Klage over, at der i forbindelse med indsættelse af blærekateter opstod perforation af tarmen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2004/9986@2004-04-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægen for behandlingen af patienten den 13. august 2003.
Nævnet oplyste, at tidligere kirurgiske indgreb omkring blæren kan øge risikoen ved anlæggelse af blærekateter gennem bugvæggen, idet bughinde og tarme af arvæv kan blive bundet ned mod blæren efter sådanne operationer. Anlæggelse af blærekateter gennem bugvæggen foretages normalt ved stor, fyldt blære på grund af akut urinvejsstop eller hos patienter med permanent kateter gennem urinrøret, hvor kateteret giver patienten betydelige gener.
Indgrebet blev ifølge journalen foretaget af reservelægen, som foranledigede opfyldning af blæren til spænding og efterfølgende foretog indstik med den samme kanyle, som blev anvendt til lokalbedøvelsen og udtrækning af vand/urin fra blæren. Herefter blev katetret indført med stilet, og der blev observeret klar urin/vand gennem katetret. Ifølge operationsbeskrivelsen forløb operationen uden problemer.
Nævnet oplyste, at konstateringen af klar urin i kateteret efter anlæggelsen af dette er en normal kontrolprocedure for at sikre, at katetret ligger korrekt.
Det var nævnets opfattelse, at reservelægens anvendte metode ved anlæggelse af suprapubisk kateter var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnet oplyste endvidere, at det er en kendt, men forholdsvis sjælden komplikation, at der i forbindelse med anlæggelse af et blærekateter gennem bugvæggen opstår en lille perforation af tyndtarmen.