Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, endeligt ophør, mere end midlertidigt, overdragelse, anparter, ApS, afskåret fra
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10075@2006-08-16/da
Indhold
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
Nævnet traf denne
De anses for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 3. juli 2004, som var dagen efter Deres salg af anparter. De har derfor tidligst ret til dagpenge fra den 24. juli 2004.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 25. januar 2005.
Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden. Årsagen hertil skal være, at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed. I dette tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret.
Ankenævnet lægger til grund, at Deres beskæftigelse som direktør i xxx og datterselskabet xxx var udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, idet De ejede 30 % af anparterne i xxx.
Ankenævnet lægger vægt på, at ifølge direktørkontraktens § 9 var der et gensidigt opsigelsesvarsel på 12 måneder, hvilket opsigelsesvarsel De gav afkald på ved aftale af 2. juli 2004. Endvidere fremgik det af aftalen, at De frafaldt at føre retssag mod xxx, herunder om erstatning for uberettiget opsigelse og løn i opsigelsesperioden. Ifølge aftalen fastholdt De, at bortvisningen var sket med urette. Det er således nævnets opfattelse, at De selv må bære ansvaret for at have afstået fra at gøre krav gældende på 12 måneders løn. Da nævnet ikke kan skærpe direktoratets afgørelse, er ophørstidspunktet sat til den 3. juli 2004.
Ankenævnet lægger videre vægt på, at De ikke kan opfylde betingelserne for udtræden af en virksomhed, der fortsættes af medejere, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden på grund af ændringer i virksomhedens ejerforhold - da der ikke var samtidighed mellem overtagelsen af Deres personlige arbejde i virksomheden og ændringen i ejerforholdet.
Ankenævnet henviser til
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 57, stk. 1 og stk. 3, og § 63, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1 og stk. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, og § 10.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
Xxx fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret...
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.
Stk. 2. Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.
§ 9. Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden. Årsagen hertil skal være
2) at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.
§ 10. Bestemmelserne i § 5, stk. 1-3, og §§ 8 og 9 finder også anvendelse for et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.