Klage over at der ikke længere var indikation for tandreguleringsbehandling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10099@2005-03-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen.
Nævnet lagde vægt på, at specialtandlæge A undersøgte patienten som 10-årig med henblik på tandreguleringsbehandling. Undersøgelsen blev foretaget på et for behandlingen korrekt tidspunkt, og resultatet blev, at der kunne tilbydes reguleringsbehandling.
Behandlingen bestod af 3 faser, hvoraf kun den første blev iværksat, da patienten ikke kunne samarbejde omkring sit reguleringsapparatur eller renholdelse af tænder. Der var i løbet af 18 måneder ikke opnået nogen behandlingseffekt, og forældrene var gennem hele behandlingsforløbet blevet oplyst om, at behandlingen ikke gik, som den skulle. Det var derfor korrekt, at afbryde behandlingen.
Patienten fik nogle år senere igen vurderet tandstillingen og motivation, og der blev fremsat behandlingstilbud. Det var korrekt igen at tilbyde behandling, da det ikke klart fremgik af journalen, at den oprindelige behandling reelt var afbrudt. Da patienten ønskede behandling hos privatpraktiserende tandlæge, fordi hun ønskede behandling med usynligt apparatur, var det korrekt, at specialtandlægerne i kommunen afslog henvisning til behandling i privat praksis, idet der forelå et ligeværdigt tilbud om tandregulering.