Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9734@2004-12-30/da

Indhold

1. Indledning

---

Pfizer ApS har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i udsendelsen ”Rabatten” den 28. januar 2004 og en artikel på Danmarks Radios hjemmeside, DR OnLine, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Pfizer ApS har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Indslaget omhandlede muligheden for at spare penge på kolesterolsænkende medicin. Indslaget indeholdt blandt andet et interview med en patient, som benytter kolesterolsænkende medicin, og med overlæge og professor Steen Stender.

Af indslaget fremgik blandt andet følgende:

Programvært : ”Hvad med dig – går du også rundt uden at vide, hvad dit kolesteroltal er? Det er der i hvert fald rigtig mange danskere, der gør. Og hvis man får konstateret for højt kolesteroltal, så skal man muligvis på noget kolesterolsænkende medicin – og det er på livstid. Sådan noget medicin – det koster kassen. Det gjorde det i hvert fald lige indtil nu.

Steen Stender : Her har vi det billige kolesterolsænkende medicin, der hedder Simvastatin, og her har vi et af de dyre præparater, der hedder Zarator. Det ene er ca. 10 gange så dyrt som det andet.”

Steen Stender : ”Her har jeg den billige – der hedder molekylet Simvastatin. Og her har jeg en dyr, som der bruges meget af – den hedder Zarator.

Journalist : Og så har du også prøvet at lave et regnestykke heroppe – hvad det vil koste at bruge de forskellige.

Steen Stender : Ja, for den billige Simvastatin, der vil det koste 529 kr. om året, og for den dyre Zarator vil det koste 4.964 kr. om året – og vel at mærke vil de to beløb give samme kolesterolsænkning i blodet.

Journalist : Så de har den samme effekt?

Steen Stender : De har den samme effekt ja – i blodet.

Journalist : Men der er en prisforskel.

Steen Stender : Men der er en prisforskel på 4.435 kr.

Journalist : Men der er også en frygtelig masse regler med, at man får nogle tilskud til det her medicin. Og så bliver regnestykket et lidt andet, når man skal se på, hvor meget patienten i virkeligheden sparer.

Steen Stender : Det er rigtigt. Tilskuddet afhænger af, hvor meget man skal betale, og for den patient, der får – der skal betale 529 kr., er der ikke noget tilskud. For den patient, der skulle betale 4.964 kr., der er tilskuddet således, at patienten kun skal betale 1.644 kr. Så det betyder, at patienten oplever en besparelse på 1.115 kr. om året resten af livet.

Journalist : Så hvert år sparer man altså 1.115 kr. på at gå fra det dyre medicin til det billige medicin?

Steen Stender : Ja.

Journalist : Og man får den samme effekt ud af det?

Steen Stender : Det billige er mindst lige så godt hvad angår forebyggelse af hjertekarsygdomme som det dyre.”

Journalist : ”Har du mærket nogen forskel på det dyre og det billige?

Patient : Overhovedet ingen forskel.

Journalist : Du kan ligeså godt tage det billige som det dyre?

Patient : Ja, det er rigtigt.”

Programvært : ”Du skal være opmærksom på, at medicinpriserne de hele tiden ændrer sig. Så tag en snak med din læge, når og hvis en kolesterolsænkning bliver aktuel for dig.”

På Danmarks Radios hjemmeside hed det:

” Kolesterolsænkende medicin

Mange af os danskere lever med for højt kolesteroltal - uden at vide det. Ved lægen kan man få tjekket om kolesteroltallet er for højt. Er det for højt, skal du muligvis have noget kolesterol-sænkende medicin. Og det kan variere voldsomt i pris. Ifølge overlæge Steen Stender fra Gentofte Amtssygehus er der mange penge at spare for både patienter og samfundet, hvis man skifter fra et dyrt medicin-mærke som f.eks. Zarator til et billigt præparat som Simvastatin. Ifølge Steen Stender er det billige produkt ligeså godt som det dyre. Og effekten kan let kontrolleres ved en kolesterol-måling hos egen læge. En patient sparer cirka 1.115 kroner om året ved at tage den billige medicin frem for den dyre. Og medicinen skal vel og mærke tages resten af livet, så alt i alt bliver besparelsen virkelig stor. Tal med din læge hvis du ønsker at skifte medicin-type.”

Ved brev af 9. februar 2004 anmodede Pfizer ApS Danmarks Radio bringe et genmæle.

Ved brev af 18. februar 2004 afviste Danmarks Radio at bringe et genmæle.

Pfizer ApS har anført, at det ikke er korrekt, at den billige medicin er lige så god som den dyre. Det er således i en række videnskabelige artikler anført, at Zarator er bedre end andre typer kolesterolsænkende medicin, og at en række patienter oplever, at deres kolesteroltal stiger, når de skifter til et billigere produkt. Danmarks Radio har i sin forberedelse af indslaget ikke benyttet den tilgængelige litteratur om emnet, hvorved man ville have konstateret, at det stærkt simplificerede budskab ”Det billige er mindst lige så godt hvad angår forebyggelse af hjertekarsygdomme som det dyre” er forkert. Udsagnet har en sådan faktisk karakter, at der er grundlag for genmæle.

Pfizer ApS finder Danmarks Radios kildevalg- og grundlag i strid med god presseskik. Det er kritisabelt, at Danmarks Radio alene har benyttet en enkelt kilde, overlæge Steen Stender, i forbindelse med indslaget og artiklen på hjemmesiden. Danmarks Radio har ikke forsøgt at afdække Steen Stenders interesse for at medvirke i indslaget. Klager stiller ikke spørgsmålstegn ved Steen Stenders faglige ekspertise, men finder at der i kraft af hans offentlige ansættelse bør stilles spørgsmålstegn ved hans uvildighed, når det gælder det offentliges udgifter til medicin. Pfizer ApS har anført, at Danmarks Radio over for nævnet som yderligere kilde har henvist til Jens Peter Kampmanns udtalelser i en artikel i Politiken den 8. januar 2004. I kraft af hans lederstilling i Institut for Rationel Farmapsykologi må også han have en overvejende interesse i at holde det offentliges udgifter til medicin på et så lavt niveau som muligt. Danmarks Radio kan i øvrigt ikke vide, i hvilken forbindelse Jens Peter Kampmann udtalte sig til Politiken, eller om han var citeret korrekt. Danmarks Radios kildevalg er således både utilstrækkeligt og stærkt unuanceret.

Pfizer ApS har videre anført, at det er i strid med god presseskik, at Danmarks Radio ikke forud for prisundersøgelsen forsøgte at undersøge og forstå de lægefaglige begrundelser for prisforskellene. Netop når der var tale om en historie, der pointerer en prisforskel, er det essentielt at undersøge, hvorfor der er en prisforskel. Der påhviler nyhedsformidleren et særligt ansvar for, at budskabet er korrekt, når der sker formidling af lægefaglige emner. Urigtige og simplificerende oplysninger i forbindelse med indslag om lægemidler er ikke blot skadelige for producenten, men i høj også for patienterne. Klager har henvist til punkt A.3. i de vejledende regler om god presseskik.

Pfizer ApS har endelig anført, at Danmarks Radio har bragt skadelige udsagn om et af firmaets produkter, og oplysningerne burde derfor have været forelagt for Pfizer ApS inden udsendelsen. Pfizer ApS kan dokumentere, at der er forskel på præparaterne, og at de ikke for alle patienter er lige gode.

Pfizer ApS har særligt i forhold til artiklen på hjemmesiden anført, at tilføjelsen ”Tal med din læge hvis du ønsker at skifte medicin-type” er udtryk for Danmarks Radios anerkendelse af, at udsagnet ”det billige produkt er lige så godt som det dyre” er forkert.

Danmarks Radio har anført, at udtalelsen ”Det billige er mindst lige så godt hvad angår forebyggelse af hjertekarsygdomme som det dyre” ikke er af en sådan faktisk karakter, at den kan betegnes som decideret rigtig eller forkert. Udtalelsen er alene udtryk for en faglig vurdering foretaget af en ekspert på området. Da der ikke er tale om en oplysning af faktuel karakter, kan udtalelsen ikke gøres til genstand for et krav om genmæle.

Danmarks Radio har afvist, at valget af kilder er ukritisk. Steen Stender, der er overlæge og professor, optræder jævnligt i medierne og har derfor ingen interesse i at så tvivl om sin troværdighed. At han bestrider en offentlig stilling gør ham ikke til en utroværdig kilde, og han fremstår fuldt habil og faglig kompetent til at fremsætte en faglig vurdering af prisforskellen. Steen Stenders synspunkter deles i øvrigt af lederen af Institut for Rationel Farmakoterapi, Jens Peter Kampmann, i en artikel i Politiken den 8. januar 2004.

Danmarks Radio har oplyst, at en metode til forenkling af et kompleks emne er brugen af ekspertkilder, som har et langt bedre overblik over emnet og derfor langt bedre end journalister kan skelne mellem væsentlige og uvæsentlige oplysninger i forbindelse med en sagsfremstilling. Redaktionen er ikke forpligtet til selv at indhente og læse forskningsrapporter for at kunne bede en anerkendt ekspert foretage en sammenligning af effekten mellem to medicinprodukter. Redaktionen er heller ikke forpligtet til at undersøge baggrunden for prisforskellen på de to produkter, idet denne forklaring intet har med selve historiebudskabet at gøre. Udgangspunktet for historien var, om forbrugeren lige så godt kunne vælge det billige produkt som det dyre, og en eventuel uddybning af baggrunden for prisforskellen ville fjerne eller usynliggøre formålet med historien. Tilrettelæggeren af indslaget har i sin research benyttet sig af langt flere – både mundtlige og skriftlige – kilder, end indslaget giver udtryk for. At der kun optræder en ekspertkilde i indslaget er en helt traditionel tv-teknisk fortælleform.

Ifølge Danmarks Radio giver angivelsen af en produktpris kombineret med en ekspertudtalelse om, at produkterne er ”mindst lige gode”, ikke anledning til, at den ”dyrere part” skal høres, idet der ikke er tale om oplysninger, der er egnet til at skade, men om en faktuel oplysning om prisen. Der er ikke i øvrigt i udsendelsen eller i artiklen bragt oplysninger, der er skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, og der har derfor ikke været anledning til forelægge dem for klager.

Danmarks Radio har endelig oplyst, at man i indslaget opfordrer patienter til at rette henvendelse til lægen, før der skiftes produkt. En tilsvarende opfordring er tilføjet artiklen på hjemmesiden, efter at professor Torsten Toftegaard over for redaktionen havde oplyst, at det for et begrænset antal patienter kunne være problematisk at skifte fra et dyrt til at billigere kolesterolsænkende præparat.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Danmarks Radio har i indslaget og i artiklen på hjemmesiden bragt og refereret en udtalelse fra professor og overlæge Steen Stender om, at det billige præparat, Simvastatin, er mindst lige så godt som det dyrere præparat, Zorator, som Pfizer ApS producerer. Pressenævnet har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af udsagnet, der er udtryk for en faglig vurdering fra Steen Stenders side, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio på dette punkt. Da der ikke er tale om en forkert oplysning af faktisk karakter, er der ej heller grundlag for et genmæle, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved alene at benytte Steen Stender som ekspertkilde i indslaget. Nævnet har i øvrigt ikke fundet grundlag for at konstatere, at Steen Stenders udtalelser skulle være båret af usaglige hensyn.

Danmarks Radio har bragt Steen Stenders vurdering af de to præparater set i forhold til prisen, og han har efter de foreliggende oplysninger ikke over for Danmarks Radio anført nogen lægefaglige begrundelser for prisforskellene. Nævnet finder på den baggrund ikke, at Danmarks Radio selvstændigt havde anledning til at undersøge, hvorvidt der forelå nogen lægefaglige begrundelser for prisforskellene. Der er derfor ej heller grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio på dette punkt.

I indslaget blev priserne på de to præparater oplyst i umiddelbar tilknytning til Steen Stenders vurdering af disse. Nævnet finder ikke, at disse – eller de i øvrigt bragte – oplysninger er af en sådan karakter, at Danmarks Radio burde have efterprøvet oplysningerne ved at forelægge dem for Pfizer ApS med henblik på en kommentar.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik i forbindelse med indslaget eller artiklen på hjemmesiden.

Afgjort den 18. august 2004.

Versioner

1. 2004-12-30