Klage over manglende diagnostricering af brækket skinneben
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10221@2005-10-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den reservelæge, der behandlede patienten på skadestuen, og lagde herved vægt på, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at reservelægen på baggrund af fundene i form af hævelse og ømhed foran på anklen, men ikke ved selve den udvendige ankelkno vurderede, at foden var forvredet. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelægen havde undersøgt for indirekte ømhed for eksempel ved tryk i benets længeretning samt havde undersøgt for bevægeudslag i fodleddet.
Nævnet kunne oplyse, at behandling ved brud på ankelledet er gipsbandage, og såfremt der findes grundlag
for operation, vil en operation først blive udført, når hævelsen har fortaget sig i løbet af 8. til 10. dagen efter traumet.
Det var videre nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at der ikke blev foretaget røntgenundersøgelse, idet der ikke på baggrund af den objektive undersøgelse var tegn på et knoglebrud.