Personer med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen\n(Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9762@2005-01-25/da
Indhold
(Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)
Servicelovens nugældende § 84 om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse trådte som led i førtidspensionsreformen i kraft den 1. januar 2003.
Det fremgår af lovbemærkningerne til førtidspensionsreformen, at Ankestyrelsen som led i sin praksiskoordinerende virksomhed skal være særligt opmærksom på at følge praksis på reformens område.
Ankestyrelsen har herefter indtil videre offentliggjort 4 principielle afgørelser om hjælp efter servicelovens § 84. Det drejer sig om SM C-55-03 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til tegnsprogskursus, SM C-57-03 om hjælp til dækning af udgifter til advokat, SM C-59-03 om cøliaki og senest SM C-29-04 om hjælp til dækning af merudgifter som følge af diabetes.
SM C-29-04
SM C-29-04 drejede sig om en ansøger, som havde diabetes og hjerteproblemer. Diabeteslidelsen blev behandlet med insulin og tabletter samt diætkost. Hjertelidelsen blev behandlet medicinsk. Det var oplyst, at ansøger var bevilget kronikertilskud i henhold til sygesikringsloven.
Ansøger havde herefter søgt om hjælp til dækning af egenbetalingen for medicin til såvel sukkersygen som hjertelidelsen og hjælp til dækning af merudgifter til diætkost som følge af sukkersygen.
Ankestyrelsen fandt, at ansøger som følge af sin insulinkrævende diabetes var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.
Begrundelsen var, at ansøger som følge af sin insulinkrævende diabetes var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, stk. 1, hvorefter der skal være tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Begrundelsen var videre, at insulinkrævende diabetes er en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, jf. § 1, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse om hjælp efter servicelovens § 84.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at vurderingen af om betingelserne i servicelovens § 84 og den tilhørende bekendtgørelse er opfyldt skulle foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinske behandling, som ansøgeren modtog som følge af sin diabetes.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på en naturlig sproglig forståelse af servicelovens § 84, stk. 1. Videre blev der lagt vægt på formålet med bestemmelsen i Socialministeriets vejledning vedrørende servicelovens § 84.
Det indgik videre i Ankestyrelsens vurdering, at Socialministeriet vejledende havde udtalt, at det ikke efter ministeriets opfattelse var udelukket, at personer med insulinkrævende diabetes kunne være omfattet af servicelovens § 84.
Ved vurderingen af, om ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger havde en insulinkrævende diabetes, som uden relevant behandling i form af insulin mv. og diætkost ville være livstruende for ansøger.
Ankestyrelsen tilbagesendte spørgsmålet om hvorvidt ansøger herefter ville være berettiget til at få hjælp til egenbetalingen til insulin og diætkost til kommunen.
Ankestyrelsen anmodede samtidig kommunen om at indhente yderligere oplysninger om ansøgerens hjerteproblemer med henblik på at foretage en vurdering af om hjertelidelsen også kunne begrunde hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 84.
Bemærkninger til SM C-29-04
Det skal indledningsvis bemærkes, at Ankestyrelsen ikke i den konkrete sag tog stilling til i hvilket omfang ansøger herefter reelt kunne få dækket de ansøgte udgifter til medicin og diætkost.
En sådan vurdering ville afhænge af, hvorvidt de samlede merudgifter oversteg bagatelgrænsen i servicelovens § 84, stk. 3.
Det skal videre bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ved afgørelsen refereret i SM C-29-04 direkte har forholdt sig til, i hvilket omfang diabetespatienter eventuelt vil kunne få hjælp til dækning af andre merudgifter som følge af deres lidelse – udover egenbetaling til medicin og diætkost.
I det omfang behandling med medicin og diætkost indebærer, at ansøgeren bliver velfungerende i dagligdagen er det spørgsmålet om ansøgeren vil kunne anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 i forhold til andre ansøgninger om hjælp til merudgifter som følge af sin diabetes.
Der henvises i den forbindelse til § 1, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse om hjælp efter servicelovens § 84, hvorefter forudsætningen for at få hjælp er, at der skal være tale om en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.
Ankestyrelsen har umiddelbart ikke forholdt sig hertil.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i princippet skal foretages en ny samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau hvis en ansøger, som er velbehandlet med medicin og diætkost, tillige har merudgifter som er opstået som følge af en anden/andre lidelser.
Det skal i sådanne tilfælde vurderes hvorvidt disse øvrige lidelser og de deraf følgende begrænsninger i funktionsevnen indebærer, at pågældende herefter vil være omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 i forhold til de merudgifter der er opstået som følge heraf.
Som eksempel herpå kan nævnes ansøgningen om dækning af udgifter til medicin som følge af hjertelidelsen i SM C-29-04.