Indberetning af praktiserende læges ordination af depressionsmiddel samt manglende opfølgning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10229@2005-10-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægen, og det blev desuden indskærpet over for lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde herved vægt på, at man på baggrund af medicinordinationerne måtte formode, at behandlingen ikke havde den tilsigtede virkning, idet der undervejs dels var skiftet præparat, dels var ordineret store mængder sovemedicin i form af Nitrazepam. Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have foretaget en løbende vurdering og registrering af sværhedsgraden af patientens depression henset til, at han var bekendt med, at patienten tidligere havde lidt af en svær depression, samt at han burde have henvist patienten til enten en specialist eller til indlæggelse under hensyntagen til depressionens sværhedsgrad og manglende behandlingseffekt.
Nævnet oplyste i den forbindelse, at de fleste tilfælde af depression blev behandlet af de praktiserende læger. I svære tilfælde, herunder tilfælde, hvor patienten ikke reagerede på den ordinerede behandling, ville de fleste praktiserende læger konferere med en speciallæge, eventuelt henvise hertil eller indlægge patienten.
Endelig var det nævnets opfattelse, at ordinationen af Nitrazepam til en depressiv patient var større, end hvad der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.