Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9735@2004-12-30/da

Indhold

1. Indledning

Pfizer ApS har klaget til Pressenævnet over en artikel i Politiken den 25. februar 2004, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen, der bar overskriften ” Medicinalfirma truer læge efter kritik ”, hed det i en underrubrik:

”Medicinalfirma fortalte kun den halve sandhed om forsøg med ny gigtmedicin. Det var uetisk, konkluderede tidligere formand for udvalg under Lægemiddelstyrelsen. Nu truer firmaet med at sagsøge ham.”

I artiklen hed det:

”Verdens største medicinalfirma, Pfizer, truer en praktiserende læge med et sagsanlæg for ærekrænkelse og bebuder et erstatningskrav for mistet indtjening.

Årsagen er, at den praktiserende læge som tidligere formand for Lægemiddelstyrelsens tilskudsnævn har betegnet det som ”uetisk” og ”uredeligt”, at medicinalfirmaet kun offentliggjorde en del af resultaterne fra et forsøg med et nyt gigtmiddel, der er blevet en af de senere års største medicinske salgssucceser.

Medicinalfirmaet offentliggjorde således kun resultaterne fra de første seks måneder af et forsøg med gigtmedicinen Celebra. De viste, at patienter, der fik det nye gigtmiddel, fik færre mavesår end patienter, der fik et af de ældre traditionelle gigtmidler.

Men forsøget fortsatte, og efter 12 måneder var fordelen ved den nye medicin forsvundet. Men den oplysning udelod medicinalfirmaet, da det offentliggjorde en stor videnskabelig undersøgelse i det ansete amerikanske tidsskrift Journal of American Medical Association.

Det var blandt andet på den baggrund, at Lægemiddelstyrelsen sidste år besluttede at fratage det generelle tilskud til det nye gigtmiddel, som koster cirka fire gange så meget som de gamle gigtmidler.

Beslutningen blev truffet efter indstilling fra medicintilskudsnævnet, hvis formand var Preben Holme Jørgensen, der til daglig er praktiserende læge i Stenløse.

Efter at have undersøgt sagen gennem en række amerikanske og danske kilder og dokumenter hos offentlige myndigheder bad Politiken om en vurdering fra Preben Holme Jørgensen. I en artikel i Politiken 4. januar udtalte han, at medicinalfirmaet havde optrådt uredeligt og uetisk, og at de nye gigtmidler med den nu kendte sikkerhed ikke var prisforskellen værd.

Truet med injuriesag

Mere end fem uger senere modtog lægen et brev fra Pfizers advokat, der skrev, at udtalelserne var i strid med straffelovens paragraf 267 om injurier.

”Såfremt De ikke senest 19. februar 2004 over for mig skriftligt har tilbagekaldt de nævnte udtalelser eller fremsender saglig dokumentation, der bekræfter Deres udtalelser, må De indstille dem på, at dette vil kunne føre til et sagsanlæg mod Dem”, skrev Pfizers advokat Tomas Haagen Jensen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard.

Den tidligere formand for Lægemiddelstyrelsens medicintilskudsnævn, Preben Holme Jørgensen, betegner brevet som både usædvanligt og ubehageligt.

”Det er højst ejendommeligt og en helt ny reaktion fra medicinalindustrien, at den begynder at hænge en enkeltperson ud. Firmaet kunne rette skytset mod myndigheden, men allerhelst så jeg, at de indgik i en dialog på et sagligt grundlag. Det er jo det normale”, siger Preben Holme Jørgensen.

Den Almindelige Danske Lægeforenings hovedbestyrelse blev orienteret om sagen på et møde i sidste uge, hvor Pfizers henvendelse til Preben Holme Jørgensen vakte stor forundring.

”Det er en ret udansk måde at gribe ting an på”, siger Ole Eckhardt Poulsen, der er næstformand i Lægeforeningen.

”Der er ingen tvivl om, at det er meget ubehageligt for lægen. Og det giver anledning til eftertanke, at det er den risiko, man som læge udsætter sig for, når man stiller sig til rådighed for et offentligt nævn, og når man udtaler sig”.

Pfizers kommunikationsdirektør, Kim Røjgaard, siger, at medicinalfirmaet har været nødt til at forfølge sagen: ”Vi kan ikke leve med, at vi og vores produkter bringes i miskredit”, siger han.

Pfizer har derfor også i et brev til Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden skrevet, at kritikken i artiklen i januar var ”udokumenteret”. Ligeledes mener medicinalfirmaet – efter at have modtaget et brev fra Preben Holme Jørgensen – at artiklen ikke var dækkende for lægens udtalelser.

Preben Holme Jørgensen siger til Politiken: ”Jeg fastholder mine udtalelser. Det er uetisk og uredeligt, hvis et firma tilbageholder data, der har betydning for en læges ordination”.

Det var den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, der opdagede, at forskere fra medicinalfirmaet Pharmacia havde undladt at offentliggøre resultatet for hele forsøgsperioden. Pharmacia er senere blevet overtaget af Pfizer.

Selskabet har forklaret over for Lægemiddelstyrelsen, at man kun offentliggjorde resultatet af forsøgets første seks måneder, fordi der var for stort frafald af patienter i de følgende seks måneder.

Pfizer klagede sidste år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Lægemiddelstyrelsens beslutning om at fjerne det generelle tilskud til det nye gigtmiddel. Ministeriet har endnu ikke afgjort sagen. Indtil da gives der fortsat tilskud til gigtmedicinen.”

Pfizer har henvist til udsagnene ”Årsagen er, at den praktiserende læge som tidligere formand for Lægemiddelstyrelsens tilskudsnævn har betegnet det som ”uetisk” og ”uredeligt”, at medicinalfirmaet kun offentliggjorde en del af resultaterne fra et forsøg med et nyt gigtmiddel ” og ”I en artikel i Politiken 4. januar udtalte han [Preben Holme Jørgensen], at medicinalfirmaet havde optrådt uredeligt og uetisk, og at de nye gigtmidler med den nu kendte sikkerhed ikke var prisforskellen værd”. Politiken har med formuleringerne handlet i strid med god presseskik. Det fremgår af chefredaktør Tøger Seidenfadens brev af 24. februar 2004, at han er bekendt med indholdet af Preben Holme Jørgensens brev af 16. februar 2004 til Pfizer, hvor han tydeligt angiver, at han alene har udtalt sig om ”et firmas evt. tilbageholdelse af videnskabelige data vedrørende et givent medikament”. Til trods for dette skriver Politiken i artiklen den 25. februar 2004, at ”medicinalfirmaet kun offentliggjorde ” og ” forsøg med nyt gigtmiddel ”. Enhver læser af artiklen er ikke i tvivl om, at der med den bestemte form af ordet firma henvises til Pfizer, og at der med et nyt gigtmiddel menes Celebra. Politiken har således mod bedre vidende konkluderet specifikt på baggrund af en kilde, der alene har udtalt sig generelt. Pfizer har i øvrigt henvist til brev af 24. februar 2004 fra Preben Holme Jørgensen til Pfizers advokat, hvori han anfører følgende: ”Jeg har udtalt mig generelt om tilbageholdelse af videnskabelige data på baggrund af oplysninger givet til mig af Politiken”.

Pfizer har videre anført, at Politiken har anført en række fejlagtige oplysninger vedrørende Class-studiet og den korrespondance, der var mellem den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA og Pfizer, da Celebra blev godkendt i USA. Udsagnet ”forsøget fortsatte, og efter 12 måneder var fordelene ved den nye medicin forsvundet” er således ikke korrekt. Class-studiet var planlagt til at skulle vare indtil mindst 45 komplicerede mavesår var indtruffet. Det var dog også planlagt, at studiet skulle vare i mindst 6 måneder. Efter 6 måneder var frafaldet blandt patienterne så overraskende stort, at det ikke ville være statistisk og videnskabeligt holdbart at konkludere på studieresultaterne. De patienter, der var tilbage i studiet, var ikke et repræsentativt udsnit af den oprindelige patientgruppe. Beslutningen om at afslutte studiet inden de 45 mavesår var indtruffet blev taget af to af Pharmacia (senere fusioneret ind i Pfizer) uafhængige komiteer. Under og efter selve studiet blev FDA løbende orienteret af Pharmacia om alle beslutninger. Selve studiepublikationen (6 måneders resultaterne) udgør de videnskabelige relevante hovedresultater af studiet. At Pharmacia ikke offentliggjorde andre resultater end 6 måneders resultaterne har således intet at gøre med manglende effekt eller forsvundne fordele. De af Politiken fremlagte bilag kan efter Pfizers opfattelse ikke udgøre grundlag for bladets konklusion om, at ”efter 12 måneder var fordelene ved den nye medicin forsvundet”. Pfizer kan dokumentere, at Celebra er et meget sikkert produkt.

Pfizer har yderligere anført, at Politiken har fremsat oplysninger, som kan være skadevoldende, uden at de er nærmere efterprøvet. Politiken burde have undersøgt sagen på en mere nuanceret vis, og bladet kunne have fået dokumentation af Pfizer. Pfizer gjorde i brev af 23. februar 2004 Tøger Seidenfaden opmærksom på, at kritikken af Celebra i artiklen den 4. januar 2004 var udokumenteret. Bladet valgte imidlertid forud for artiklen den 25. februar 2004 ikke at undersøge konklusionerne fra den første artikel nærmere. Det er ikke korrekt, når Politiken over for nævnet anfører, at Pfizer forud for artiklerne den 4. januar og 25. februar 2004 blev kontaktet, således at Pfizer ”kunne forholde sig til samtlige oplysninger”. Pfizer blev alene kontaktet med henblik på at kommentere Pfizers handlinger over for Preben Holme Jørgensen. Årsagen til, at Pfizer ikke forud for artiklen den 25. februar 2004 ønskede at udtale sig til bladet, var, at det på daværende tidspunkt var usikkert, om der ville blive iværksat en sag enten mod Preben Holme Pedersen eller Politiken. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at diskutere Preben Holme Jørgensens udtalelser og Pfizers ageren i forbindelse hermed med bladets journalister. Pfizer meddelte derfor, at man ikke havde nogen kommentarer, men henviste til, at man afventede et møde med Tøger Seidenfaden. Pfizer modtog Tøger Seidenfadens afvisning af et møde den 25. februar 2004 – samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Pfizer kunne ikke vide, at mødet ville blive afvist af bladet, før end artiklen var blevet offentliggjort. Bladet valgte således ikke at søge at afdække eventuelle misforståelser, før end artiklen blev trykt.

Politiken har anført, at man har bragt korrekte oplysninger vedrørende Class-studiet og korrespondancen mellem FDA og Pfizer. Det er korrekt oplyst, at forsøget fortsatte, og at fordelene ved den nye medicin var forsvundet efter 12 måneder. Politiken har henvist til en række udtalelser i videnskabelige tidsskrifter og i dokumenter fra offentlige myndigheder. Politiken har endvidere henvist til et brev fra Pharmacias direktør Ulf B. Henriksen til Lægemiddelstyrelsen, hvori det hedder: ”Efter 12 måneders behandling sås ikke en forskel i antallet af komplicerede mavesår mellem de to grupper (Celebra og NSAIDs). Dette forsøgsresultat giver dog et fordrejet billede. Baggrunden herfor er, at der var et betydeligt frafald af forsøgspersoner i forløbet. Efter 6 måneder var forsøgsgruppen reduceret til ca. 55 % og efter 12 måneder til cirka 15 %”.

Politiken har videre anført, at det ikke er korrekt, at man mod bedre vidende har konkluderet specifikt på baggrund af en kilde, der alene har udtalt sig generelt. Bladet har ikke modtaget en klage fra Preben Holme Pedersen om, at han skulle være fejlciteret, fejlfortolket eller bragt i en sammenhæng, han ikke kan stå inde for. Dette har han også gjort opmærksom på over for Pfizers advokat i et brev af 24. februar 2004, hvori det hedder: ” , og jeg er derfor ikke blevet fejlciteret af Politikens journalist, hvilket fremgår af mit svar til Dem af 16. februar 2004”. Tværtimod har Preben Holme Hansen i en mail af 18. februar 2004 til journalist Hans Drachmann meddelt, at artiklen den 4. januar 2004, der danner grundlag for klagen over artiklen den 25. februar 2004, var sober og velskrevet. Bladet har således afvist at have genfremsat fejlagtige citater.

Politiken har endelig afvist, at man ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet artiklens oplysninger. Journalisterne har gennemgået materiale fra USA, England, EU, Sverige og Danmark – både hos myndigheder og i videnskabelige artikler – for at tjekke oplysningerne fra forskellige kilder. Bladet har endvidere citeret fra Pfizer/Pharmacias udførlige redegørelser til Lægemiddelstyrelsen. Bladet har til artiklerne den 4. januar og 25. februar 2004 interviewet Pfizers kommunikationsdirektør Kim Røjgaard eller givet ham mulighed for interview og for at forholde sig til samtlige oplysninger. Udtalelserne er loyalt gengivet i artiklerne.

Politiken har oplyst, at man flere gange udsatte omtalen af sagen for at give Pfizer mulighed for at sætte sig ind i og udtale sig om den. Dagen før offentliggørelsen den 25. februar 2004 kontaktede bladet på ny Kim Røjgaard og bad om en udtalelse i forbindelse med sagen om cox-2-hæmmerne. Han ønskede ikke at svare på spørgsmålene, men henviste flere gange til, at det kunne Pfizer uddybe, når man var blevet indkaldt til et møde.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, David Trads, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at udsagnet ”..og efter 12 måneder var fordelene ved den nye medicin forsvundet” er udtryk for Politikens vurdering af Class-studiets forløb over 12 måneder. Vurderingen har efter det oplyste baggrund i en række oplysninger hos offentlige myndigheder og i videnskabelige artikler. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken i anledning af bladets vurdering af resultatet af Class-studiet.

Politiken har i artiklen den 25. februar 2004 refereret udtalelser, som læge Preben Holme Pedersen blev citeret for i artiklen den 4. januar 2004. Af mail af 19. december 2003 fra journalist Hans Drachmann til journalist Nina Winther Andersen fremgår det, at Preben Holme Pedersen udtalte sig i forhold til Pfizers præparat Celebra, og han er citeret korrekt i forhold hertil i artiklen den 4. januar 2004. Det fremgår endvidere af sagen, at Preben Holme Pedersen i brev af 24. februar 2004 til Pfizers advokat oplyste, at han ikke var blevet fejlciteret af Politikens journalist. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken i anledning af den måde, hvorpå bladet i artiklen den 25. februar 2004 refererede Preben Holme Pedersens udtalelser fra artiklen den 4. januar 2004.

Nævnet finder, at Politiken i tilstrækkeligt omfang har efterprøvet artiklens oplysninger, og der er ej heller grundlag for kritik af bladet på dette punkt.

Afgjort den 18. august 2004.

Versioner

1. 2004-12-30