Klage over manglende indlæggelse af patient med mavesmerter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9902@2004-08-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af den behandling, patienten modtog af de involverede vagtlæger.
Nævnet oplyste, at udposninger på tyktarmen er meget almindelige og oftest ikke giver nogen symptomer. Hvis der går betændelse i sådanne udposninger, vil tilstanden være præget af tiltagende mavesmerter, feber, og efterhånden vil almentilstanden blive påvirket med kvalme og opkastninger. Der kan endvidere komme tegn på kredsløbspåvirkning med påvirket bevidsthedsniveau (blodforgiftning) og ophørende tarmfunktion (tarmslyng). I lettere tilfælde eller i starten kan symptomerne være meget svage og ligne en mavevirusinfektion. Diagnosen kan være svær at stille, og vil i første omgang ikke kunne skelnes fra andre tarmlidelser. Det sker ikke sjældent, at diagnosen stilles ved operation, men behandlingen er i øvrigt primært konservativ med antibiotika og væske.
Videre oplyste nævnet, at patienter med fortsatte, uafklarede mavesmerter på et tidspunkt skal henvises til videre udredning på sygehus. Hvornår, dette skal ske, beror på et skøn i den enkelte situation, herunder udviklingen i symptombilledet over tid.
Det var nævnets vurdering, at akut indlæggelse ved de to første vagtlægers undersøgelse af patienten ikke var påkrævet.