Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9030@2005-01-04/da

Indhold

1. Indledning

[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en række artikler i Ekstra Bladet den 14. august 2004, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklerne blev bragt under den fælles overskrift ” Helt ude i Hampen ”. Den ene artikel bar overskriften ” Danmarks fattigste: Landsbyen Hampen – håbløshedens endestation – forlader de fleste først, når de dør”. I artiklen hed det:

”Det var byens sidste butik. Her boede bageren. Siden han lukkede og slukkede for et par år siden, har huset stået tomt og været til salg. Men ingen vil købe. For ingen flytter frivilligt helt ud i Hampen. Danmarks fattigste landsby. En snes kilometer nord for Legoland.

Bageren forlod Hampen på samme måde som de fleste andre: Han døde.

- Du kan nok godt få huset for kun 700.000 kr. Der er 233 kvadratmeter under tag, deraf 150 kvadratmeter bolig. Huset er moderniseret i 1978, og det ligger i øvrigt på en stor dobbeltgrund, så du kan udstykke og sælge halvdelen fra, lyder det optimistisk fra ejendomsmægleren.

Men han taler for døve øren. Mindst ti procent af byens godt hundrede huse står tomme og er til salg.

Mange andre er totalt forfaldne, men opkøbt og lejet ud til bistandsklienter af den driftige spekulant Låsby Svendsen eller hans konkurrent, en lokal bolighaj.

Mens farven på Svendsens huse er ”Låsby-gul”, kendes den lokale hajs huse på, at alle vinduer og døre er malet lyseblå:

- Han fik en stor spand maling billigt, lyder det syrligt fra en beboer i Hampen, hvor Ekstra Bladet har tilbragt et par trøstesløse dage.”

I den anden artikel, der bar overskriften ” Kun få unge klarer sig ”, hed det:

”Blandt de ansatte på kommunens institutioner og på rådhuset tales der åbent om, at børn fra Hampen er dårligere på alle områder end andre børn. Til Ekstra Bladet vil de kun udtale sig anonymt:

De klarer sig ikke så godt i skolen. De staver dårligt.

Ingen flytter jo fra Hampen. Alle kender hinanden og får børn indbyrdes. Der er frygteligt meget indavl derude.

De har flere huller i tænderne end andre.

Meget få gennemfører en længerevarende uddannelse.

Der er utroligt mange sociale problemer med dem.

Flere af dem end andre i kommunen bliver kriminelle.

Men folk i Hampen kan jo heller ikke komme væk. Der er jo ingen busforbindelser ud af byen.

Sidstnævnte er dog ikke helt korrekt. I skolernes sommerferie går der ganske vist ingen busser til eller fra Hampen. Men resten af året kan man faktisk tage en bus til Silkeborg både kl. 6.59 og 13.08. Og man kan komme til Nørre-Snede og videre til Rørbæk Sø og Ejstrupholm både kl. 6.38 og 14.58.”

I den tredje artikel, der bar overskriften ” Så er der fest ”, hed det:

”Men på ét punkt er der fornøjeligt i Hampen: Det kulturelle!

Hver eneste fredag, lørdag og mandag aften er der fest i Hampen. I tre stive timer.

Her samles nemlig godt 300 mennesker fra kl. 19.05 til 22.00 til – bankospil.

- Det kniber kun lidt om lørdagen. Da er vi nogen gange lidt under 300, fortæller en af arrangørerne fra Hampen Idrætsforening.

Her mødes hele landsbyen og dets opland i festligt lag. Ung som gammel, landmænd og slagteriarbejdere, arbejdsløse og bistandsklienter, kvinder og mænd, pensionister og efterlønsmodtagere, fætre og kusiner, børn og bedsteforældre.

Alle kender alle. Rosa vinder hele tiden:

- Nu er det Rosa igen, lyder det med slet skjult irritation, når en kvindestemme 12 borde væk for fjerde gang råber ”banko”. Under selve oplæsningen er der andagtsfuldt stille. Når det forløsende, men irriterende ”banko” endelig lyder, breder der sig en stille sukken ved bordene over, at man heller ikke vandt denne gang.

- Jeg kommer her mindst to gange om ugen. Det er det bedste, jeg ved, bekender en midaldrende kvinde.

- Det er træls, når det er slut mandag aften, for så har man hele tre aftener i rap, hvor man ikke ved, hvad man skal lave, tilføjer hendes veninde.

Før de atter trasker ud i Hampens natteliv.”

I den fjerde artikel, der bar overskriften ” Det skæve Danmark ”, hed det:

”Hampen ligger i den ludfattige Nørre-Snede Kommune, som er medlem af ”Det skæve Danmark”, hvor beskatningsgrundlaget er mindre end gennemsnittet for hele Danmark. Inden for kommunen er Hampen bunden af bunden.

En lille, fattig, gudsforladt flække på den midtjyske hede, hvor opsvinget aldrig har bidt sig fat.

- Det er da ikke de mest ressourcestærke personer, der flytter til Hampen. Det vil jeg gerne indrømme. Huspriserne er jo lave derude. Og indkomsterne er væsentligt lavere end i resten af kommunen, siger næstformand i Det Skæve Danmark og borgmester i Nørre-Snede, Uffe Henneberg, der i dag repræsenterer partiet Venstre. Han blev valgt ind for Dansk Folkeparti, som er det største vælgerparti i både Hampen og resten af kommunen.

- Jeg må også erkende, at der ikke er meget arbejde at få ude i Hampen, efter at de fleste arbejdspladser på områdets savværker er forsvundet, tilføjer borgmesteren.

I hele kommunen, der nedlægges i forbindelse med kommunalreformen, bor der 7228 mennesker. I Hampen bor der 358.”

[K1] har oplyst at være daginstitutionsleder i Hampen, mens [K2] arbejder som personalekonsulent i Herning Kommune. De har et fælles barn på 6 år, som går i daginstitution i Hampen, ligesom barnet spiller fodbold i Hampens idrætsforening, går til spejder i den lokale spejderforening og har legekammerater i byen. Selv om parret bor på landet uden for Hampen, føler de sig som en del af Hampen og har en stærk tilknytning til byens befolkning. Klagerne mener derfor, at de har retlig interesse i at klage til Pressenævnet.

[K1] og [K2] har anført, at de føler sig krænket og nedgjort, idet artiklerne er stærkt nedsættende og negative. Uden nogen form for dokumentation hænger journalisten en hel landsby og dens indbyggere ud. I artiklerne er bragt en række fejlagtige oplysninger. Det er således ikke korrekt, at den lokale bager er død, eller at borgmesteren, der tilhører Venstre, i sin tid blev valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti. Det er ej heller dokumenteret, at børn fra Hampen skulle klare sig dårligere i skolen end andre børn. [K1] har henvist til e-mail af 8. september 2004 fra skoleinspektøren på Nørre-Snede Skole, hvoraf det fremgår, at skolen ikke er blevet kontaktet af Ekstra Bladet i forbindelse med artiklerne, og at der i øvrigt ikke foreligger undersøgelser om, hvorvidt børnene fra Hampen klarer sig dårligere end børn fra Nørre-Snede. Det er endvidere ikke dokumenteret, at børn fra Hampen skulle have dårligere tænder end resten af børnene i Nørre-Snede, at der er indavl i Hampen, at der er sociale problemer med de unge, og at flere af dem i forhold til kommunens andre unge bliver kriminelle.

[K1] og [K2] har oplyst, at [K1] den 15. august 2004 kontaktede journalisten og opfordrede ham til at bringe en ny artikel med en berigtigelse af de fejlagtige oplysninger, hvilket journalisten afviste. Bladet har endvidere afvist at bringe et læserbrev af [K1]. Bladet har handlet i strid med god presseskik ved at undlade at berigtige de forkerte oplysninger og ved at afvise læserbrevet.

Ekstra Bladet har påstået klagen afvist under henvisning til, at klagerne som henholdsvis leder af en daginstitution og personalekonsulent ved Herning Kommune ikke kan være berettigede til at klage til Pressenævnet på vegne af landsbysamfundet i Hampen, der ligger i Nørre-Snede Kommune.

Bladet har anført, at artiklerne er udtryk for en sædeskildring af et atypisk dansk samfund, som ifølge oplysningerne fra Nørre-Snedes borgmester er karakteriseret ved, at det ”ikke [er] de mest ressourcestærke personer, der flytter til Hampen”.

Bladet har videre anført, at kilderne – bortset fra de navngivne kilder – især består af offentlige ansatte på skolen og i kommunen. De pågældende personer har ikke ønsket at fremstå ved navn, da deres udtalelser om børnene i Hampen vil blive opfattet som en fornærmelse af børnenes pårørende.

Bladet har henvist til en erklæring fra journalisten bag artiklerne, hvoraf det blandt andet fremgår, at han i bladet ”Journalisten”, nr. 14, har vedkendt, at oplysningerne om, at den forhenværende bager er død, og at borgmesteren oprindelig blev valgt for Dansk Folkeparti, er forkerte. Det fremgår endvidere, at [K1] ikke er blevet nægtet adgang til at få bragt et læserbrev, idet han alene blev anmodet om at fjerne injurierende påstande i sit manuskript. Det er heller ikke korrekt, at bladets journalist afviste at bringe en ny artikel om Hampen. I forhold til erklæringen af 8. september 2004 fra den lokale skoleinspektør har journalisten oplyst, at bladet aldrig har påstået, at man har kontaktet Nørre-Snede Skole.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at de påklagede artikler indeholder en generel beskrivelse af bysamfundet Hampen og dets beboere, herunder byens børn og unge.

Nævnet finder, at [K1] og [K2] – uanset at deres barn har aktiviteter og kammerater i Hampen – ikke har den fornødne retlige interesse i at klage til nævnet, og klagen afvises derfor.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, og Ekstra Bladet er således ikke forpligtet til at bringe [K1]s læserbrev.

Afgjort den 25. november 2004.

Versioner

1. 2005-01-04