Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9480@2004-08-18/da

Indhold

1. Indledning

Ankestyrelsen har i perioden siden den ændrede regels ikrafttræden, ved behandlingen af klager over afgørelser om tvangsmæssig anbringelse af børn uden for hjemmet, haft fokus på, om kommunerne har afholdt samtale med børn som foreskrevet i bestemmelsen.

Hvis der ikke er gennemført en samtale med et barn eller en ung, og det ikke fremgår af sagen, hvorfor samtalen ikke er afholdt, har Ankestyrelsen erklæret Børn og unge-udvalgets afgørelse for ugyldig.

I det følgende vil der blive redegjort for indholdet af bestemmelsen, illustreret med eksempler fra sager Ankestyrelsen har behandlet. Sagerne er refereret i faktaboksene.

Generelt princip om inddragelse af barnet

I servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge indgår det som en generel forudsætning, at barnet eller den unge i videst muligt omfang skal høres og inddrages i behandlingen af deres sag.

I formålsbestemmelsen i servicelovens § 32, stk. 3 fastslås det således, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets modenhed og alder.

I forbindelse med udarbejdelse af en § 38-undersøgelse skal der således ifølge servicelovens § 38, stk. 2, være oplysning om, hvordan barnet eller den unge stiller sig til iværksættelse af hjælpeforanstaltninger.

I servicelovens § 58 er det fastslået, at der som udgangspunkt skal afholdes en samtale med barnet eller den unge, forinden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter kapitel 8, og forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse.

Endvidere er princippet om høring og inddragelse af børn og unge udtrykt i

- servicelovens § 59, stk. 5, hvoraf fremgår, at indstillingen til Børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet skal indeholde en redegørelse for barnets eller den unges holdning til en påtænkt foranstaltning

- reglen om barnets eller den unges udtaleret over for Børn og unge-udvalget i servicelovens § 62, stk. 2

- servicelovens § 56, hvorefter afgørelse om revision af handleplanen så vidt muligt træffes i forståelse med barnet eller den unge

§ 58´s formål og anvendelsesområde

Formålet med at høre barnet eller den unge er at give kommunen et førstehåndskendskab til det barn eller den unge sagen drejer sig om, samt at få kendskab til barnets egen mening og holdning til den påtænkte foranstaltning.

Endvidere er det vigtigt, at barnet under samtalen orienteres om, hvad der skal ske og hvorfor.

Det er Ankestyrelsens holdning, at det er sagsbehandleren, der bør afholde samtalen med barnet eller den unge. Efter omstændighederne kan det dog være relevant og hensigtsmæssigt, at en psykolog eller en anden fagperson afholder eller deltager i samtalen.

Pligten til at høre barnet efter § 58 gælder forud for at der træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 8, det vil sige afgørelser om forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 40 og om anbringelse uden for hjemmet.

Endvidere er der pligt til at høre barnet, forinden der træffes afgørelse om ophør af en anbringelse.

Derimod er afgørelser om samvær og kontakt efter servicelovens § 57 ikke omfattet af pligten til høring efter § 58, da afgørelser om samvær ikke i juridisk forstand er foranstaltninger.

Det er dog Ankestyrelsens opfattelse, at det følger af god forvaltningsskik, at barnet efter en konkret vurdering også bør inddrages i forbindelse med sådanne afgørelser.

Sag om overvåget samvær mellem et barn på 11 år og dets far. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen og bemærkede, at man tilsluttede sig Børn og unge-udvalgets bemærkning om, at kommunen burde have forelagt sin indstilling for barnet, således at barnet havde haft mulighed for at ytre sig.

Barnet skal høres om dets holdning

Bestemmelsen i servicelovens § 58 skal ses i tæt sammenhæng med reglen i servicelovens § 59, stk. 5, hvorefter der skal foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning i den redegørelse der skal udarbejdes, når en sag skal forelægges for Børn og unge-udvalget.

Samtalen efter § 58 danner således baggrund for, at kommunen i indstillingen til udvalget kan redegøre for barnets holdning.

Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Under samtalen skal der spørges til barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens art.

Det er vigtigt at barnet ikke sættes i situationer, som det ikke kan overskue og ikke har forudsætninger for at tage stilling til.

Barnet kan afslå at ville udtale sig. Pligten til høring vil i givet fald være opfyldt ved at kommunen redegør for, at samtalen er forsøgt, men at barnet ikke har villet medvirke.

Hvis der er tale om en sag, der skal forelægges Børn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes i rimelig tilknytning til afholdelsen af mødet, således at oplysningerne er dækkende for barnets aktuelle holdning.

Sag om fortsat anbringelse af 2 børn, hvor der havde været afholdt samtale med børnene ca. 2 måneder før mødet i Børn og unge-udvalget. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af børnene, men bemærkede i sin afgørelse, at oplysninger om barnets holdning sædvanligvis bør bygge på en samtale, der er mere aktuel i forhold til behandlingen af sagen i udvalget.

Notat om samtalen og oplysning i sagen om hvorfor barnets holdning, i givet fald, ikke følges

Det følger af den almindelige notatpligt, at der skal føres et særskilt notat om samtalen, og af reglerne om aktindsigt, at der kan begæres aktindsigt heri.

I notatet bør der redegøres for tidspunktet for og indholdet af samtalen.

Det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til, at der løbende har været ført samtaler med barnet. Der skal således foreligge dokumentation i sagen for, at der har været afholdt en egentlig samtale med barnet.

Sag om fortsat anbringelse af et barn på 10 år uden for hjemmet. Det var anført i handleplanen, at barnet var blevet hørt, og at barnet havde udtalt, at det gerne ville have at dets forældre blev så gode til at være forældre, at det kunne komme hjem at bo. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse, men bemærkede i afgørelsen, at der burde foreligge særskilt dokumentation for den samtale, der blev ført med barnet efter servicelovens § 58.

I tilfælde af, at barnets holdning til sagen ikke følges, er det som noget nyt i forbindelse med lovændringen i lovbemærkningerne anført, at der i sagen skal foreligge oplysninger om, hvorfor man ikke følger barnets ønske.

Under kommunens behandling af sagen skal det således, i givet fald, begrundes, hvorfor barnets ønske ikke følges.

I sager der forelægges Børn og unge-udvalget vil denne oplysning kunne indgå i redegørelsen efter servicelovens § 59 i forbindelse med redegørelsen for barnets holdning.

Såfremt barnets holdning ikke bliver fulgt, når der træffes afgørelse, skal dette begrundes i Børn og unge-udvalgets afgørelse.

Sag om anbringelse uden for hjemmet af to børn på 9 og 13 år. Børnene havde ved den afholdte samtale begge givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om anbringelse af begge børn og anførte i sin afgørelse, at afgørelsen var truffet på trods af, at børnene havde givet udtryk for, at de ønskede at komme hjem at bo, idet det skønnedes at være til børnenes bedste. Ankestyrelsen gjorde over for kommunen opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvorved servicelovens § 58 blev ændret, at der, i de tilfælde, hvor barnets eller den unges holdning ikke tillægges vægt, i sagen skal foreligge oplysninger om, hvorfor barnets eller den unges ønske ikke kan imødekommes helt eller delvis.

Samtale kan kun undlades efter en individuel vurdering

I de situationer, hvor barnets modenhed eller sagens karakter kan begrunde, at barnet ikke høres, skal der foretages en konkret vurdering af, om hensynet til barnet på afgørende måde taler imod at barnet høres og inddrages.

Såfremt kommunen vurderer, at der ikke skal afholdes en samtale med barnet, skal kommunen nøje redegøre herfor i sagen.

Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt at henvise til barnets alder.

Hvis samtalen undlades, skal barnets holdning til den påtænkte foranstaltning eller til spørgsmålet om ophør af en anbringelse søges tilvejebragt på anden måde.

Sag om fortsat anbringelse uden for hjemmet af to børn på henholdsvis 12 og 7 år. Der havde ikke været afholdt samtale med børnene. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om fortsat anbringelse og bemærkede, at man havde noteret sig, at kommunen havde vurderet, at barnet på 12 år ikke var i stand til at gennemføre en samtale om anbringelsen, da hun var meget forvirret og ukoncentreret omkring sin egen person, og at barnet på 7 år ikke ville være i stand til at svare på grund af sin alder og udvikling, samt at børnenes holdning i øvrigt fremgik af sagens akter. Ankestyrelsen var ikke enig i kommunens vurdering, og fandt, at der kunne have været gennemført samtaler med begge børn på en for hvert af børnene egnet måde om deres holdning til anbringelsen.

Da der er tale om en lovbestemt ret for barnet eller den unge til at blive hørt kan forældremyndighedens indehaver ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet eller den unge mulighed for en samtale. Forældremyndighedens indehaver kan heller ikke kræve at være til stede under samtalen, med mindre dette ikke vil stride mod formålet med samtalen.

I enkelte tilfælde kan det forekomme, at forældrenes modvilje mod at man taler med barnet bevirker, at barnets sættes i en urimelig presset situation, såfremt man fastholder kravet om en samtale, og samtalen vil i denne situation, efter en helt konkret vurdering, kunne undlades af hensyn til barnet.

Kommunen må i givet fald redegøre meget nøje for forløbet i sagen.

Det bemærkes, at kommunen ikke kan undlade at føre en samtale med barnet alene med henvisning til en forældremyndighedsindehavers modvilje mod at samtalen afholdes, såfremt barnet allerede er anbragt uden for hjemmet.

Manglende samtale kan medføre ugyldighed

Ved behandlingen af en sag i Ankestyrelsen om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet kan manglende samtale med et barn eller en ung medføre ugyldighed af afgørelsen.

Sag om fortsat anbringelse af et barn på 7 år. Der havde ikke forud for mødet i Børn og unge-udvalget været afholdt en samtale med barnet, og barnets holdning til anbringelsen fremgik ikke. Ankestyrelsen ophævede af formelle grunde Børn og unge-udvalgets afgørelse, da der i forbindelse med sagens behandling i kommunen var sket alvorlige sagsbehandlingsfejl. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der ikke forinden Børn og unge-udvalgets møde var gennemført en samtale med barnet i henhold til servicelovens § 58, og at der ikke i sagen forelå oplysninger om barnets modenhed, der talte imod, at der blev gennemført samtale med det. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at barnets holdning til anbringelsen ikke var kendt. Ankestyrelsen lagde samtidig vægt på, at Børn og unge-udvalget ikke havde forholdt sig til den manglende gennemførelse af en samtale med barnet.

Hvis en afgørelse erklæres ugyldig, betyder det som udgangspunkt, at den bortfalder, og at barnet derfor skal hjemgives.

For at undgå hjemgivelse af formelle grunde, kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om at opretholde anbringelsen efter reglen i servicelovens § 47, stk. 3.

Dette forudsætter dog, at der før mødet i Ankestyrelsen har været afholdt en samtale med barnet.

Hvis der ikke har været afholdt en samtale kan Ankestyrelsen træffe en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 45, der har gyldighed i 1 måned.

Sammenfatning

Det er således sammenfattende Ankestyrelsens opfattelse:

- at det som udgangspunkt er sagsbehandleren, der bør afholde samtalen med barnet eller den unge

- at der under samtalen som udgangspunkt skal spørges til barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning

- at samtalen skal afholdes i rimelig tilknytning til afholdelse af møde i Børn og unge-udvalget

- at der i sagen skal foreligge dokumentation for samtalens afholdelse

- at det skal begrundes, hvis barnets eller den unges holdning ikke følges

- at der, i de tilfælde, hvor det vurderes, at der ikke skal afholdes en samtale med barnet, nøje skal redegøres herfor i sagen (det er ikke tilstrækkeligt at henvise til barnets alder)

Ankestyrelsen har i flere tilfælde erklæret børn og unge-udvalgsafgørelser for ugyldige i situationer, hvor følgende mangler samtidig forelå:

- der ikke forud for mødet i udvalget har været afholdt samtale med barnet eller den unge

- der ikke har foreligget oplysninger om barnets modenhed, der talte imod samtalens gennemførelse

- barnets eller den unges holdning til anbringelsen ikke var kendt

Versioner

1. 2004-08-18