Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/10404@2004-01-26/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. januar 2004.

Nævnet traf denne

De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres afslag på et formidlet arbejde ved xx den 19. mart 2003.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

- De blev ledigmeldt den 3. marts 2003,

- De med offentlige transportmidler ville have en daglig transporttid på mindst 3 timer og 43 minutter i hverdagene, 2 timer og 49 minutter på lørdage og 1 time og 24 minutter på søndage,

- De herudover ville skulle bruge anslået 20 minutter om dagen på turen til og fra busstoppestederne,

- Deres arbejdstid var fra kl. 7 til kl. 15, herunder hver anden weekend,

- De ifølge oplysninger fra xx Rutebilstation tidligst ville kunne være på arbejde kl. 8.40 i hverdagene, kl. 13.00 på lørdage og kl. 16.00 på søndage, hvis De skulle benytte offentlige transportmidler, og

- De om søndagen ikke ville kunne nå at møde på arbejde, før De havde fri, ligesom De om lørdagen kun ville kunne nå at være på arbejdet i højst 1 time, før De havde fri.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, jf. § 9 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

De gyldige grunde er udtømmende opregnet i bekendtgørelsens kapitel 3 og omfatter bl.a. transport, jf. § 16, hvorefter et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem, der ikke har været ledig i længere tid end sammenlagt 3 måneder, skal ifølge § 8 i bekendtgørelse om rådighed som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

Såfremt medlemmet er bosat i et område, hvor det er nødvendigt med en længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at mødetidspunktet var kl. 7 alle dage, og at De hverken på hverdage eller lørdage og søndage kunne nå frem til dette tidspunkt med offentlige transportmidler. Samtidig ville tiderne for de offentlige transportmidler i øvrigt ikke gøre det muligt for Dem at varetage det formidlede arbejde med arbejdstiden 7-15 i weekenderne.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt til grund, at De ved benyttelse af offentlige transportmuligheder tidligst ville kunne være fremme på arbejdspladsen ca. kl. 8.40 på hverdage, ca. kl. 13 på lørdage og på søndage tilsvarende ca. kl. 16.

I øvrigt ville den daglige transporttid, inkl. turen til og fra busstoppesteder, antages at ville have udgjort over 4 timer i hverdagene, over 3 timer om lørdagen og 1 time og 45 minutter om søndagen.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De ifølge oplysninger fra AF ikke er bosat i et område, hvor det er nødvendigt med en længere transporttid end sædvanligt.

Ankenævnet finder således, at De havde en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejde ved xx den 19. marts 2003.

De skal således ikke skal anses for selvforskyldt ledig.

Ankenævnet henviser til § 63 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 1, nr. 11 og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., §§ 9, 14, 16 og 39 i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed, § 1, nr. 20 og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, §§ 2 og 8 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, og § 1, nr. 8 og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om rådighed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 31. juli 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Den 9. april 2003 skrev Deres a-kasse til Dem, at a-kassen havde fået underretning om, at De havde afslået et formidlet arbejde. De blev derfor indkaldt til en rådighedssamtale i a-kassen den 15. april 2003.

Den 9. april 2003 skrev AF til a-kassen, at Deres mand den 18. marts 2003 havde kontaktet AF, efter at De var blevet formidlet til en stilling som social- og sundhedshjælper ved xx i xx. Deres mand havde oplyst over for AF, at De ikke havde råd til at påtage sig det formidlede arbejde, som skulle påbegyndes den 19. marts 2003. Deres mand oplyste videre, at De formentlig ikke ville møde op til formidlingssamtalen hos arbejdsgiver.

Det fremgår videre af brevet fra AF til a-kassen, at AF gjorde Deres mand opmærksom på, at man fastholdt formidlingen, og AF bad Deres mand om at give arbejdsgiver besked, hvis De ikke mødte op. AF skrev til a-kassen, at AF ikke havde fået oplyst, at De ingen bil havde, og ved formidlingssamtalen på AF havde De ikke oplyst, at der var forbehold.

Den 10. april 2003 skrev AF til a-kassen, at AF ikke på noget tidspunkt havde givet udtryk for, at det var i orden, at De ikke sagde ja til det formidlede arbejde. Deres mand havde kontaktet AF den 18. marts 2003, og AF oplyste over for Deres mand, at AF fastholdt formidlingen. Samme dag ringede Deres mand til xx og meddelte, at De ikke ønskede jobbet.

Den 14. april 2003 oplyste De i en redegørelse til a-kassen, at AF havde henvist Dem til en samtale om et formidlet arbejde ved xx. Der var tale om en stilling på 32 timer, hvor arbejdstiden lå i tidsrummet fra kl. 7.00 til kl. 15.00.

De oplyste, at De mødte op til samtalen hos arbejdsgiver og fik arbejdet. De fik udleveret et vagtskema, og De skulle starte den 19. marts 2003. Da De kom hjem snakkede De imidlertid med Deres mand om arbejdet, og De ville få økonomiske problemer, når De skulle så langt. Dette ville medføre, at De var nødt til at sælge Deres bil, da Deres mands bil var en skolevogn.

De oplyste videre i redegørelsen, at De ved henvendelse til AF, a-kassen og Arbejdsdirektoratet havde fået oplyst, at De ikke havde pligt til at benytte egen bil, men at De skulle klare transporten til og fra arbejde med offentlige transportmidler. De havde derfor undersøgt transportmulighederne, og De havde fundet ud af, at De først kunne være i xx kl. 10.00 på hverdage, kl. 13.45 på lørdage og kl. 15.55 på søndage. I weekenderne ville De endvidere have problemer med at komme tilbage, idet De kun ville kunne være i xx i 10-15 minutter, før De skulle hjem igen.

De oplyste i redegørelsen til a-kassen, at det derfor ikke ville hjælpe meget at lave vagtplanen om, da De ifølge vagtplanen skulle arbejde hver anden weekend på plejehjemmet. Dette meddelte De AF, og AF ville så give besked til xx.

Den 28. april 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De uden en gyldig grund havde afslået et formidlet arbejde. A-kassen pålagde Dem derfor en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 19. marts 2003. A-kassen lagde ved afgørelsen vægt på, at De ikke på forhånd havde oplyst, at De ikke havde bil til rådighed, og at De ikke over for AF eller a-kassen havde oplyst nogen form for forbehold.

Den 30. april 2003 klagede De over denne afgørelse. De oplyste blandt andet, at De ikke på noget tidspunkt havde gjort opmærksom på, at De havde bil til rådighed, og De ville gerne vide, med hvilken hjemmel det kunne forlanges, at De brugte Deres egen bil.

De anførte, at De ikke havde sagt, at De ikke ville tage det formidlede arbejde, da De så ville sætte penge til. De havde derimod sagt, at De ikke havde råd til at benytte Deres egen bil, og De havde ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet fået at vide, at det ikke kunne kræves, at De brugte Deres egen bil.

De havde herefter undersøgt transportmulighederne med offentlige transportmidler for at se, om det kunne passe med arbejdstiderne i det formidlede arbejde. Da De fandt ud af, at De først kunne være på arbejdsstedet kl. 10.00 på hverdage, kl. 13.45 på lørdage og kl. 15.55 på søndage, når De benyttede offentlige transportmidler, kontaktede De AF og a-kassen og gjorde dem opmærksom på dette. De anførte endelig i Deres klage, at De skulle arbejde hver anden weekend, og at der ikke var mulighed for at ændre på dette.

Det fremgår af et notat fra AF den 8. maj 2003, at Deres mand efter formidlingen til xx oplyste, at De ingen bil havde til rådighed. Det udtalte De Dem ikke om under formidlingssamtalen på AF.

Den 11. juni 2003 sendte a-kassen Deres klage til Arbejdsdirektoratet, idet

a-kassen fandt at måtte fastholde afgørelsen af 28. april 2003. A-kassen oplyste i forbindelse med oversendelsen, at De havde fået arbejde med 22,5 om ugen pr. 10. april 2003, og at De fra 1. maj 2003 havde fået arbejde på fuld tid.

Den 19. juni 2003 skrev direktoratet til Dem og anmodede om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af Deres klage.

Den 29. juli 2003 ringede Deres mand til direktoratet. Deres mand oplyste over for direktoratet, at De ikke længere var i besiddelse af det vagtskema, som De havde fået udleveret under samtalen hos arbejdsgiver. Deres mand oplyste, at De efter vagtskemaet skulle møde alle dage kl. 7.00, og at De skulle arbejde hver anden weekend.

Deres mand oplyste videre, at det slet ikke kunne lade sig gøre for Dem at nå frem til arbejdsstedet til kl. 7.00, hvis De skulle benytte offentlige transportmidler. De ville tidligst kunne være fremme kl. 9.30, og andre dage ville De først kunne være fremme langt senere.

Deres mand oplyste, at det ikke til samtalen hos arbejdsgiver blev diskuteret, om De kunne få andre vagter, da De ikke på dette tidspunkt var klar over, at der var problemer med at komme frem til tiden med offentlige transportmidler. Dette fandt De først ud af efterfølgende, da De undersøgte busforbindelserne fra xx til xx. Da De fandt ud af, at det var umuligt at komme frem til tiden, ringede De straks til a-kassen for at spørge, hvad De skulle gøre.

Den 31. juli 2003 oplyste AF telefonisk over for direktoratet, at De havde været registreret i AF’s system med egen transport, da AF formidlede Dem til arbejdet ved xx. AF oplyste videre, at der blev afholdt en telefonisk formidlingssamtale mellem Dem og AF, inden AF henviste Dem til samtalen hos arbejdsgiver.

AF oplyste, at De ikke under denne samtale gjorde AF opmærksom på, at De ikke havde egen bil til rådighed, eller at De ikke havde råd til at bruge Deres bil til transporten mellem Deres hjem og arbejdsstedet i xx. Dette gjorde Deres mand først AF opmærksom på efterfølgende, da De havde været til samtalen hos arbejdsgiver om det formidlede arbejde.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 31. juli 2003 denne afgørelse:

” De erselvforskyldt ledig den 19. marts 2003, hvor De afslog et formidlet arbejdetved xx.

De skal derforhave en karantæne på 3 uger.

Karantænen harvirkning fra den 19. marts 2003.

Når De har afslåetet formidlet arbejde, anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at Defortsat er ledig. Det gælder også i situationer, der kan sidestilles med etafslag.

Det fremgår af §63, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.799 af 24. september 2002, og af § 9, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelsenr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

De er dog ikkeselv skyld i ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til afslaget. Gyldigegrunde har som hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke værepersonlige grunde.

Det fremgår af §14, stk. 1 i bekendtgørelsen, at den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt,hvor De afslår det formidlede arbejde.

Det fremgårendvidere af § 14, stk. 2 i bekendtgørelsen, at det ikke er en gyldig grund,hvis årsagen til afslaget er en afledt følge af en handling, som De harforetaget efter eget valg.

Alle de gyldigegrunde er nævnt i kap. 3 i bekendtgørelsen. Efter § 16 i bekendtgørelsen er detsåledes en gyldig grund at afslå et formidlet arbejde, hvis afstanden mellembopæl og arbejdssted medfører, at transporttiden overskrider, hvad der skalaccepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed, jf. § 1, nr. 8 idirektoratets dagældende bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 omændring af bekendtgørelse om rådighed.

Det fremgår afovennævnte bestemmelse, at De som udgangspunkt skal kunne overtage arbejde meden samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.Hvis De bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid, må Dedog acceptere denne transporttid.

På denne baggrunder det direktoratets vurdering, at De er selvforskyldt ledig den 19. marts2003, hvor De over for xx afslog et formidlet arbejde.

Direktoratet har iden forbindelse lagt vægt på, at De på baggrund af oplysningerne om transporttidenmellem Deres bopæl og arbejdsstedet må anses for at bo i et område, hvor De måacceptere en længere transporttid end normalt, jf. § 8, stk. 4 i den dagældendebekendtgørelse om rådighed.

Det er derfordirektoratets vurdering, at det formidlede arbejde lå inden for Deres geografiskeområde.

Direktoratet harendvidere lagt vægt på, at det på formidlingstidspunktet var registreret i AF’ssystem, at De havde egen transport, og at AF på baggrund af disse oplysningerformidlede Dem til stillingen ved xx.

Direktoratet harlagt vægt på, at De hverken under den telefoniske formidlingssamtale med AFeller til samtalen hos arbejdsgiver gjorde opmærksom på, at De ikke havde biltil rådighed, eller at De ikke havde råd til at benytte Deres bil tiltransporten mellem Deres bopæl og arbejdsstedet i xx.

Det er derfordirektoratets vurdering, at De ud fra forudsætningerne på formidlingstidspunktetsom oplyst over for AF havde mulighed for at nå frem til arbejdsstedet tilarbejdstids begyndelse ved at benytte Deres bil.

Selv om De haroplyst til sagen, at det slet ikke ville være muligt for Dem at komme frem tiltiden med offentlige transportmidler, er det direktoratets vurdering, at De somnævnt ovenfor ikke havde en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejdeved xx.

Det er såledesdirektoratets vurdering, at Deres afslag på det formidlede arbejde er en afledtfølge af, at De efterfølgende af personlige og økonomiske grunde ikke mente, atDe kunne eller ville benytte Deres bil til transporten mellem Deres bopæl ogarbejdsstedet.

De skal derfor have en karantæne på 3 uger fra den 19. marts 2003, jf. § 9, stk. 1, og § 42, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed og § 1, nr. 20, i den dagældende bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed”.

3. Klagen til ankenævnet

Deres ægtefælle rettede telefonisk henvendelse til direktoratet den 7. august 2003, idet Deres ægtefælle ønskede aktindsigt i sagen, ligesom han ønskede at klage over direktoratets afgørelse.

Direktoratet ringede til Deres ægtefælle den 1. oktober 2003 og spurgte, om han havde yderligere bemærkninger til klage.

Deres ægtefælle oplyste, at han ikke mente, at der kunne lægges vægt på registreringen hos AF om, at De havde bil til rådighed, da denne registrering var foretaget for 10 år siden. Deres ægtefælle oplyste videre, at De ikke havde været bekendt med al materiale i sagen.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 6. oktober 2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 31. juli 2003.

Direktoratet bemærkede dog endvidere bl.a. følgende:

På baggrund af oplysninger om busforbindelserne mellem arbejdsstedet og medlemmets bopæl er det direktoratets opfattelse, at der var tale om et formidlet arbejde med en daglig transporttid med offentlige transportmidler på mindre end 3 timer, og at det formidlede arbejde derfor lå inden for medlemmets geografiske område.

Det er endvidere direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke med henvisning til den lange transporttid havde en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejde ved xx.

Direktoratet har lagt vægt på, at det på tidspunktet for formidlingen var registreret hos AF, at medlemmet havde egen transport, og at AF derfor med føje kunne antage, at medlemmet kunne nå frem til arbejdsstedet ved at benytte egen bil.

Det er i den forbindelse direktoratets opfattelse, at det er medlemmets ansvar at sørge for at registreringerne hos AF er korrekte, og at medlemmet ikke kan undskylde sig med, at registreringen er 10 år gammel.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at medlemmet som begrundelse for afslaget blandt andet anførte, at hun ikke havde råd til at benytte egen bil til transporten mellem bopæl og arbejdsstedet.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen,

Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:

11. § 63 affattes således:

”§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

at medlemmet uden en fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasse eller andre efter kapitel 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger

Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

§ 9. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde

§ 14. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde, et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til:

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud om omskoling mv., og

2) afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan i dagpengeperioden.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.

§ 39. Et medlem skal have 1 uges karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 9-11. jf. dog § 44.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

§ 1. I bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:

20. § 39 affattes således:

» § 39. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 8. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 2. Et medlem, som er omfattet af § 7 om rimeligt arbejde, skal kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 3. Et medlem skal i særlige situationer kunne formidles arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid .

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om rådighed

§ 1, nr. 8.

§ 8 affattes således:

» § 8. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 2. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 3. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.«

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Vejledning nr. 141 af 18. december 2002 om ændring af vejledning om rådighed

Til § 8

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som medlemmet bruger fra hjemmet forlades, og til medlemmet igen er hjemme, herunder også ventetid ved fx togskifte.

Et medlem, der efter § 8, stk. 1, 2. pkt., skal overtage arbejde med en samlet transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler, skal kun overtage arbejdet, hvis der er tale om en mindre overskridelse, som medlemmet skal tåle, afhænger bl.a. af ledighedens længde.

Versioner

1. 2004-01-26