Selvstændig virksomhed efterløn dækningsbidrag 1
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10064@2006-08-16/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx.
Nævnet traf denne
Ankenævnet finder, at udgiften til leje af varmvandsbassinet ikke kan betragtes som vareforbrug.
De kan således ikke få tilladelse til at drive virksomhed med undervisning af gravide samt babyer i varmtvandsbassin samtidig med, at De får efterløn.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den xxx.
Ankenævnet har lagt til grund, at
– De ikke tidligere har drevet selvstændig virksomhed,
– De ønsker at undervise gravide i vand og tillige tilbyde undervisning i babysvømning,
– al undervisningen skal foregå i en nyoprettet fysioterapi med varmtvandsbassin. De køber Dem ind i fysioterapien og betaler 500 kr. pr. time,
– De for at reservere et antal pladser i varmtvandsbassinet må indgå en 1 årig kontrakt, der kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel,
– planen vil være 5 timers undervisning om ugen, hvilket incl. administration i alt skulle blive 200 timer om året,
– der på hvert af de 5 ugentlige hold kan være min. 6 og max. 8 personer, og
– De forventer en omsætning på ca. 131.000 kr. incl. leje af bassin, hvilket efter Deres opfattelse vil give et dækningsbidrag 1 på ca. 41.000 kr. om året.
Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt ikke overstiger 50.000 kr. pr. regnskabsår (i 2005 59.238 kr.).
Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen.
Ankenævnet finder, at leje af varmtvandsbassin ikke kan betragtes som vareforbrug, da der ikke er tale om en direkte variabel omkostning, som er afledt af tjenesteydelsen.
Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at omkostningen ikke er direkte afhængig af antallet af elever.
Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at De for at reservere et antal pladser i varmtvandsbassinet må indgå en 1 årig kontrakt. Der er således tale om en omkostning, som disponeres for en periode.
Ankenævnet henviser til
– § 74 f i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
– § 15 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt Deres brev af 13. november 2005.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003:
§ 74 f.
.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 og nr. 849 af 16. oktober 2002.
§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.
Stk. 2. Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår, jf. dog § 16, stk. 2. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.