Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9871@2004-10-29/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage for A på møde den 28. oktober 2004.

Nævnet traf denne

A opfylder ikke kravet om at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år efter modtagelse af efterlønsbeviset den 4. oktober 2001.

Derfor har han ikke ret til maksimumsatsen for efterløn ved overgang til efterløn den 26. januar 2004.

Ankenævnet lægger til grund, at A har drevet sæsonvirksomhed som købmand, og at virksomheden havde åbent fra april til oktober hvert år.

Ankenævnet lægger videre til grund, at A har haft en omsætning eksklusive moms på henholdsvis 2.320.428 kr. i 2001, 2.245.493 kr. i 2002 og 2.200.000 kr. i 2003, og at hans ugentlige arbejdstid i virksomheden i sommersæsonen udgjorde 55 timer.

Ankenævnet finder imidlertid, at kravet om, at den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang i mindst 2 år efter modtagelse af efterlønsbeviset, ikke er opfyldt, fordi der ved opgørelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende højst kan medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område (37 timer) for en uge.

Det vil sige, at da virksomheden hvert år var lukket uden for sommersæsonen, er betingelsen om, at virksomheden blev drevet i væsentligt omfang, ikke opfyldt.

Derfor har A ikke ret til efterløn med maksimumsatsen.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2002 § 74 j, stk. 5, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn § 11, stk. 1 og 2, og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 5, stk. 1 og 5.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 14. juni 2004.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Den 4. oktober 2001 har a-kassen sendt Deres klient et efterlønsbevis, hvoraf det fremgår, at såfremt Deres klient udskyder overgangen til efterløn med mindst 2 år og dokumenterer at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i denne periode, opnår han visse rettigheder, herunder mulighed for at få den maksimale sats i efterløn.

På væsentlighedserklæring af 23. januar 2004 har Deres klient oplyst,

– at Deres klient har drevet sæsonvirksomhed som købmand,

– at Deres klient har drevet forretningen hvert år i perioden fra den 15. marts til den 31. oktober,

– at forretningens daglige åbningstid har været 7.00 til 19.00,

– at Deres klients gennemsnitlige ugentlige arbejdstid har været 55 timer,

– at Deres klients opgaver i forretningen har været indkøb, kundebetjening og administration,

– at virksomhedens omsætning i regnskabsåret 2001 har været 2.320.428,- kr. eksklusiv moms,

– at virksomhedens omsætning i regnskabsåret 2002 har været 2.245.493,- kr. eksklusiv moms, og

– at virksomhedens omsætning i regnskabsåret 2003 har været 2.200.000,- kr. eksklusiv moms.

Den 4. marts 2004 har a-kassen truffet afgørelse om, at Deres klient har ret til efterløn fra den 26. januar 2004 til den 31. oktober 2006, samt at Deres klient ikke opfylder 2-års-reglen og derfor ikke har mulighed for at få de fordele, der følger heraf. A-kassen har begrundet afgørelsen med, at Deres klients virksomhed har været drevet som sæsonvirksomhed, og at Deres klient derfor ikke har arbejdet i 2 fulde år efter modtagelse af efterlønsbeviset.

Ved brev af 22. marts 2004 har De på Deres klients vegne klaget over a-kassens afgørelse af 4. marts 2004. De har i klagen anført, at Deres klient opfylder 2-års-reglen, idet arbejdstiden i virksomheden udgør et fuldt arbejdsår, bestående af 254 arbejdsdage, der blot er koncentreret i en kortere periode end kalenderåret.

Den 30. marts 2004 har a-kassen fastholdt sin afgørelse af 4. marts 2004 og sendt sagen til direktoratet. A-kassen har i oversendelsesbrevet anført, at selv om opgørelsen af Deres klients arbejde udvides med en periode i hver ende af sæsonen, vil det ikke medføre, at der samlet foreligger 2 år med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 14. juni 2004 denne afgørelse:

”Vedr. Deres klient A

Deres klient opfyldte den 26. januar 2004 ikke 2-års-kravet.

Det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, at et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter tidspunktet for efterlønsbevis, og som i denne periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til at få en række fordele (opfyldelse af 2-års-kravet).

Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelse, at arbejde til at opfylde 2-års- kravet opgøres og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperioder (beskæftigelseskravsbekendtgørelsen).

Det følger af beskæftigelseskravsbekendtgørelsens § 5, at drift af selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001, at et medlem, der driver selvstændig virksomhed, skal til opfyldelse af 2-års- kravet have drevet virksomheden i væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i sammenlagt 2 år, svarende til 104 uger.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at Deres klient fik udstedt et efterlønsbevis med virkning fra den 4. oktober 2001, samt at Deres klient søgte om overgang til efterløn den 26. januar 2004. Deres klient skal derfor have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 104 uger fra den 4. oktober 2001 til den 26. januar 2004.

De har oplyst, at Deres klient har drevet sin virksomhed hvert år fra den 1. april til den 30. oktober, og at han i den periode har arbejdet alle ugens dage. Derudover har De oplyst, at Deres klient har brugt 20 dage på klargøring inden sæsonstart samt 20 dage på nedlukning efter sæsonafslutning, hvorfor Deres klient har arbejdet i alt 254 dage om året. Deres klient har således drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 36 uger om året, i alt 72 uger i perioden fra den 4. oktober 2001 til den 26. januar 2004.

Da Deres klient for at opfylde 2-års-kravet skal have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 104 uger fra udstedelsen af efterlønsbeviset den 4. oktober 2001 og frem til ansøgningen om efterløn den 26. januar 2004, opfylder Deres klient ikke 2-års-kravet, da Deres klient alene har drevet sin virksomhed i væsentligt omfang i 72 uger.

Deres klient opfyldte derfor ikke 2-års-reglen ved ansøgningen om efterløn den 26. januar 2004.

Det forhold, at De har anført, at Deres klient hvert år har arbejdet et fuldt arbejdsår, der blot er koncentreret i en kortere periode end kalenderåret, finder direktoratet ikke kan føre til en ændret vurdering, idet opfyldelse af 2-års-kravet med drift af selvstændig virksomhed opgøres som antallet af hele uger, ikke timer, med drift i væsentligt omfang.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 25. juni 2004:

”Vedr. A.

For vor kunde påklages den af Arbejdsdirektoratet ved skrivelse af 14. juni 2004 trufne afgørelse om reduceret efterlønssats.

Vor kunde opfylder til fulde § 11 i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001, idet både 2-års-kravet og kravet om mindst 3.120 timer er opfyldt.

2-års-kravet er opfyldt, idet vor kunde fik udstedt efterlønsbevis den 4. oktober 2001 og søgte efterløn 26. januar 2004.

Kravet om mindst 3.120 timers arbejde i ovennævnte periode er ligeledes opfyldt, hvilket tydeligt fremgår af den opgørelse af årlig arbejdsindsats, vor kunde har udarbejdet (bilag 1). Supplerende kan oplyses, at lønudgiften i vor kundes forretning i 2002 var kr. 89.612 og i 2003 var kr. 78.460 svarende til assistance i ca. 8-900 timer pr. år. Disse timer blev brugt primært som supplerende arbejdshjælp på travle dage. Som det fremgår af bilag 1, har vor kunde haft en årlig arbejdstid på ca. 2.500 timer, svarende til i alt ca. 5.000 timer, efter at efterlønsbeviset blev udstedt 4. oktober 2001.

Er der spørgsmål, er vi til disposition.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 24. august 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 14. juni 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Medlemmets revisor har i klagen af 25. juni 2004 anført, at medlemmet opfylder både 2-års-kravet og kravet om mindst 3.120 timers arbejde. Medlemmets revisor har anført, at 2-års-kravet er opfyldt, idet medlemmet fik udstedt efterlønsbevis den 4. oktober 2001 og søgte efterløn den 26. januar 2004. Medlemmets revisor har endvidere anført, at medlemmet opfylder kravet om 3.120 timers arbejde, idet medlemmet har haft ca. 5.000 timers arbejde, siden efterlønsbeviset blev udstedt den 4. oktober 2001.

Direktoratet finder i den forbindelse ikke, at ovenstående kan føre til en ændring af direktoratets afgørelse af 14. juni 2004, idet et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, skal have drevet virksomheden i væsentligt omfang i hele 2-års-perioden, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn. Ifølge medlemmets egne oplysninger har medlemmet kun drevet virksomheden hvert år fra ca. april til oktober.

Direktoratet skal i øvrigt bemærke, at kravet om arbejde i mindst 3.120 timer gælder for et medlem, der har haft enten lønmodtagerarbejde eller har drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 74 b.

Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 74 j.

Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om deltidspension.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

§ 11. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til:

1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2) at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

3) at optjene en skattefri præmie efter § 12.

Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3 og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

...

Stk. 5. For medlemmer, der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for en uge højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

Versioner

1. 2004-10-29 · til 2006-12-22