Klage over ændringen af tvangsmedicinering fra Risperdal til Risperdal Depot
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10282@2005-01-20/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten på tidspunktet for beslutningen om overgang til tvangsbehandling med injektion Risperdal Depot var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet, og at betingelserne for tvangsbehandling således var opfyldt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste, at det af § 5 i bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger imidlertid fremgår, at depotpræparater i videst muligt omfang skal undgås i forbindelse med tvangsmedicinering.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt ud fra en konkret vurdering, at Risperdal i depotform ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehand-ling blev truffet. Uanset at det fremgik, at patienten opfattede den daglige medicinering som et tvangsindgreb, og at den daglige medicinering fyldte meget i hans bevidsthed, lagde nævnet afgørende vægt på, at det ikke af hverken læge- eller sygeplejejournal eller af overlægens erklæring fremgik oplysninger om, at den daglige medicinadministration skulle have været forbundet med betydelig brug af fysisk magtanvendelse, eller at den havde været særlig angstprovokerende. På den baggrund fandt nævnet, at betingelserne for tvangsmedicinering med et depotpræparat ikke var opfyldt.