Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-39
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9732@2004-12-30/da
Indhold
[K] har ved advokat Henrik Ejlersen klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Æresdrab”, som blev sendt på TV 2 den 12. januar 2004, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
TV 2 sendte den 21. august 2003 dokumentarprogrammet ”Æresdrab”. I programmet medvirkede [K], idet hun berettede om drabene på sin kæreste og dennes moder i 1985, hvor hun var 14 år. Drabene blev begået af hendes far og lillebror, [A], og blev betegnet som såkaldte ”æresdrab”.
TV 2 sendte den 12. januar 2004 udsendelsen ”Æresdrab”, hvor en lang række af klippene med [K] fra den oprindelige udsendelse blev bragt på ny, og herudover blev der vist klip med [A], som udtalte sig om sagen.
[K] har anført, at god presseskik er tilsidesat, idet udsendelsen den 12. januar 2004 blev vist uden hendes samtykke. Der fremkom i udsendelsen en række oplysninger, som har ført til, at hun frygter for sit og sine børns liv.
[K] har oplyst, at hun i forbindelse med udsendelsen den 21. august 2003 indgik en aftale med produktionsselskabet bag udsendelsen om, at hun skulle forhåndsgodkende alle klip, der skulle bringes. Efter udsendelsen den 21. august 2003 blev der uden hendes accept lavet optagelser med hendes bror, [A]. Da produktionsselskabet efterfølgende kontaktede hende for at bede om tilladelse til at lave en ny dokumentarudsendelse, tilkendegav hun klart, at hun ikke ønskede disse optagelser bragt, idet det kunne bringe hendes og hendes børns liv i fare, at [A] i optagelserne direkte peger på de personer, som var ansvarlige for drabet på hendes kæreste i 1985. Det var hendes far, der begik selve drabet, men det blev begået på opfordring af andre familiemedlemmer, der alle havde et økonomisk motiv til drabet.
TV 2 har oplyst, at udsendelsen den 12. januar 2004 var en lettere redigeret udgave af udsendelsen den 21. august 2003. Forskellen på de to udsendelser var, at der i udsendelsen den 12. januar 2004 blev vist en række klip med [K]s bror, [A]. Der er for størstedelens vedkommende tale om klip fra de optagelser, som blev lavet forud for udsendelsen den 21. august 2003, og som efterfølgende blev vist den 5. oktober 2003 i et indslag i udsendelsen Dags Dato på TV 2. [K]s bror støtter på optagelserne blot den forklaring om hændelsesforløbet og motivet til drabene, som hun allerede selv fremkom med i udsendelsen den 21. august 2003. Herudover vises enkelte nye optagelser, hvor broren fortæller om sit eget ægteskab og om forholdet til sine børn.
TV 2 har videre oplyst, at [K] var bekendt med, at broren blev interviewet forud for udsendelsen den 21. august 2003. Årsagen til, at disse klip ikke blev vist i udsendelsen, var, at broren trak sit samtykke til at medvirke tilbage. [K] forsøgte flere gange forgæves at overtale sin bror til at medvirke i udsendelsen. Efter udsendelsen meddelte broren, at han alligevel ønskede at deltage, og de optagelser, som var lavet forud for udsendelsen den 21. august 2003 blev derfor sammenredigeret og vist den 5. oktober 2003 på TV 2. Interviewet med broren gav ikke [K] anledning til at klage.
TV 2 har yderligere oplyst, at man forud for udsendelsen den 12. januar 2004 kontaktede [K], idet man ønskede at lave en opfølgning på den første udsendelse. Hun ønskede imidlertid ikke at deltage, medmindre hun fik en betaling på 100.000 kr., hvilket blev afvist af produktionsselskabet.
TV 2 har anført, at optagelserne med [K]s bror på ingen måde tilførte udsendelsen den 12. januar 2004 en ny vinkel. De to udsendelser omhandlede det samme emne, og optagelserne var for en stor dels vedkommende de samme. Der fremkom ikke i udsendelsen den 12. januar 2004 oplysninger, som ikke allerede var offentliggjort af klager selv i udsendelsen den 21. august 2003 eller i hendes bog ”Æresdrab” fra november 2003. I bogen omtales, hvorledes navngivne familiemedlemmer medvirkede i planlægningen af drabene på hendes kæreste og dennes mor. Endvidere har klager efter udsendelsen den 21. august 2003 medvirket i adskillige tv- og avisinterviews, hvor hun beretter om hændelsesforløbet og motivet til drabene. TV 2 må på den baggrund afvise, at [A]s medvirken i udsendelsen den 12. januar 2004 skulle have påført [K] nogen skade.
TV 2 har endelig afvist, at der skulle være indgået en aftale mellem [K] og udsendelsens tilrettelægger om, at hun skulle godkende den færdigredigerede udsendelse, inden den blev sendt, og at hun skulle give tilladelse til genudsendelse af optagelserne med hende. Det tilkommer TV 2 at beslutte, hvilke optagelser der skal indgå i en udsendelse.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ud fra de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der mellem [K] og tilrettelæggeren bag udsendelsen den 21. august 2003 var indgået en aftale om, at offentliggørelse af udsendelsens optagelser – også i forbindelse med en eventuel genudsendelse – skulle godkendes af hende. En række af optagelserne med [K] i udsendelsen den 12. januar 2004 var tidligere bragt i udsendelsen den 21. august 2003. Nævnet finder, at TV 2 ikke har tilsidesat god presseskik ved på ny at bringe optagelserne med [K] uden hendes samtykke.
Nævnet finder, at [A]s udtalelser i udsendelsen den 12. januar 2004 ikke kan anses at være skadelige i forhold til [K]. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager i udsendelserne den 21. august 2003 og 12. januar 2004 og i sin bog ”Æresdrab” selv detaljeret har redegjort for drabene, herunder hvilke personer der var involveret i dem. Nævnet bemærker samtidig, at der allerede i udsendelsen den 21. august 2003 via [K]s far, [B], fremkom en oplysning om, at en navngiven onkel til hende havde været involveret i drabet på hendes kæreste. Nævnet finder derfor heller ikke på dette punkt, at TV 2 har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 18. august 2004.