Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9873@2004-06-24/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den 15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M, CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.

Nævnet traf denne

Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig med X Arbejdsløshedskasse i, at A ikke har ret til fuld refusion af Voksen- og EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra den 11. til den 13. september 2002.

Ankenævnet har lagt til grund,

– at M var ansat 30 timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende til en ugentlig beskæftigelse på 30 timer, og havde en beskæftigelsesgrad på 6,0 timer pr. dag,

– at kursusdagene var normeret til 8,0 timer pr. dag, og

– at den tidsmæssige del af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale arbejdsdag, afvikledes ved, at hun afspadserede på et andet tidspunkt.

Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.

Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes sædvanlige normerede deltidsansættelse på 30 timer om ugen.

Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke tale om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den deltidsansattes sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om kursusdeltagelse inden for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A har udbetalt løn for fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og betingelsen for at opnå fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26, stk. 3 er således ikke opfyldt.

Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.

Den del af kurset, der lå ud over M’s daglige beskæftigelsesgrad, kunne senere afspadseres, hvorfor hun må anses for at have deltaget i kurset/arbejdet inden for den tid, der svarer til hendes normale arbejdstid, og som hun også er blevet aflønnet for. M kan derfor ikke anses for at have haft tab af sædvanlig arbejdsindtægt i relation hertil. A har derfor ikke ret til refusion for den del af kursusdeltagelsen, der lå ud over hendes daglige beskæftigelsesgrad.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og § 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt § 6, § 20, stk. 1 og 3 og § 26, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).

Ankenævnet fastholder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af den 26. november 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

– X Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 19. september 2002 har arbejdsgiveren A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra den 11. – 13. september 2002.

Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 30 timer om ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. A har angivet, at man udbetalte fuld løn (37 timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassens lokalafdeling traf den 26. november 2003 følgende afgørelse:

”Det fremgår af oplysninger fra A, at M normalt får løn for 30 timer om ugen, og at A ikke har udbetalt hende løn ud over 7:15 timer om dagen for de tre dage, hun var på kursus i ovennævnte periode.

Afgørelse

I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er berettiget til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A ikke udbetaler løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er deltidsbeskæftiget.”

3. Klagen til ankenævnet

A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse:

”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I har afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har varet.

A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets varighed.

Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres afgørelse.”

4. Arbejdsløshedskassens bemærkninger til klagen

Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger:

”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.

De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.

Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers erklæring” oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer) til den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.

A har imidlertid ikke udbetalt løn for 37 timer til de pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.

A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have ret til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.

X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke fundet det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor uddannelsen har fundet sted.

X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse i øvrigt fremføre følgende:

Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale løn for fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende til 37 timer.

Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens de er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter, så åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet anvendelse af VEU-reglerne.

Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og det fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og medlemmets arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.

Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse, tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en 3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.

Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de nuværende administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere ”frit slag” på refusionskontoen.”

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002:

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. [ ]

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002:

Afsnit II Ret til godtgørelse

§ 6. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 7.

Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Afsnit III Størrelse og beregning af godtgørelse

§ 20. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.

Stk. 2. Fuldtidsundervisning under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

§ 26. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Versioner

1. 2004-06-24