Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10317@2005-05-13/da

Indhold

1. Indledning

Konkrete afgørelser vedr. afgrænsning mellem direkte og indirekte skadelidte ift. § 1, stk. 1 fra ÅB 2005 II

Resumé Nævnet betaler som udgangspunkt kun erstatning til ansøgere, der er di¬rekte forurettede ved en straffelovsovertrædelse. Men kan dog have været så tæt på begivenhedernes centrum, at man er erstatningsberettiget.

(N.j.nr. 11-03066-2005) Ansøger var ansat i et posthus, hvor hun var til stede i forbindelse med et røveri. Røveriet foregik ved, at gerningsmanden kontaktede en af ansøgers kollegaer ved at give hende en seddel, hvorefter han sagde ”læs”. Det fremgik af sedlen, at der var tale om et røveri, og at der var anbragt en tidsindstillet bombe i lokalet, som ville blive udløst, hvis ekspedienten ikke adlød. Gerningsmanden sagde ikke yderligere under forløbet. Efter at have fået penge udleveret, gik gerningsmanden roligt mod udgangen. Ansøger havde ikke lagt mærke til røveriet, men fik først kendskab hertil, efter at gerningsmanden havde forladt posthuset. Ansøger søgte om krænkelsesgodtgørelse. Nævnet afslog at tilkende godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, idet ansøger ikke fandtes at have været udsat for en straffelovsovertrædelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det forhold, at gerningsmanden havde efterladt en plasticpose i lokalet, ikke kunne medføre, at bombetruslen ansås for fremsat over for ansøger. Nævnet fandt således ikke, at gerningsmanden kunne anses for at have haft forsæt til, at bombetruslen skulle udbredes til en videre kreds, herunder til ansøger. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøger først blev bekendt med røveriet og de skriftlige trusler, efter at røveriet havde fundet sted, og at ansøger ligeledes derfor ikke kunne anses som forurettet ved episoden.

Versioner

1. 2005-05-13