Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2004 II
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9003@2004-06-16/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2004 II
Resumé Fra ÅB 2002: Det er under alle omstændigheder en betingelse for nævnets udbetaling af erstatning og godtgørelse, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven. Offererstatningslovens § 7, stk. 1, medfører, at erstatning alligevel ikke kan udbetales fra nævnet, hvis skaden dækkes fra anden side, f.eks. i form af sociale ydelser, løn under sygdom, forsikringer m.m. For skader, der indtræder den 1. januar 2002 og senere, jf. lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven m.v. (betænkning nr. 1383/2000), gælder – som også anført ovenfor under pkt. 1 – herefter om fradrag i erstatning den nu således affattede bestemmelse i offererstatningslovens § 7, stk. 1: ”Erstatning ydes ikke i det omfang, skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.” Efter den hidtidige affattelse af § 7, stk. 1, var erstatningen fra staten subsidiær i forhold til al anden kompensation, som den skadelidte eller de efterladte måtte opnå i anledning af skaden, herunder sociale ydelser og pensions- og forsikringsydelser af enhver art. Formålet med den nu indførte ændring er at fastslå, at sådan kompensation ikke skal fradrages i erstatningen i videre omfang, end hvad der følger af erstatningsansvarsloven. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at der samtidig er sket en konsekvensændring af offererstatningslovens § 18, stk. 2, om, i hvilket omfang der kan kræves tilbagebetaling af erstatning udbetalt af nævnet. Nævnet har i sin sagsbehandling undertiden fundet grundlag for at udsætte behandlingen af krav om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén, fordi nævnet har fundet det rettest at afvente en afklaring af skadelidtes erhvervs- og pensionsmæssige forhold, jf. herved offererstatningslovens § 7, stk. 1.
(N.j.nr. 11-01084-2004) Ansøgeren søgte blandt andet om godtgørelse for varigt mén. Nævnet anmodede den 07-05-2002 ansøgeren ved sin advokat om at oplyse, hvorvidt ansøgeren på skadestidspunktet havde tegnet forsikring. Nævnet henviste i den forbindelse til den dagældende offererstatningslov § 7, stk. 1, idet nævnet samtidig redegjorde nærmere for betydningen af denne bestemmelse. Ansøgeren anmeldte først skaden til sit forsikringsselskab den 23-03-2004. Fristen for anmeldelse til forsikringsselskabet udløb den 31-12-2003, idet der ifølge forsikringsaftalelovens § 29 indtræder forældelse 2 år efter udgangen af det år, hvor forsikringstageren fik kendskab til et eventuelt krav om erstatning og til, at det var forfaldent. Nævnet afslog herefter ansøgningen om godtgørelse for varigt mén, idet skaden burde og kunne være anmeldt overfor forsikringsselskabet inden den 31-12-2003, hvor forældelsen indtrådte. Ændringen af offererstatningslovens § 7, stk.1, medfører heller ingen ændringer for så vidt angår nedenstående afgørelse. Det skyldes, at erstatning udbetalt i medfør af lov om arbejdsskadesikring også efter ændringen af offererstatningslovens § 7, stk. 1, skal fradrages i erstatning efter offererstatningsloven. Men fradraget sker nu i medfør af arbejdsskadesikringslovens § 77 og erstatningsansvarslovens § 30.