Gelex

Klage over behandling for nethindeløsning, årehindeløsning samt kræftknude

GældendeVersion 2005-09-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10266@2005-09-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af øjenlægen.

På baggrund af en bevisvurdering fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at klager i forbindelse med konsultationen den 7. maj 2003 oplyste øjenlægen om, at hun ud over en trykkende smerte bagom sit venstre øje, ligeledes havde ømhed og flimmer for øjet.

Nævnet kunne oplyse, at smerter bag og omkring venstre øje især bør give mistanke om en sygdomsproces i øjenhulen. Trykken og ømhed i selve øjet er langt oftest forårsaget af forhøjet tryk i øjet (glaukom) eller betændelsestilstande i øjets indre, især regnbuehinde betændelse, hvorimod symptomet er usædvanligt ved svulster inde i øjet (med mindre trykket er forhøjet) og slet ikke optræder ved nethindeløsning alene.

Flimmer for et øje er ikke en karakteristisk synsforstyrrelse ved nogen øjensygdom, med mindre det tillige angives, at der er lysglimt, bølgende linier, sorte prikker eller zig-zag-striber for øjet.

Ved mistanke om sygdomsproces i øjenhulen, bør øjenlægen undersøge, dels om det pågældende øje hvælver frem i forhold til det andet (exophthalmus), dels om der er forskel i fastheden af de to øjenhulers væv (retrobulbær resistance), når øjnene forsigtigt presses tilbage ved fingertryk (ved palpation), og endelig om øjenlågenes stilling og lukkeevne er påvirket.

Det kunne videre oplyses, at nethindeløsning såvel som svulster i øjet giver et større eller mindre blindt område i synsfeltet, der af patienten opleves som en mørk skygge, og af øjenlægen erkendes ved undersøgelse af synsfeltet.

Nævnet kunne ligeledes oplyse, at en undersøgelse ved første konsultation hos en speciallæge i øjensygdomme ikke omfatter medikamentel udvidelse af øjets pupil forud for oftalmoskopi, medmindre der er oplysninger om symptomer eller særlige almen sygdom, der fordrer indblik til større områder af øjenbaggrunden.

Det er nævnets opfattelse, at da det på grund af manglende beviser er lagt til grund, at øjenlæge den 7. maj 2003 ikke blev oplyst om symptomer ud over en trykkende smerte bagom venstre øje, kunne øjenlægen ikke kritiseres for ikke at have foretaget en pupiludvidende undersøgelse af øjenbaggrunden, herunder nethinden, ved oftalmoskopi.

Versioner

  1. 2005-09-20