tage sin tilsynspligt meget alvorligt, hvis en privat borger har bygget en garage en halv meter for høj.

Der er gået meget lang tid. Når en medarbejder for tre år siden skrev i en mail til sin chef, at ”man kan frygte, at VAF er på sporet”, så ligner det dårlig samvittighed. Hvorfor bruger kommunen ikke kræfter på at løse problemerne i stedet for at skjule dem?

Det er faktuelt forkert, at der er en voldgiftssag. Jeg ved ikke, hvor borgmesteren har det fra. Måske er det fordi, syns- og skønsmand Søren Steen Møller er udnævnt af voldgiftsnævnet. Men at kalde det en voldgiftssag svarer til at hævde, at man har en politianmeldelse, når en sag bringes i huslejenævnet, som har en vicepolitimester som formand.

Kommunen har modtaget en kopi af stævningen, hvilken den har bekræftet. Dette er juridisk set ikke en såkaldt stævning – det er en stævning! I følgeskrivelsen står, at stævningen først skal en tur omkring det forsikringsselskab, der skal yde retshjælp til grundejerne, inden retten ser den. Det er ikke en unormal procedure, og det bør en borgmester vide.

Det er korrekt, at et mindre beløb ikke er frigivet fra byggemodningsgarantien. Ifølge mine oplysninger er beløbet et godt stykke under de 40.000 kroner, borgmesteren hævder. Pointen er bare, at over 600.000 kroner er frigivet.

Kommunen har tilsynspligten på kloakeringen. Desværre fortæller borgmesteren ikke, hvordan man gennem et halvt år kunne lade en uautoriseret kloakmester udføre arbejdet. Det er ulovligt. Vi private borgere skal med meget få undtagelser også bruge en autoriseret kloakmester.”

[K] har anført, at Vejle Amts Folkeblad i artiklerne den 27. september 2003 har tilsidesat punkt A.1. og A.3. i de vejledende regler for god presseskik. Artiklerne er fyldt med fejl, fejlcitater og manglende undersøgelser, som medfører, at artiklerne er misvisende og ukorrekte. De ukorrekte citater vedrørende [K] sammenholdt med de fejlagtige oplysninger i relation til Vejle Kommune har haft en betydelig skadevirkning for [K]. Der er tale om en 3-4 år gammel udstykning, som i dag er afsluttet og godkendt af Vejle Kommune. Dette kommer på ingen måde frem i artiklerne. Bladet har endvidere handlet i strid med punkt A.2. [K] har henvist til, at følgende udsagn er forkerte:

- ” syn og skøn viser store mangler ”: Der har ikke været syn og skøn. Der er indhentet en ensidig erklæring, og der er ikke dokumenteret mangler i erklæringen.

- ” Der er stadig problemer med kloakeringen ”: Dette er ukorrekt. Kloakken er godkendt af en autoriseret kloakmester, og de foreliggende videobånd viser, at der ikke er mangler.

- ” Grundejerforeningen skal oprette et privat vandværk ”: Dette er ukorrekt, idet vandværket er oprettet af [K]. Således som citeringen er angivet i bladet ser det ud, som om beboerne efter købet af deres ejendomme pludselig konstaterede, at der ikke var vandforsyning, og at de selv måtte etablere en sådan.

- ” Dette fik beboerne ikke at vide, da de købte grundene ”: Da beboerne ikke skulle og ikke har oprettet et vandværk, skulle de naturligvis ikke have noget at vide herom. Med citatet får man det indtryk, at [K] har holdt noget skjult, hvilket er forkert.

- ” Gravearbejdet er udført af en uautoriseret person ”: Udsagnet er korrekt, men uden betydning i den anførte sammenhæng. Etablering af hovedkloakken kræver ikke autorisation. Da [K] blev opmærksom på problemet, blev hele kloakanlægget – også tilslutning til de enkelte parceller – gennemgået og godkendt af en autoriseret kloakmester. Der er indleveret ”gule kort” til kommunen sammen med videobånd af kloakken, som ikke gav anledning til bemærkninger.

- ” Erik Kofoed er tidligere gået konkurs med to selskabet ”: Citatet, der er helt forkert, er i den sammenhæng, som det er bragt, særdeles skadeligt for [K].

- ” Vi har forgæves bedt om et byggemodningsregnskab ”: Grundejerforeningen har ikke krav herpå, og det er i øvrigt heller ikke aftalt. I den sammenhæng citatet er angivet, er det unødigt skadende for [K].

- ” skoen trykker ”: Der henvises til en intern mail i Vejle Kommune vedrørende ”projekt med hovedledninger og regnvandsbassin”. Faktum er, at der ikke er nogen ”sko, der trykker”. Gengivelsen af historiske data er skadende for [K]. Alt er godkendt af Vejle Kommune.

- ” Erkobau nægter at indsende tv-bånd ”: Citatet er i dag helt uden betydning, da kloakken blev godkendt og tv-bånd indsendt som krævet af kommunen. Korrekt journalistik og et telefonopkald til kommunen ville have afsløret, at dette citat – set i sammenhæng med de faktiske omstændigheder i dag – må betragtes som værende forkert. Journalisten har undladt at tage dette med i sin artikel.

[K] har i forhold til lederen den 27. september 2003 anført, at udsagnene ”Bl.a. er kloakeringen en katastrofe”, ”Man vidste, at entreprenøren ikke havde løst opgaven” og ” en entreprenør der ikke magtede opgaven” er faktuelt forkerte og i særdeleshed skadelige for [K].

[K] har anført, at bladet i artiklen den 4. oktober 2003 har gentaget de forkerte udsagn, idet man har henvist til, at:

- bladet konstaterer, at Vejle Kommune har tilsynspligten med kloakken, men bladet undlader at fortælle, at tilsynspligten var opfyldt og kloakken godkendt,

- bladet fremhæver, at der er gået meget lang tid uden at forholde sig til, at en lang række af de mails og problemer, der skulle bære artiklen, rent faktisk er historiske problemer, som er 3-4 år gamle. De problemer, der har været ved udstykningen, er løst,

- bladet fastholder, at der er en voldgiftssag, selv om det ikke er korrekt. Der har været en anmodning til Voldgiftsnævnet om udmeldelse af en syns- og skønsmand, hvilket nævnet afslog. Det er endvidere juridisk set forkert, når bladet kalder Søren Steen Møller for syns- og skønsmand,

- bladet undlod at undersøge, om stævningen var indleveret,

- garantien er nedskrevet til præcist 40.000 kr., og

- bladet gentager, at der blev anvendt en uautoriseret håndværker.

[K] har endelig anført, at bladet har undladt at bringe en korrekt artikel om de faktiske forhold. Bladet har således tilsidesat punkt A.7. i de vejledende regler for god presseskik.

Vejle Amts Folkeblad har afvist at have handlet i strid med god presseskik, idet man har søgt at kontrollere alle oplysninger. Når en grundejerforening stævner kommunen og et byggefirma for godt 1,2 mill. kroner, er det en selvfølge, at det lokale dagblad tager sagen op, ligesom det er en selvfølge, at alle parter bliver hørt. Også i forhold til fremtidige artikler vil [K] blive tilbudt at komme til orde.

Bladet har i forhold til de konkrete klagepunkter henvist til Vejle Amts Folkeblads brev af 27. oktober 2003 til Pressenævnet i sag nr. 2003-6-107.

Bladet har anført, at man har bragt en rettelse i forhold til oplysningen om, at indehaveren af [K], Erik Kofoed, kun er gået konkurs en gang og to gange som anført i artiklen den 27. september 2003.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Med hensyn til udsagnet ”syn og skøn viser store mangler” finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblads brug af udtrykket ”syn og skøn”, og nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om der i syns- og skønserklæringen er dokumenteret mangler.

Nævnet har ej heller mulighed for at vurdere rigtigheden af udsagnene om, at der stadig er problemer med kloakeringen og om, at grundejerforeningen skal oprette et privat vandværk.

Om udsagnet ”gravearbejdet er udført af en uautoriseret person” bemærker nævnet, at en del af kloakarbejdet efter det oplyste blev udført af en person uden autorisation. I bladet anføres det, at dette alene foregik i et halvt år. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Vejle Amts Folkeblad i anledning af udsagnet.

Nævnet konstaterer, at Vejle Amts Folkeblad har bragt en forkert oplysning med hensyn til, hvor mange gange [K]s daglige leder, Erik Kofoed, er gået konkurs. Nævnet udtaler sin kritik i anledning heraf. Da bladet efter det oplyste har bragt en rettelse og beklaget den forkerte oplysning, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre nævnets kendelse på dette punkt.

Om udsagnet ”Vi har forgæves bedt om et byggemodningsregnskab” bemærker nævnet, at der ikke i udsagnet ses at ligge en beskyldning om, at grundejerforeningen er blevet nægtet et byggemodningsregnskab, som man havde krav på. Udsagnet må efter nævnets opfattelse alene ses som en tilkendegivelse af, at grundejerforeningen forgæves har bedt om regnskabet – uden dog at have krav herpå.

Om udsagnet ”skoen trykker” bemærker nævnet, at der alene er tale om bladets vurdering af indholdet af interne mails fra medarbejdere i Vejle Kommunes forvaltning. Udtrykket giver ikke grundlag for kritik. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af udsagnet i en intern mail om, at [K] skulle have nægtet at indsende tv-bånd. Der er heller ikke grundlag for kritik af bladet på dette punkt.

Om udsagnene i lederen den 27. september 2003 bemærker nævnet, at disse er udtryk for bladets vurdering af de nuværende kloakeringsforhold og af, hvorledes [K] har udført arbejdet på Sandtoften. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.

Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2003 med overskriften ”Borgmesteren sigter dårligt” bemærker nævnet, at denne er journalistens svar på den pressemeddelelse fra Vejle Kommune, som bladet bragte samme dag. Nævnet finder ikke, at der i denne artikel i forhold til [K] er bragt oplysninger af en sådan karakter, at god presseskik er tilsidesat.

Nævnet finder, at Vejle Amts Folkeblad i tilstrækkeligt omfang har søgt at efterprøve oplysningerne om den påståede mangelfulde byggemodning på Sandtoften. Nævnet bemærker, at [K]s leder, Erik Kofoed, den 27. september 2003 i artiklen ”Nabostrid ender i retten” er fremkommet med sine kommentarer til anklagerne om den mangelfulde byggemodning.

Nævnet finder ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for sine kilder og finder i øvrigt ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 16. marts 2004.

Versioner

1. 2004-12-21