Gelex

Klage over fejlagtig behandling af tilbagevendende knoglebetændelse

GældendeVersion 2005-01-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10290@2005-01-20/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den opererende overlæge, idet den foretagne operation var utilstrækkelig.

Nævnet oplyste, at behandlingen af kronisk knoglebetændelse er særdeles vanskelig. Behandlingen er en kombination af kirurgisk behandling med fjernelse af alt inficeret knoglevæv og behandling med antibiotika.

Det var nævnets vurdering, at de foreliggende røntgenbilleder og en udført CT-scanningen viste veludtalte kroniske forandringer i den midterste 2/4 af skinnebensknoglen med udtalt fortættet knogletegning og næsten helt udslettet marvhule. Det var ikke muligt på hverken scanningen eller røntgenbillederne at lokaliserer en eventuel aktiv knoglebetændelse. En sådan vurdering ville have forudsat supplerende undersøgelse før operationen eksempelvis i form af en knoglescintigrafi.

Det var endvidere nævnets vurdering, at den opererende overlæge burde have forudset, at det muligvis ikke ville være muligt at gennemføre den planlagte operation med genskabelse af marvhulen i hele den del af knoglen, hvor der var røntgenologiske forandringer, hvorfor det kunne blive nødvendigt med yderligere operativ behandling af knoglen.

Videre var det nævnets vurdering, at den opererende overlæge burde have henvist patienten til en specialafdeling på området, dersom han ikke så sig i stand til at gennemføre den nødvendige kirurgiske sanering af infektionen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den behandling, patienten modtog ved den efterfølgende operation. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den opererende overlæge havde planlagt en tidligere fjernelse af kæden med Gentamycinkugler end efter 3 uger, hvor den ville være "vokset" mere eller mindre fast.

Versioner

  1. 2005-01-20