Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9882@2004-06-11/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. juni 2004.

Nævnet traf denne

De får ikke tilladelse til at deltage i Deres ægtefælles landbrug samtidig med efterløn.

Det fremgår af reglerne, at Arbejdsdirektoratet kan tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn. Ifølge reglerne er det en betingelse, at medlemmet kan sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, og at virksomhedens indtægt ikke må overstige 50.000 kr. (for år 2003 56.539 kr. og for år 2004 58.076 kr.) pr. regnskabsår.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at Deres landbrug består af et markbrug på 13,4 ha, og at De årligt vil producere 400 slagtesvin.

Nævnet lægger videre til grund, at dækningsbidrag 1 i år 2001 var på 143.304 kr. og i 2002 var på 16.661 kr. med en svineproduktion på henholdsvis 468 og 233 svin.

De har anført, at Deres arbejdstid på landbruget vil være på i alt 280 arbejdstimer, hvoraf Deres arbejdstid vil udgøre 20-30 arbejdstimer årligt. Endvidere har Deres ægtefælle anført, at det forhold, at dækningsbidrag 1 i år 2001 var på 143.304 kr., skyldtes gode konjunkturer, og at det ikke er sandsynligt, at man igen får så gode konjunkturer som i år 2001. Endvidere har Deres ægtefælle anført, at hvis De skulle overskride indtægtsgrænsen, så ville De ophøre med svineproduktionen for at overholde reglerne.

Ankenævnet finder ikke, at Deres ægtefælles henvisning til særlige konjunkturforhold i år 2001 i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at De vil kunne overholde den tilladte indtægtsgrænse på 56.539 kr. for året 2003.

I denne forbindelse finder nævnet, at Deres ægtefælles erklæring om at ville stoppe svineproduktionen, hvis dækningsbidrag 1 skulle overstige den tilladte grænse, heller ikke er en sandsynliggørelse - således som loven kræver det – af, at De ville kunne overholde indtægtsgrænsen.

Med hensyn til det anvendte timeforbrug finder nævnet ikke, at De har sandsynliggjort, at det samlede tidsforbrug for landbruget vil kunne holdes på under 400 timer årligt.

Nævnet lægger herved vægt på landbrugets størrelse og produktion, samt at det af normtimesatserne i Fødevareministeriets bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugere fremgår, at det samlede arbejdstimeforbrug vil være ca. 750 timer.

Ankenævnet har i sin vurdering taget hensyn til, at De i Deres landbrug har mekaniseret meget, men finder, at der er en for stor forskel mellem Deres oplyste 280 timer og branchens normale normtal på ca. 750 timer.

Endvidere finder nævnet ikke, at Der i Deres opgørelse over arbejdstimeforbruget i landbruget er taget hensyn til administration, rengørelse og vedligeholdelse

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse 799 af 24. september 2002, og § 15, stk. 1-3, og stk. 5 -7, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn som ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Ankenævnet tiltræder herefter direktoratets afgørelse 17. december 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at De den 15. april 2003 søgte om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer samtidig med efterløn.

I ansøgningen med bilag samt Deres uddybende svar af 15. august 2003 har De blandt andet oplyst:

– at virksomheden ejes og drives af Deres ægtefælle

– at virksomhedens art er landbrug

– at Deres arbejdsopgaver i virksomheden er hjælp ved pasning af grise

– at De begyndte at arbejde i virksomheden den 1. juli 1975

– at De ikke tidligere har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse

– at Deres arbejde som medhjælpende hustru i virksomheden består i består i at hjælpe med at veje og udlevere grise til vognmanden

– at Deres arbejde højest vil udgøre 20-30 timer om året

– at ejendommens areal er 19,6 ha

– at der dyrkes korn på 13,4 ha

– at resten er plantage og hegn

– at der er 2 x 200 slagtesvin, der fedes op i 2 x 100 dage

– at De og Deres ægtefælle forventer at bruge 280 timer i virksomheden tilsammen, heri er inkluderet 27 timer årligt til maskinstationen, administration,vedligeholdelse og revisortimer

– at De forventer en omsætning i virksomheden i indeværende regnskabsår (2003) 343.700 kr., dækningsbidrag 1 på 32.200 kr.

– at virksomhedens nettoomsætning i 2002 (regnskabsår) var 189.630 kr., vareforbrug 172.969 kr., dækningsbidrag 16.661 kr.

– at nettoomsætningen i 2001 var 521.330 kr., vareforbrug 378.026 kr., dækningsbidrag 1.143.304 kr.

– og at nettoomsætningen i 2000 var 314.745 kr., vareforbruget 313.711 kr., og dækningsbidrag 1 udgjorde 1034 kr.

Det er også oplyst, at der i 2000 blev produceret 340 slagtesvin, i 2001 468 svin og i 2002 233 svin.

I Deres uddybende svar den 15. august 2003 er det desuden oplyst, at kornet sås og høstes af en maskinstation og leveres til møllen, der til gengæld leverer svinefoder, dog ikke nok til opfedning af gårdens svin, hvorfor De må købe yderligere foder.

Yderligere er det den 26. september 2003 oplyst, at hvis det mod forventning skulle vise sig, at dækningsbidrag 1 nærmer sig 50.000 kr., vil produktionen af slagtesvin øjeblikkelig blive indstillet det pågældende år. Det høje dækningsbidrag i 2001 skyldes udelukkende nogle meget usædvanlige konjunkturer, der betyder, at De var heldig at få købt de små grise, mens prisen var i bund og fik solgt slagtesvinene, mens priserne var i top.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 17. december 2003 denne afgørelse:

”De får ikke tilladelse til at drive virksomheden samtidig med, at De får efterløn.

Begrundelsen for, at De ikke får tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med landbrug i perioden med efterløn, er, at direktoratet ikke finder det sandsynliggjort, at alt arbejdet med virksomheden højst udgør 400 timer om året, og at virksomhedens dækningsbidrag 1 ikke overstiger 50.000 kr. pr. regnskabsår (beløbet reguleres hvert år og udgør 56.439 kr. i 2003).

Direktoratet har lagt vægt på Deres oplysninger om,

– at det maksimale antal producerede slagtesvin i fremtiden er sat til 400 pr. år,

– at ejendommens areal er på 19,6 ha, hvoraf 13,4 ha er opdyrket med korn,

– at der ikke foreligger oplysninger om tidsforbrug til de 6,2 ha, der er til hegn og plantage,

– at i det tilfælde, det skulle vise sig, at dækningsbidrag 1 nærmer sig 50.000 kr., vil produktionen af slagtesvin øjeblikkelig blive indstillet det pågældende år,

– at der kan ske konjunktursvingninger,

– at dækningsbidrag 1 i 2000 udgjorde 1.034 kr., i 2001 143.304 kr. og i 2002 16.661 kr.

Det forhold, at hvis det viser sig, at dækningsbidrag 1 nærmer sig 50.000 kr., vil produktionen af slagtesvin øjeblikkelig blive indstillet det pågældende år, kan ikke i sig selv anses for en sandsynliggørelse af, at arbejdstiden og omsætningen i virksomheden varigt kan holdes under de fastsatte grænser.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De og Deres ægtefælle køber 200 svin til opfedning, når svinepriserne er til det, og at virksomheden i 2001 havde en omsætning på 521.330 kr. og et dækningsbidrag 1 på 143.304 kr.

Det er til sagen oplyst, at dette højere dækningsbidrag 1 skyldes nogle meget usædvanlige konjunkturer, og at et så stort prisudsving ikke vil finde sted igen ifølge Deres landbrugskonsulent.

Oplysningen om, at et så stort prisudsving ikke vil finde sted igen, finder direktoratet ikke tilstrækkelig dokumenterer, at dækningsbidrag 1 fremover vil holde sig under den tilladte grænse på 56.439 kr. (2003).

Direktoratet finder ikke, at det opgjorte timeforbrug på 280 timer pr. år forekommer sandsynligt til den beskrevne virksomhed med dyrkning af 13,4 ha korn og 400 producerede slagtesvin.

Vi kan eksempelvis henvise til branchens normtal, der for kornafgrøder er 22 timer pr. år pr. ha, når man har et areal på mellem 10 til 24 ha. Det vil sige, at branchens normtal for 13,4 ha korn er 294,8 timer pr. år. Branchens normtal pr. 100 slagtesvin pr. år, når man har mellem 1-499 slagtesvin er 113 timer, det vil sige for 400 slagtesvin i alt 452 timer pr. år, jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre landbrugere.

Det er direktoratets opfattelse, at det heller ikke i tilstrækkelig omfang er sandsynliggjort, at timeforbruget i virksomheden kan holdes inden for de tilladte grænser.

Endelig har direktoratet lagt vægt på landbrugets betydelige størrelse.

Direktoratet henviser til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og til § 15, stk. 1–3 og stk. 6 og 7, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med senere ændringer (se regelafsnittet).”

3. Klagen til ankenævnet

De har den 8. januar 2004 anført, at afslaget betyder, at De ikke i minimalt omfang (20-30 timer årligt) må hjælpe Deres ægtefælle i hans fritidslandbrug samtidig med, at De oppebærer efterløn.

Deres ægtefælle har i en vedlagt redegørelse anført, at han har drevet landbruget i sin nuværende form siden 1975 og i alle årene har haft fuldtidsarbejde.

Det har således ikke for Deres ægtefælle været muligt igennem så lang en årrække at yde en arbejdsindsats på 747 timer årligt eller 2 timer pr. dag, som Arbejdsdirektoratet har beregnet.

Deres ægtefælle har henvist til, at De har gennemført produktionen med høj grad af teknik, således har De f.eks. fuldautomatisk fodring i svinestalden, og maskinstationen kører med store moderne maskiner.

Deres ægtefælle har videre henvist til, at hans arbejde et let målbart, idet han bruger mellem ½ og 1 time i stalden i 200 dage om året foruden periodevis vejning og udlevering af grise til slagtning samt rengøring. På markbruget anvender Deres ægtefælle 40,20 timer pr. år, svarende til 3 timer pr. ha af i alt 13,4 ha. Arbejdet fordeler sig på pløjning, staldgødningskørsel, såning, sprøjtning og mejetærskning.

Det er således realistisk at fastholde opgørelsen på 280 arbejdstimer på landbruget.

Med hensyn til dækningsbidrag 1 har Deres ægtefælle anført, at det ikke er særlig sandsynligt, at man igen får så gode konjunkturer som i år 2001, og skulle det ske, har Deres ægtefælle anført, at han naturligvis vil ophøre med svineproduktionen for at kunne overholde reglerne. Endvidere har De henvist til, at der i bekendtgørelsen findes tilbagebetalingsregler, så Deres ægtefælle finder, at det er urimeligt at afslå efterlønsansøgningen med begrundelse om, at indtægtsgrænsen ikke kan anses for at kunne overholdes.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 15. januar 2004 fasthold den trufne afgørelse uden yderligere bemærkninger.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse 799 af 24. september 2002

§ 74 f.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn som er ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksom- heden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår, jf. dog § 16, stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 2. Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 5. Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Arbejdsdirektoratet beder herom. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.

Stk. 6. Har virksomheden før været drevet i større omfang end nævnt i stk. 2, 3 og 4, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 50.000 kr. pr. regnskabsår.

Stk. 7. Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

Uddrag af bilag 2 fra Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere

Kornafgrøder m.v., antal timer/ha

---------------------------------------------- areal (ha) ------------------------------------

1-9 10-24 25-49 50-99 100

Korn/raps/frø/ærter m.v. 25 22 20 16 14

Handelsroer/kartofler 62 47 40 35 35

Foderroer 46 37 37 37 37

Sædskiftegræs/helsæd 21 13 10 9 9

Vedvarende græs 8 6 5 5 5

Brak 3 3 2 2 2

Malkekøer inkl. opdræt, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning)

------------------------------------------------- årskøer ------------------------------------

1-29 30-49 50-69 70-99 100

Timer pr. årsko 69 52 47 42 37

Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv (ekskl. grovfoderdyrkning)

------------- ---------------- Producerede slagtekalve --

1-29 30

Timer pr. slagtekalv 10 7

Ammekøer inkl. ungdyr, antal timer/årsko (ekskl. Grovfoderdyrkning)

---------------------------- -------------Årskøer ------

1-29 30

Timer pr. årsko 37 29

Søer og smågrise, antal timer/årsso

-------------------------------------------- Årssøer ------------------------------------

1-49 50-99 100-149 150-249 250

Timer pr. årsso 21 16 14 13 12

Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin

------------------------------------Producerede slagtesvin -------------------------

1-499 500-1499 1500-2499 2500-3999 4000

Timer pr. 100 slagtesvin 113 77 52 44 37

Versioner

1. 2004-06-11, til 2006-12-22