Klage over tarmperforation i tilknytning til underlivsoperation
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10188@2005-08-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de opererende læger på gynækologisk afdeling i forbindelse med ved operationen i oktober 2003
Nævnet lagde herved vægt på, at indgrebet var kompliceret af talrige sammenvoksninger mellem ”fedtforklædet” og forreste bugvæg, ligesom hele det lille bækken var lukket af sammenvoksninger. Livmoderen var endvidere med sammenvoksninger til blæren.
Videre lagde nævnet vægt på, at der fandtes betændelsesforandringer omkring venstre æggeleder og æggestok, og at betændelsesforandringer kan mørne vævet så meget, at der opstår spontan tarmperforation.
Nævnet lagde samtidig vægt på, at de opererende læger afsluttede indgrebet med at indhælde vand i bughulen samtidig med, at man blæste luft i endetarmen for at sikre, at der ikke var hul på tarmen noget steds. Nævnet lagde således vægt på, at der ikke var tegn på perforation af tarmen ved denne manøvre, og at der heller ikke var klinisk mistanke om tarmperforation. Det fandtes derfor i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at afslutte operationen.
Nævnet fandt, at tarmperforationen, som blev erkendt nogle dage efter indgrebet, var en hændelig komplikation til operationen og ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet man ikke kunne erkende tarmperforationen under operationen. Der var formentlig tale om en delvis gennemskæring af bindevævshinden på tarmen, som i løbet af nogen tid udviklede sig til en fuldvægslæsion.