Gelex

Klage over påbud om arbejdspladsvurdering

GældendeVersion 2005-09-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/10871@2005-09-28/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet traf følgende

Virksomheden skal gennemføre arbejdspladsvurdering.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 25. november 2005.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 2. december 2005.

Arbejdsmiljøloven gælder for virksomheder, der har ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at virksomheden ikke havde gennemført arbejdspladsvurdering, da Arbejdstilsynet aflagde besøg den 16. november 2004.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at arbejdsmiljølovgivningen gælder for virksomheder, der har ansatte, og at arbejdspladsvurdering skal udarbejdes for arbejdspladsen. Nævnet finder, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering, som sikrer, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde inddrages, en sådan skal forefindes i virksomheden, og den skal være til rådighed for såvel virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet.

Nævnet skal bemærke, at opslag af At-vejledning D. 1.1 ikke kan betragtes som en skriftlig arbejdspladsvurdering udarbejdet af virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

– Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober, med de ændringer, der følger af lov nr. 425 af 9. juni 2004 om ændring af lov om arbejdsmiljø, § 2, stk. 1 nr. 1 og 2 samt § 15 a.

– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 6 a og § 6 b.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005.

Der er vedlagt en kopi af afgørelsen til repræsentanten for de ansatte.

Kopi til

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden XX den 16. november 2004.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer . Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende .

Under besøget blev det oplyst, at virksomheden ikke har foretaget en arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet vurderede, at da virksomheden beskæftigede ansatte ud over arbejdsgiverens familie og husstand var virksomheden omfattet af pligt til at foretage en arbejdspladsvurdering.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 4. januar 2005 følgende afgørelse:

”Tilsynsrapport med påbud

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med påbud af 30. september 2004 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos XX den 16. november 2004.

Der er tale om følgende:

- Påbud om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem nr. 143682

Efterkommelsesfrist 1. marts 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. marts 2005

- Påbud om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøproblem nr. 143683

Efterkommelsesfrist 1. februar 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. februar 2005

- Påbud om bedriftssundhedstjeneste

Arbejdsmiljøproblem nr. 143684

Efterkommelsesfrist 1. februar 2005

Tilbagemeldingsfrist 8. februar 2005

Arbejdstilsynet har modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 30. september 2004.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor , have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomhedens ejer har ved brev af 2. februar 2005 fremsendt følgende klage.

”Vedr. XX– vedr. klage over tre påbud.

Arbejdstilsynet er efter besøg på virksomheden den 16. november 2004 fremkommet med en tilsynsrapport og:

1. Vejledninger nr. 143685, 143686 og 143687

2. Udkast til påbud om

– Arbejdspladsvurdering - nr. 143682

– Sikkerhedsorganisation - nr. 143683

– Bedriftssundhedstjeneste - nr. 143684

Vi tager hermed de fremsendte vejledninger og tilsynsrapporten til efterretning, men påklager de tre fremsatte påbud som uberettigede og irrelevante.

Kort om virksomheden:

XX drives som en traditionel dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber og mad ud af huset.

Åbningstiden er 17.00 — 22.00 alle dage undtagen mandag. Herudover afvikles der selskaber og arrangementer mv. efter aftale, men stort set alt arbejde foregår efter kl. 17.00 og i weekend’er.

Alle ansatte, enten der er tale om serveringspersonale, medhjælp til opvask og afrydning eller medhjælp i køkkenet, arbejder kun på kroen i deres fritid.

Den samlede lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078 fordelt på 20 ansatte, gennemsnitslønnen kr. 19.704/år. Højeste lønudbetaling, kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la carte - og selskabsservering.

I gennemsnit arbejder de ansatte ca. 100 - 120 timer/år. Ved større arrangementer kan der være tale om, at 6-7 personer er på arbejde samtidig i en periode på 3-4 timer, det sker maksimalt 20 gange om året og aldrig med de samme 6-7 personer i de enkelte arrangementer.

Det produktive arbejde med rengøring, indkøb, tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten udelukkende, at undertegnede kromand og ejer og min ægtefælle , som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende ægtefælle.

Begrundet i ovenstående har vi ikke bemærkninger til de udstedte vejledninger, som udelukkende berører indehaverne eller ansatte, som arbejder direkte under indehavernes tilsyn.

Vi anser vejledningerne som selvfølgelige og rationelle, og de vil derfor blive fulgt.

Om de udstedte påbud, vil vi anføre:

1. Påbud om arbejdspladsvurdering - nr. 143682

Da alle arbejdsfunktioner, som vedrører arbejdspladsens miljøforhold udføres at indehaverne, anser vi det for irrelevant at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Arbejdsmiljøproblemerne er beskrevet i ovenfor nævnte vejledning, som vi vil drage omsorg for - gennem opslag - kommer til alle ansattes kundskab.

2. Påbud om sikkerhedsorganisation (SIO) - nr. 143683

Da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne er det ikke vores opfattelse, at XX kan være omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelser om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

3. Påbud om bedriftssundhedstjeneste (BST) - nr. 143684

Idet vi henviser til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 556 af 17. juni 2004 om ophør af virksomhedens pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST) vil vi anmode om, at Arbejdstilsynets besøg den 16. november 2004 kan vurderes som et screeningsbesøg, hvorefter pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste i. h.t. nævnte bekendtgørelse ophører.

Der vil i medfør, at ovenstående klage ikke uden yderligere begrundelse fra Arbejdstilsynet blive afgivet tilbagemelding på de tre påbud.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet fremsendte ved brev af 18. marts 2005 følgende udtalelse i sagen:

”Udtalelse i klage over påbud om arbejdspladsvurdering (arbejdsmiljøproblem nr. 143682)

Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage fra XX over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005 om påbud om arbejdspladsvurdering (arbejdsmiljøproblem nr. 143682).

Sagens indhold

Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden XX den 16. november 2004.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer . Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende .

Under besøget blev det oplyst, at virksomheden har ansatte, og at den ikke har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV).

Den 29. november 2004 fremsendte Arbejdstilsynet udkast til påbud om arbejdspladsvurdering (APV) til høring hos XX.

Arbejdstilsynets endelige afgørelse fremgår af brev af den 4. januar 2005. Virksomheden påbydes at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet modtog brev fra XX den 2. februar 2005, hvoraf det fremgår, at virksomheden ønsker at påklage påbudet.

Den 8. februar 2005 fremsendte Arbejdstilsynet en kvitteringsskrivelse på modtagelsen af klagen.

Klagens indhold

I brev af 2. februar 2005 klager XX over Arbejdstilsynets påbud af 4. januar 2005 om etablering af en sikkerhedsorganisation.

Klager indleder med at oplyse følgende om virksomheden:

– XX drives som en traditionel dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber og mad ud af huset.

– Åbningstiden er 17.00 til 22.00 alle dage undtaget mandag. Herudover afvikles der selskaber og arrangementer mv. efter aftale, men stort set alt arbejde foregår efter kl. 17.00 og i weekender.

– Alle ansatte, enten der er tale om serveringspersonale, medhjælp til opvask og afrydning eller medhjælp i køkkenet, arbejder kun på kroen i deres fritid.

– Den samlede lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078 fordelt på 20 ansatte, gennemsnitsløn kr. 19.704/år. Højeste lønudbetaling kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la carte - og selskabsservering.

– I gennemsnit arbejder de ansatte ca. 100 - 120 timer/år. Ved større arrangementer kan der være tale om at 6-7 personer er på arbejde samtidig i en periode på 3-4 timer, det sker maksimalt 20 gange om året og aldrig med de samme 6-7 personer i de enkelte arrangementer.

– Det produktive arbejde med rengøring, indkøb, tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten udelukkende af kromand og ejer og ægtefælle , som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende ægtefælle.

– Virksomheden har ikke bemærkninger til de af Arbejdstilsynet udstedte vejledninger.

XX ved kromand og ejer anfører i klagen vedrørende sikkerhedsorganisationen, at da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne, er det ikke virksomhedens opfattelse, at XX kan være omfattet af bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Arbejdstilsynets vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at XX skal påbydes at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Regler:

Af Beskæftigelsesministeriets lov om arbejdsmiljø nr. 425 af 9. juni 2004 § 15a samt Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse §§ 6a og 6b fremgår det, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynets vurdering og indstilling:

Det er derfor Arbejdstilsynets vurdering, at virksomheden skal påbydes at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Virksomheden henviser til, at alle arbejdsfunktioner, som vedrører arbejdspladsens miljøforhold udføres af indehaverne, og at virksomheden derfor anser det for irrelevant at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Hertil skal Arbejdstilsynet anføre, at alle arbejdsgivere med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Undtaget fra dette krav er selvstændige uden ansatte samt virksomheder, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som tilhører hans husstand.

Det er oplyst, at der er ansatte, og at de ansatte arbejder som serveringspersonale, medhjælp til opvask og afrydning eller medhjælp i køkkenet, hvorfor der er tale om, at der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Virksomheden falder ikke under nogen af de to nævnte undtagelser. Der er derfor et krav om, at der skal udarbejdes en APV.

Endvidere anfører virksomheden, at arbejdsmiljøproblemerne beskrevet i At-vejledning D. 1.1 Arbejdets udførelse — Arbejdspladsvurdering gennem opslag vil komme til alle ansattes kundskab.

Hertil skal Arbejdstilsynet anføre, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering, som sikrer, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde inddrages. APV’en skal forefindes i virksomheden, og den skal være til rådighed for såvel virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. Opslag af At-vejledning D. 1.1 kan således ikke betragtes som en skriftlig APV udarbejdet af virksomheden.

Samlet er det derfor Arbejdstilsynets vurdering, at afgørelsen bør fastholdes, således at virksomheden pålægges at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).”

5. Nyt efter klagen

Der er intet nyt efter klagen.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 425 af 9 juni 2004 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

§ 6 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at resultatet heraf gøres synlig, jf. § 6 b, stk. 5. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form.

Stk. 2. For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen, samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning på arbejdspladsvurderingen fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Stk. 3. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 2.

§ 6 b. En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i virksomheden, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan de skal løses. De nødvendige løsninger skal angives i arbejdspladsvurderingen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger.

3) Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.

4) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.

5) Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

Stk. 5. En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 6. En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler herom i henhold til arbejdsmiljøloven.

Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

1) Forhindring af risici.

2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3) Bekæmpelse af risici ved kilden.

4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5) Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6) Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Versioner

  1. 2005-09-28