Gelex

Klage over mangelfuld aktindsigt og over manglende behandling

GældendeVersion 2005-03-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10107@2005-03-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for hendes udfærdigelse af instruks vedr. behandling af anmodninger om aktindsigt. Nævnet lagde vægt på, at overlægen oplyste til sagen, at det af den mundtlige instruks vedrørende aktindsigt, der var gældende i oktober 2002, fremgik, at medmindre en patient har bedt om kopi af blodprøver eller kopi af røntgenbeskrivelser bliver disse ikke medsendt ved fremsendelse af journalkopi. Nævnet oplyste hertil, at retten til aktindsigt omfatter alt materiale, som findes på journalen på tidspunktet for imødekommelsen af aktindsigten.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for hans behandling af patienten i perioden fra den 11. januar 2001 til den 21. november 2002. Nævnet lagde herved til grund, at overlægen iværksatte medicinsk behandling af hudlidelsen og regulerede denne, og at han desuden iværksatte yderligere udredning af rygsmerter og lav blodprocent.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for, at han ikke ville skrive en sygemelding til patienten i januar 2001. Nævnet lagde herved til grund, at det ved den ambulante kontrol den 11. januar 2001 blev konstateret, at behandlingen med Salazopyrin havde haft god effekt på ledsmerterne, og overlægen vurderede på denne baggrund, at sygemelding ikke var nødvendig på dette tidspunkt. Nævnet oplyste endvidere, at det er almindelig praksis at sygemelding foretages af egen læge, som har et mere detaljeret kendskab til patientens samlede situation.

Versioner

  1. 2005-03-20