Gelex

Klage over hul i tarm i tilknytning til fjernelse af livmoderen

GældendeVersion 2005-08-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10189@2005-08-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den pågældende overlæge på gynækologisk afdeling. Hverken ved operationen eller i efterforløbet.

Nævnet lagde herved vægt på, at operationen, hvorved livmoderen blev fjernet, blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendte retningslinier, og at overlægen tilså kvinden et par timer efter operationen. Der blev videre lagt vægt på, at den pågældende overlæge konfererede med en speciallæge i mave-tarmsygdomme to dage efter operationen, og at denne speciallæge ikke havde nogen behandlingstilbud ud over det allerede iværksatte.

Der blev yderligere lagt vægt på, at overlægen på gynækologisk afdeling foranledigede overflyttelse til et andet sygehus med en specialeafdeling to dage efter operationen, da mistanken om tarmperforation var vakt.

Nævnet fandt, at uanset at tarmperforationen opstod i forbindelse med underlivsoperationen, var dette en utilsigtet og hændelig komplikation til indgrebet, som ikke kunne tilskrives en forkert operationsmetode eller teknik.

Der blev herved lagt vægt på, at der ikke under selve underlivsoperationen var mistanke om, at der var sket en læsion af tarmene, hvorfor det er nævnets opfattelse, at det ikke er almindelig procedure at gennemgå mavetarmkanalen for eventuelle perforationer.

Versioner

  1. 2005-08-20