Ankestyrelsens principafgørelse P-34-04 om bopælstid - Grønland - dansk interesse - pension
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9446@2004-10-13/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse P-34-04 om bopælstid - Grønland - dansk interesse - pension
Resume: Ved ansættelse i udlandet i et dansk firma, hvor arbejdet således er i dansk interesse, kan perioden medregnes ved opgørelsen af bopælstiden. For en person med ophold i 3. land (her Canada), kunne ophold i Grønland dog ikke regnes med, da pensionsloven ikke gælder for Grønland.
Kassation: Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi Love: Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 8 Note: *) Afgørelsen er truffet efter den formulering § 8 havde før den seneste ændring af bestemmelsen. * * * * * Sagsfremstilling: En folkepensionist fik pension beregnet svarende til at han havde boet i Danmark 17 år efter sit fyldte 15. år. En periode på 2-3 år (1968-71) med arbejde på Grønland kunne ikke medregnes, da pensionsloven ikke gælder for Grønland. Han ankede afgørelsen og anførte, at Grønland på det pågældende tidspunkt var et amt i Danmark, og at han i øvrigt var ansat af danske firmaer i denne periode. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der ved beregning af bopælstid skal medregnes arbejde på Grønland for danske firmaer. Afgørelse: Der måtte ved opgørelse af bopælstid tages hensyn til perioder med arbejde på Grønland i det omfang der havde været tale om arbejde i danske firmaer og således i dansk interesse. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke var sikre holdepunkter for at arbejde på Grønland (hvor pensionsloven ikke umiddelbart gælder) skulle være undtaget fra § 8. *)