Klage over utilstrækkelig behandling af brækket håndled
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10264@2005-09-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen og lagde nævnet vægt på, at afdelingslæge A opererede patienten, hvorved der efter placering af de 2 x 2 pinde, der blev forbundet med barre, blev foretaget påpladssætning. Der blev anvendt røntgengennemlysning, der viste acceptabel stilling.
Nævnet kunne oplyse, at et brud som det aktuelle almindeligvis behandles med lukket påpladssætning og efterfølgende ekstern fiksation, og at det er velkendt, at der trods korrekt behandling kan forekomme skred i et brud, og at det kan ske allerede i de første døgn. Derfor foretages der almindeligvis altid røntgenoptagelser inden en eventuel udskrivelse.
Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten 2 dage efter udskrivelse henvendte sig igen, idet det eksterne apparat havde løsnet sig, og der på ny var sket skred i bruddet. Afdelingslæge A foretog påpladssætning samt fikserede det eksterne apparat på ny.
Nævnet kunne oplyse, at påpladssætning samt låsning af apparaturet på ny - som i den aktuelle sag - almindeligvis kun vil være ganske let smertende, og at det var nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingslæge A efter aftale med patienten forsøgte påpladssætning af bruddet uden bedøvelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægen vedrørende det manglende journalnotat fremgik det af journalen, at afdelingslægen dikterede et erstatningsnotat, og nævnet fandt herefter, at afdelingslægen handlede i overensstemmelse med reglerne om journalføring.
For så vidt angik klagen over, at patienten under to operationer fik Morfin på trods af, at hun havde oplyst, at hun ikke kunne tåle dette, lagde nævnet vægt på, at der ved alle 3 operationer blev givet fuld bedøvelse (generelle anæstesier) af typen total intravenøs anæstesi (TIVA).
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af de læger fra anæstesiologisk afdeling, der havde været involveret i behandlingen af patienten.
Nævnet kunne oplyse, at TIVA består af kontinuerlig intravenøs indgift af sovemiddel (Propofol) samt intravenøs indgift af såkaldte syntetiske opioider (morfinlignende stoffer).
Det var nævnets opfattelse, at indgift af syntetisk opioid i forbindelse med TIVA er en uomgængeligt nødvendig komponent for at sikre smertefrihed. Undladelse heraf vil medføre uønsket, potentielt faretruende, påvirkning af patientens kredsløb (højt blodtryk og hurtig puls).
Nævnet kunne i forbindelse hermed oplyse, at en patients oplysning om, at han/hun ikke tåler et medikament, kan dække over mange forhold. For opioiders vedkommende kan der for eksempel være tale om, at patienten tidligere har oplevet kvalme/opkastning, kløe, sløvhed eller forvirring. Sådanne bivirkninger kan dog variere meget, afhængigt af blandt andet tid og situation (fx operationstype). Alle opioider kan give kvalme og opkastning, men som anført er indgift af syntetisk opioid nødvendigt i forbindelse med TIVA.
Vedrørende klagen over, at patienten fik fjernet fire skruer i hånd og arm uden lokalbedøvelse, fandt nævnet at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foretage fjernelse af eksternt apparat på en underarm og hånd uden bedøvelse efter behandling af håndledsnært brud.