Gelex

ToldSkat områdernes høring af Den Sociale Sikringsstyrelse

GældendeVersion 2005-05-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9240@2005-05-17/da

Indhold
  1. Indledning

En region indenfor et ToldSkat område har spurgt Den Sociale Sikringsstyrelse (DSS) om en sag om fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag skal sendes til høring ved DSS, hvis lønmodtageren er ansat ved en arbejdsgiver i et land, der ikke hører under EU/EØS eller et ikke aftaleland, men hvor arbejdsstedet er i et EU-/EØS-land eller et aftaleland.

Da svaret har generel interesse gengives DSS's svar til regionen nedenfor:

EF-forordningens regler om social sikring

DSS skal også høres i sager, hvor arbejdsgiver har hjemsted i et land, der ikke er et EU-land, et EØS-land eller Schweiz under forudsætning af, at lønmodtageren udfører en grænseoverskridende aktivitet, hvor mindst to EU-lande/EØS-lande og/eller Schweiz er involveret.

Eksempel:

Lønmodtager bor i ét EU-land, men udfører arbejde i et andet EU-land.

Eksempel:

Lønmodtager bor i ét EU-land og udfører arbejde i flere EU/EØS-lande/Schweiz.

Lande som Danmark har en aftale med om social sikring

Det kan ikke udelukkes, at en aftale om social sikring, som Danmark har indgået med et andet land, kan finde anvendelse, selv om arbejdsgiver hverken har sit hjemsted i Danmark eller i det pågældende aftaleland, når lønmodtager udfører arbejde i enten Danmark eller aftalelandet. Derfor skal DSS også høres i sådanne sager.

Versioner

  1. 2005-05-17