Klage over beslutning om tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10209@2005-06-20/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet lagde herved lagt vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand, præget af forfølgelsesforestillinger i form af en overbevisning om at blive overvåget og bestjålet, han var tankeforstyrret og uden sygdomsindsigt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kunne herved oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 4, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten gives en passende betænkningstid.
Tvangsmedicinering forudsætter således, at vedvarende forsøg er gjort for at forklare patientens behandlingens nødvendighed for derved at opnå patientens frivillige medvirken.
Det var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at betænkningstiden ved en tvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefaler et konkret behandlingstilbud. Patienten skal således være søgt motiveret for brug af et konkret præparat og dosis.
Patienten var søgt motiveret for behandling med præparatet Risperdal gennem 14 dage, inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørte imidlertid præparatet Zyprexa.
Det fremgik imidlertid ikke af sagen, at patienten havde været søgt motiveret for præparatet Zyprexa.
På denne baggrund var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Lokale Psykiatriske Patientklagenævn.