Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9877@2004-09-08/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende refusion i forbindelse med xx kursusdeltagelse på møde den 8. september 2004.

Nævnet traf denne

xx er berettiget til refusion for lønudgifter i forbindelse med xx´s deltagelse i kurset ”xx” i dagene den 17. og 18. november 2003.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– xxx er ansat i xx med skiftende arbejdstider,

– xxx xxx arbejder efter en vagtplan,

– xxx xxx arbejder og bliver aflønnet svarende til i gennemsnit 37 timer pr. uge, og

– xxx xxx modtog sædvanlig løn under kursusdeltagelsen.

Ifølge § 6 i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har beskæftigede lønmodtagere m.v., som deltager i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse, ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har efter § 26 i bekendtgørelsen ret til refusion, svarende til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til, hvis der ikke havde været udbetalt løn under kursusdeltagelsen.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at xxx aflønnes svarende til 37 timers arbejde pr. uge.

Ankenævnet finder, at xxx skal anses for at have deltaget i kurset på almindelige arbejdsdage, og ikke på fridage, idet ankenævnet tager udgangspunkt i den gennemsnitlige arbejdstid og ikke i den konkrete vagtplan.

Ankenævnet har lagt vægt på, at xxx er ansat inden for et arbejdsområde, hvor arbejdstiden naturligt er placeret, så arbejde på skæve tidspunkter fremkommer med den følge, at der kan forekomme arbejdsfri dage, selvom der er tale om et fuldtidsarbejde på 37 timer.

xxx ville herefter være berettiget til VEU-godtgørelse ved deltagelse i kursus i dagene den 17. og 18. november 2003, hvis han ikke havde fået udbetalt sædvanlig løn på dagene.

xx har således ret til refusion for lønudgifter afholdt i dagene den 17. og 18. november 2003.

Ankenævnet henviser til §§ 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002, og §§ 6, 20 og 26 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af 24. marts 2004.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Xx Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Ved ansøgning af 2. november 2004 søgte xxx a-kassen om VEU-godtgørelse ved deltagelse i kurset ”xx”, som foregik i perioden uge 46 – 48/2003 (den 10. – 28. november 2003) over i alt 15 dage.

xxx oplyste på ansøgningen, at han er beskæftiget som vagt, og at han er uddannet butiksslagter.

xx søgte som arbejdsgiver om refusion for lønudgifter i kursusperioden.

Det fremgår af en tilføjelse på ansøgningsblanketten vedrørende godtgørelse, at xxx ifølge sin vagtplan for 3-ugers perioden, hvis ikke han havde deltaget i kursus, skulle have arbejdet som følger:

Uge 46: mandag og tirsdag samt lørdag og søndag, i alt 42,5 timer.

Uge 47: onsdag, torsdag og fredag, i alt 27,75 timer.

Uge 48: mandag til fredag, i alt 40 timer.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 24. marts 2004 afgørelse om, at xxx ikke er berettiget til VEU-godtgørelse for mandag og tirsdag i uge 47/2003, dvs. d. 17.- 18. november 2003, og at xx således ikke er berettiget til refusion.

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 25. marts 2004 klagede xx over a-kassens afgørelse, idet følgende blev anført:

I forbindelse med Deres brev modtaget d.d. omkring afgørelse på vores klage over VEU-refusion har jeg følgende bemærkninger:

Først er jeg glad for at have fået medhold i, at xx er berettiget til fuld refusion for uge 46.

Afslaget omkring refusion i uge 47 kan jeg ikke acceptere.

Kort fortalt udbetaler vi som arbejdsgiver fuld løn til vores ansatte i de perioder, de er på kursus. Det vil sige 3 x 37 timer, i alt 111 timer. Det er de 111 timer, der søges refusion på.

Medarbejderens arbejds/vagtplan ændres altid til 3 x 37 timer, fordelt som 15 x 7,4 timer mellem 08.00 – 15.24. Uanset tidligere fremsendte tjeneste/vagtplan, som annulleres, når en medarbejder skal på kursus.

Medarbejderen har altid fri weekenden op til et kursus, ligesom medarbejderen har fri weekend efter kurset. Medarbejderen har selvfølgelig ikke tjeneste udover de 7,4 timer, hvor man er på kursus.

4. Arbejdsløshedskassens bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 31. marts 2004 fastholdt a-kassen afgørelsen af 24. marts 2004.

A-kassen bemærkede dog endvidere følgende:

Arbejdsgiveren, xx har den 25. marts 2004 anket vores afgørelse fra dagen før. Vi fastholder afgørelsen.

xx v/ xxx har forklaret, at medlemmet mandag og tirsdag i uge 47/03 var på kursus, og ikke fik nogen andre fridage for tabet af disse kompenserende fridage. Vi må derfor fastholde, at kurset på de to dage har foregået på to kompenserende fridage, og at der reelt ikke er sket en omlægning af arbejdstiden mandag og tirsdag i uge 47, som påstået af klager.

Om kursus på kompenserende fridag henvises til AMU-meddelelse nr. 31/97. Kravet her var, at i så fald skal arbejdsgiveren yde medlemmet nogle andre kompenserende fridage. Er dette ikke tilfældet, kan man efter vores forståelse ikke få VEU-godtgørelse.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1) Hvis der er ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov.

2) Hvis der er adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 6. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 7.

Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

§ 20. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.

Stk. 2. Fuldtidsundervisning under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

§ 26. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Versioner

1. 2004-09-08