Klage over fysioterapeutisk behandling, som ikke var omfattet af henvisning fra egen læge
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10214@2005-08-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere fysioterapeuten. Det var nævnets opfattelse, at det var relevant, at fysioterapeuten ligeledes foretog undersøgelse og behandling af patientens fodled, idet han ikke havde fundet tegn på lidelse i hverken ryggen eller sæderegionen.
Nævnet oplyste, at det følger af bekendtgørelse af lov om terapiassistenter § 7, stk. 2, at fysioterapeutisk behandling skal ske efter lægeordination, og såfremt lægeordination foreligger, skal denne følges. På den baggrund var det nævnets opfattelse, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeuten efter sin indledende undersøgelse havde kontaktet den henvisende læge med henblik på at behandle foden i stedet for piriformissyndromet, som var henvisningsdiagnosen.