Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10008@2006-05-02/da

Indhold

1. Indledning

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at arbejdet på en arbejdsplatform, opstillet i frontskovlen på en rendegraver, ikke må fortsættes, før den beskæftigede er forsvarligt sikret mod ulykkesfaren.

Begrundelsen er, at arbejdsplatformen ikke er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer ligesom Arbejdstilsynet, at der var en overhængende betydelig fare for, at den beskæftigede kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen kunne bryde sammen eller at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at en rendegraver ikke er beregnet til personløft. Nævnet finder ikke, at den er indrettet til personløft, idet arbejdsplatformen alene var sikret mod nedstyrtning med et metalgelænder i ca. en meters højde over dækket.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at leverandøren ikke har godkendt opstillingen af rendegraveren som arbejdsplatform, der er ikke foretaget en belastningsprøve, og ændringen af rendegraveren er ikke anmeldt til det lokale arbejdstilsyn inden ibrugtagningen.

Reglerne om anvendelsen af tekniske hjælpemidler gælder, hvad enten arbejdet udføres for en arbejdsgiver eller ikke.

Endelig har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at der ikke var en dertil indrettet adgangsvej til arbejdsdækket, idet adgangsvejen var en løst opstillet stige.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 38, § 45 og § 77 i bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, til § 13 i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, til § 20 og § 24 i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder og til § 1, § 4, § 5, § 6 og § 17, jf. bilag 1, pkt. 3 i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, med de ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 17. december 2004.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”Da Arbejdstilsynet ankommer til byggepladsen, konstateres det, at virksomhedsejer Xx er i færd med at tilpasse bygningens udhæng fra en hjemmelavet personløfter/arbejdsplatform.

Arbejdsplatformen var konstrueret af stålrør og var opstillet i frontskovlen på en rendegraver. Dækket på arbejdsplatformen var løftet op i 4,0 meters højde og eneste rækværk var et rør ca. 1,0 meter fra dækket. Adgangsvejen til arbejdsplatformen var en løst opstillet stige.

Arbejdstilsynet bad straks Xx om at forlade arbejdsplatformen. Der er optaget fotos af situationen”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 17. december 2004 følgende afgørelse: ”Der blev på stedet nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet, indtil de beskæftigede var forsvarligt sikret mod ulykkesfaren. Forbudet fastholdes hermed.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

De har i tilbagemelding af 21. december 2004 anført følgende:

”Alt arbejde har været indstillet siden den 14. december 2004 kl. 11.00 på grund af min pludselige manglende dømmekraft (vurderet af Yy) – efterfulgt af et flovt grin.

Det er en underlig fornemmelse at have. Lige pludselig ikke at kunne tage vare på sig selv (ellers det eneste tidspunkt man kan være bekendt at tænke på sig selv først.) Efter at have været beskæftiget med utallige og forskellige opgaver indenfor stålkonstruktioner i forbindelse med byggerier og andet uden at have haft en eneste sygedag.

Først hos Aa smede- og maskinforretning fra 1969-73. Derefter hos smedemester Bb, 1975-84 og fra 1984-96 hos Byggefirma Cc.

Jeg kan ikke mindes at have hørt om problemer med betydelig ulykkesrisiko i forbindelse med mit arbejde nogen af stederne (kan undersøges).

Det eneste tilfælde jeg kan huske at være blevet rigtig forbavset var, da den gamle og udtjente kok på Lyngsø Kirke skulle ned og erstattes af en yngre. Spiret ville ikke uden videre give slip på sin gamle ven igennem så mange år, men pludselig, godt nok efter lidt lirk og rimelig meget hjælp af kranen nede på jorden, skete det, som ingen rigtig havde regnet med. Den gamle hane fløj, og vi i kurven prøvede faktisk at efterligne den. Denne type arbejdsmetoder bør der aldrig eksperimenteres med på andre slags lokaliteter.

Men det viser bare, at ikke alle mennesker kan leve livet lige ufarligt. Nogen har et job med fuld løn betalt af systemet (kommer automatisk) uden at have nogen form for konkurrence (sundt) – ansvar (straffes) – komme til skade eller have mulighed for at forurene sine omgivelser med røg, støj eller møg. Til gengæld bidrager de heller ikke med ret meget for at skaffe mad på bordet (uhørt sætning i dagens Danmark) hverken her i landet og slet ikke hos vore medborgere andre steder på kloden. Hvad mon de mennesker i Afrika, vi ser i TV, ville tænke, hvis de fik at vide, at de absolut største problemer vi her i Danmark har at gøre med er ting som nytårsskyts - liggebusser for skiturister – rygskader på grund af vejbump – opmåling af 2 meters dyrkningsfri bræmmer langs vandløb – kontrol af øremærker på dyr osv. Kunne let blive ved til grundlovsdag – og ikke at forglemme hvor mange love, man skal kende, for at komme 4 meter over terræn for lovligt at kunne montere et bræt på et udhæng. Der er rigtig mange og ingen i Danmark, der kan dem udenad – med garanti.

Ang. sikkerhedsrepræsentanten!

Kender ham ikke – ved ikke, hvor jeg skal lede, måske i Libanon blandt selvmordsbombemændene?

Ang. sikkerhedsgruppen!

Skulle være nemmere at få øje på.

Ang. sikkerhedsudvalget!

Har aldring været på valg.

Ang. sikkerhedsarbejde:

Har aldrig arbejdet indenfor branchen ud over en smule med seler og vent iler på varmeanlæg.

OBS. Ang. sikkerhed, så håber jeg, at I har været så vågne og sørget for at underrette Zz om faren for at få udhænget på nakken, hvis han benytter sin ladeport (måtte ikke gøres færdigt.)

Her til sidst, alt imedens jeg sidder og venter på at få en opholds- og arbejdstilladelse eller noget andet for at komme videre med min tilværelse, kunne jeg godt fristes til at komme med en opfordring (opsang). Alle vi voksne mennesker skulle finde et stille og roligt sted, hvor man kunne sætte sig ned og så tænke på, hvad det i grunden er for en tilværelse, man bruger tid på. Kunne den evt. bruges anderledes, måske til mere nytte! Hvem ved. Og når man alligevel sidder der og spekulere, husk så lige på en anden ting, at ord og snak (støj – lyde) er noget, mennesket har fundet på, og at det aldrig har givet en krumme på tallerkenen. Det er udelukkende opfundet for at blive fri for at gøre de livsnødvendige ting selv. Så tænk lige på, at ord kun kan tages alvorligt i forbindelse med underholdning.

Brug derfor din medfødte rene samvittighed – den giver aldrig anledning til nogen konflikter.”

Arbejdstilsynet har den 4. januar 2005 bedt Dem præcisere, om De ønsker at klage over afgørelsen. Samtidig har Arbejdstilsynet meddelt, at man har besluttet, at der skal ske anmeldelse til Politimesteren Vv i anledning af det konstaterede.

De har i et efterfølgende udateret brev anført følgende:

”Kære medborgere helt der ovre hos Arbejdstilsynets erfarne tekniske afdeling i København, for nu kan jeg se på det sidste papir, der er kommet, at pr. 1. januar 2005 er der en ny postadresse på Arbejdstilsynet i Nordjylland, nemlig postboks 1228, 0900 København C. Det virker meget langt væk for os her oppe mod nord, hvor det stadig er lovligt at tænke selv, og hvor det, vi siger, tænker og skriver ikke har ret meget til fælles. Til gengæld har vi en ualmindelig sund skepsis.

Befolkningen her i landet og for øvrigt kloden rundt består kun af to (2) slags (såre enkelt), og som det altid har været, dem, der er og har været til nytte, og dem, som tror, at de er til nytte, men som i virkeligheden er en belastning. Tro er kun fantasier (teorier), som ikke kan sammenlignes med f.eks. viden eller erfaring men giver anledning til en mængde konflikter, som mange mennesker kan få al deres tid til at gå med. ”Gab”. Man kan f.eks. sagtens gøre sig nogle fantasier om, at for at undgå ulykker med bilerne på vejene skulle kunne afhjælpes ved at gøre disse mere sikre, når 99 % af årsagerne skal findes mellem rattet og ryglænet på førersædet. (Mennesket med duelighedsbeviset i baglommen.)

Man kunne også prøve at lægge flere forskellige brædder med samme dimension ud mellem to punkter f.eks. på et stillads (rækværk) og så teste, hvilket et der tåler størst belastning (kan ikke beregnes på forhånd) men læres på et kursus (duelighedsbevis). Alle og enhver, også uden erfaring, kan lovligt leje en godkendt teleskoplift (dem man bruger til at fjerne bilvrag med i forbindelse med motorløb) med fjernbetjening fra arbejdsplatformen (ene mand), og stille den på de to støtteben f.eks. på en græsplæne oppe i Store Vildmose og så prøve, hvor langt man kan forskyde platformen op-ud i al slags vejr, frost, tø, regn og blæst, inden den tipper (jordens bæreevne kan ikke beregnes). Og man skal kunne vurdere, hvor meget det, der evt. læsses på platformen, vejer. (Op til 4 meter bred) så der er plads til en hel del. I brochuren fra f.eks. New Holland står der løftekapacitet ved max. rækkevidde 0 kg med støtteben oppe og uden mandskabskurv (vægt kendes ikke), men ca. 300 kg + evt. sving til mandskabskurv, som forlænger rækkevidden med ca. 1½ meter (stort underskud) og 450 kg med støtteben nede, men nede på hvad? Måske en idé at støbe fundamenter nogle dage i forvejen. Der er imidlertid en ringe trøst i at vide, at redskabet er godkendt af specialister og eksperter, for det er der efterhånden ingen, der ikke kaldes længere. Har været på skole og lært at koble forstanden fra, så den ikke slides og dermed er blevet lettere at indpasse i systemet (ansætter nemlig ikke folk med en brugt hjerne) på grund af faren for svigt, som kan resultere i, at man i sin iver for at redde andre selv kan komme til skade ved f.eks. at falde over sine egne ben.

Jeg ved intet om ret meget (som man siger ovre i hovedstanden) på grund af min fortids mangel på opskoling. Gælder i særlig udbredt grad noget, som står på et stykke papir ( ). Godt nok havde kommunen, modsat det man hører i dag, råd til at uddele papir på skolen, men det kom der for mit vedkommende ikke så meget ud af. Husker en del blev brugt til flyvemaskiner, og det har siden vist sig, at er faktisk havde været perspektiv i at have fortsat udviklingsarbejdet. Hørte forleden i TV, at der sidste år alene i Kastrup Lufthavn var blevet befordret 19.000.000 mennesker. Hertil skal så lægges antallet fra de øvrige lufthavne, vi har. Kan man begribe, at vi er blevet skabt uden vinger, når vi helst ville ha ve været en fugl. Se, hvor ubesværet de kommer op og ned af et tag uden brug af diverse livliner. Det virker utroligt, at det kan være lovligt, at man må proppe en masse mennesker (grise - miljøsvin) op i en flyvemaskine og så flyve en 12-14 timer for at komme over på den anden side af jordkloden, bare for at nyde at blive passet op af en lokalbefolkning med en lille levestandard. Men som en meget klog kvindelig lærer sagde, de har hårdt brug for os turister, ”altså pengene”. Så vidt jeg kan regne ud, så kunne det med pengene fikses på en nemmere måde end at smide de fleste ud i den blå luft til benzin. Det er helt andre toner, der lyder, når der skal fragtes ”rigtige” grise eller heste fra et sted til et andet, selvfølgelig bortse fra hvis det er noget pjat. Så er der ingen problemer med f.eks. at fragte en hest til OL i Sidney eller et stort næsehorn tilbage til Sydafrika, fordi det ikke ville opføre sig ordentligt.

En enkel sag, som jeg tydelig husker fra min skoletid. Har nok været i omegnen af 4. klasse, hvor vores klasselærer ville forsøge at forklare noget om sammenhængen mellem offentligheden og så alle os andre (dengang i 1964 modsat i dag var vi langt de fleste). Har hørt, at 2.600.000 er på offentlig ydelse i dag. Det kom til at handle om, at det offentlige var os alle sammen, og at man let kunne komme til at snyde sine naboer, hvis man bare ville fise på hammelen og lade andre trække læsset. På den tid kunne man ikke komme til og fra skole uden at få øje på en, oftest flere offentligt ansatte, som var sendt ud for at lappe huller i vejene eller grave grøfter (til nytte). Og man kunne umuligt tage fejl af, hvor de var ansat, alene set ud fra, hvor forsigtigt de behandlede deres skovl (trykket fra hagen lå som regel næsten lodret ned igennem skaftet). Og som sådan nogle pr. medfødt instinkt uundgåelig vil komme til at tænke, når der er mange om at betale, det, vi ikke når i dag, kan vi fortsætte med i morgen. (Tips og lotto.)

Modsat dengang trods en kolossal forøgelse af aktiviteterne, så er man blevet meget bedre til at gemme sig, langt de fleste ved at bure sig inde, og har lært at holde sig fuldstændig i ro ved at stikke hovedet ind i en plastickasse lavet i HongKong. En del er nok på afspadsering på grund af mangel på mandskab og er kravlet op i en flyvemaskine på vej langt væk fra de umenneskelige arbejdsforhold, de er ansat under.

Men så pludselig og højst overraskende en mørk decemberdag tæt op under jul sker der noget på et nedlagt husmandssted tæt ved Vrejlev Kloster midt i Vendsyssel, som selv i præst i frelsens hær ville have troet var uvirkeligt. Fra et hushjørne kommer der et kraftigt lysglimt (kommer i første omgang til at tænke på genopstandelsen), men må efter et kort øjeblik trække i land og i anden omgang bare føle sig som Jeppe på bjerget. For ikke alene et fotografiapparat og to arme dukker frem at skæret, men også resten af en skikkelse springer frem fra gavlen, råbende et eller andet. ”Hvem er det”. Arbejdstilsynet, lyder det så igen, alt imedens blitzen fortsætter sin aktivitet, og vores alle sammens ven slår over i en latter, så man skulle tro, at han lige havde snydt sig ind i cirkus Benneweis.

Den nyttige aktivitet i Nordjylland havde fået et skud for boven. For uden tag over husene ville man kunne risikere at skulle sove i en gennemblødt seng, hvilket kan medføre en anmeldelse fra kredslægen, fordi man under sådanne forhold ville have tendens til at klumpe sig sammen med fare for at kvæles. Problemerne synes uløselige på grund af fænomenet selvsving.

For at komme så langt væk fra den kunstige virkelighed som muligt kan det oplyses, at det anvendte udstyr kun er en prototype (ikke sat i serieproduktion), og at tømreren, der ses på billedet, er en og samme person som fabrikanten, som til august jævnligt har kørt test med det i 10 år under alle mulige ekstreme forhold, uden at det har medført behov for ændringer af hensyn til at komme til at belaste de offentlige skadestuer. Det eneste problem, som indtil nu ikke er løst, er det med rattet, når der skal ændres kørselsretning. Det sikreste er nok, især hvis man har mistet den sidste smule selvtillid, at holde næsten helt stille og så prøve sig frem.

Ak ja, fremtiden synes usikker. Man kan risikere ikke at få den med, med mindre man lægger hele sin andel af held i hænderne på specialuddannede eksperter uden ansvar. (Rent arbejdsmiljø.)

Jeg har aldrig fået klaget over noget i hele min voksne tilværelse, selvom der måske nok har været en eller anden grund til det, men jeg synes også, der er nok andet at få tiden til at gå med, og at der såmænd er nok, som gør det.

Men når I ligefrem opfordrer en til at gøre det, må det jo bero på en eller anden form for betydelig usikkerhed i jeres viden, men som jeg meget betvivler at noget andet menneske kan overskue konsekvenserne af. Men prøv alligevel for en sikkerheds skyld.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har den 12. april 2005 udtalt følgende:

”Den tilsynsførende vurderede på baggrund af det konstaterede under inspektionen, at der var en overhængende betydelig fare for, at den beskæftigede kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen kunne bryde sammen eller at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren. Der blev på denne baggrund på stedet mundtligt nedlagt forbud mod fortsat arbejde, — arbejdet blev standset, og Xx blev anmodet om at komme ned fra arbejdsplatformen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets opfattelse, at det på baggrund af det konstaterede var korrekt at nedlægge et forbud.

Der kan i denne forbindelse henvises til Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2:

Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, at apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejdet i øvrigt standses.

De materielle bestemmelser der blev overtrådt var Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29.juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.

Det fremgår af Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 gælder ifølge lovens § 2, stk. 3, nr. 2 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver for så vidt angår de i lovens § 39, stk. 1, nr. 1 omhandlede arbejder. Det fremgår heraf, at

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og — metoder, f.eks. for at undgå nedstyrtning.

Dette er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 13, nr. 1, at

ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning.

Ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 1, stk. 2, nr. 1 gælder § 13 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Denne meget brede bestemmelse dækker alle arbejdssituationer, hvor der er risiko for nedstyrtning. Der kunne for så vidt angår det forhold, at arbejdsplatformen ikke var forsynet med et rækværk bestående af mindst håndliste, knæliste og fodliste være henvist til bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 20, stk. 1, jfr. § 24, stk. 1. Der er i den konkrete situation også sket en overtrædelse af denne bestemmelse, idet der arbejdes i mere end 2 meters højde på en arbejdsplatform, der kun er forsynet med håndliste.

Anvendelse af § 13, nr. i findes imidlertid at være dækkende for hele situationen, idet der er tre faktorer, der hver for sig kunne begrunde et forbud. I alle tre situationer er der isoleret set nedstyrtningsfare for Xx.

For det første var arbejdsplatformen som ovenfor beskrevet alene forsynet med håndliste. Det forhold, at der manglede knæliste og fodliste, bevirkede, at der allerede derfor var en risiko for nedstyrtning fra arbejdsplatformen.

For det andet var arbejdsplatformen bygget af Xx. Der foreligger ikke beregninger el. lignende, der dokumenterer, at arbejdsplatformen kan holde til de belastninger, den udsættes for, når der arbejder en mand på platformen. Såfremt arbejdsplatformen brød sammen, medens Xx stod på denne, ville han styrte ned.

For det tredje var arbejdsplatformen opsat på en rendegraver. En rendegraver er ikke bygget til personløft, da den ikke er indrettet i overensstemmelse med de meget strenge krav, der er for arbejdsredskaber, der anvendes til løft af personer. Se nedenfor. En fejl i teknikken ville således kunne betyde, at rendegraverens frontskovl pludselig sænkede sig. Da en rendegravers frontskovl ikke sænkes til jorden i en lodret bevægelse, ville arbejdsplatformen derfor kunne vippe. Såfremt frontskovlen på grund af en fejl i teknikken eller på grund af en fejlbetjening blev sænket til jorden, medens Xx stod på arbejdsplatformen, ville platformen kunne vippe, hvorved Xx kunne styrte ned.

Hertil kommer, at såvel arbejdsplatformen og rendegraveren er tekniske hjælpemidler. Disse er således omfattet af Arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1. Det fremgår af heraf, at

maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 gælder ifølge lovens § 2, stk. 3, nr. 3 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Dette er blandt andet udmøntet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 4, at

anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Af bekendtgørelsens § 17, stk. 1 fremgår, at

for anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden §§ 4 - 16 detailreglerne fastsat i bilaget.

Bilag 1, punkt 3 angår arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder. Det fremgår af dette punkt, at der er meget strenge krav til såvel det arbejdsredskab, der anvendes til løft af personer, som til det tilbehør, der anvendes hertil. En rendegraver er ikke beregnet til personløft og kan ikke indrettes hertil. Af punkt 3.2.10 fremgår, at løfteredskaber ikke må benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil.

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler gælder ifølge § 1, stk. 1 anvendelse af tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.

Bemærkninger til klagepunktet - - at klageren jævnligt har anvendt arbejdsplatformen i gennem mere end 9 år under alle mulige ekstreme forhold uden at der er sket ulykker: Det forhold, at klageren muligvis har anvendt denne arbejdsplatform gentagne gange, bevirker ingen ændring af Arbejdstilsynets vurdering af det konstaterede.

Som det fremgår af korrespondancen med klager har Arbejdstilsynets jurister vurderet, at der skal ske anmeldelse af det konstaterede til Politimesteren i Hjørring. Denne anmeldelse vil dog afvente Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klagesagen.

Arbejdstilsynet skal indstille, at Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder det nedlagte forbud.

På trods af at der ikke er klaget over hjemmelsangivelsen, skal Arbejdstils ynet samtidig indstille, at hjemlen til det nedlagte forbud berigtiges, således at der ud over arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2 henvises til arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.”

5. Nyt efter klagen

Intet modtaget.

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges

§ 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses,

2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,

2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,

3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,

4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte og

5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

§ 20. Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige ved mindre højde, hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så fald træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23

§ 24. Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst bestå af håndliste, knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført.

Stk. 2. Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod forskydning.

Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, med de ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 5. Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Stk. 2. Valget af et teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel.

Stk. 3. Ved efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold

Stk. 4. Såfremt anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.

§ 6. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

§ 17. For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden §§ 4-16 detailreglerne fastsat i bilaget.

Stk. 2. Desuden omfattes visse former for tekniske hjælpemidler af særlige bekendtgørelser efter arbejdsmiljøloven, som indeholder bestemmelser om anvendelsen. Disse bekendtgørelser er anført i bilag 2

Stk. 3. Ud over kravene ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for anvendelsen af tekniske hjælpemidler tillige de krav, der følger af anden lovgivning, som f.eks. elektricitetslovgivningen og gaslovgivningen.

Bilag 1

3. Arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder

3.1 Generelt

3.1.1 Et demonterbart eller mobilt arbejdsredskab, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at redskabet under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art.

3.1.2 Løft af personer må kun foretages med arbejdsredska ber og tilbehør, der er beregnet til dette formål.

Bæremidlet på en maskine, der anvendes til løft eller flytning af person er, skal kontrolleres hver arbejdsdag, hvis der, fx på grund af arbejdsstedet eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrtning af kabine, kurv eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger at undgå sådan risiko.

3.2 Løfteredskaber

Disse detailregler gælder for mekanisk drevne løfteredskaber, der kan løfte en byrde, som er understøttet af en del af løfteredskabet. Undtaget fra bestemmelserne er dog elevatorer m.v. og løfteredskaber til brug for bevægelseshæmmede personer.

3.2.1 Opstilling og nedtagning af løfteredskaber må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

3.2.2 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal underkastes en statisk belastningsprøve inden ibrugtagning efter

1) væsentlig ombygning eller reparation,

2) udskiftning af bæremidler,

3) hvert hovedeftersyn, og

4) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.

3.2.3 Den, der foretager belastningsprøven, skal udstede attest herom. Attesten skal 4 Belastningsprøver skal udføres således, at

1) de bærende dele udsættes for de ugunstigste belastnin ger, og

2) tabiliteten (væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger.

3.2.5 Redskaber indrettet til personløft skal belastningsprøves med 50 %, dog mindst 100 kg, over største tilladte arbejdsbelastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

3.2.6 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden ibrugtagning efter

1) ejerskifte,

2) væsentlig ombygning eller reparation, og

3) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.

3.2.7 Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer. Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet.

3.2.8 For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet.

Journalen skal føres af ejeren. Hvis løfteredskabet er udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, skal journalen videreføres af brugeren.

3.2.9 Journalen skal indeholde

1) dokumentation for undersøgelse af den statiske og dynamiske stabilitet,

2) dokumentation for belastningsprøver,

3) dokumentation for anmeldelse,

4) certifikater for bæremidler,

5) oplysninger om fejl, mangler og eftersyn,

6) oplysninger om reparationer af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

7) oplysninger om udskiftninger af bæremidler, og

8) oplysninger om Arbejdstilsynets påbud vedr. løfteredskabet.

3.2.10 Løfteredskaber må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet dertil.

3.2.11 Løfteredskaber, der er uden opsyn, må ikke forlades med motoren i gang. Når redskabet forlades uden opsyn, skal arbejdsredskabet og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.

3.2.12 Som førere af løfteredskaber, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat, med senere ændringer.

3.2.13 Kun personer, der har arbejdsopgaver på løfteredskabet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen på anden forsvarlig måde er sikret. Før føreren er varskoet, må ingen personer gå op i et løfteredskab.

3.2.14 Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.

Versioner

1. 2006-05-02 · til 2022-04-07