Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9351@2005-06-21/da

Indhold

1. Indledning

RABO A/S og Lappset har ved brev af 11. oktober 2004 fra advokat Jan Presfeldt klaget til Pressenævnet over to artikler i Børn & Unge bragt den 10. og 17. september 2004 i nr. 31 henholdsvis nr. 32, idet klagerne finder, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er først indgivet til Børn & Unge ved brev af 20. september 2004, men afvist af Børn & Unge ved brev af 11. oktober 2004 fra advokat Tyge Trier. RABO og Lappset har tillige klaget over, at Børn & Unge ved samme brev har afvist at bringe et genmæle vedrørende de to artikler.

Artiklerne angik sikkerhed på legepladser med legeredskaber. De tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået opsat legeredskaber, produceret af et finsk firma, Lappset, og forhandlet i Danmark af RABO A/S. Legeredskaberne var forsynet med certifikat fra TÜV Product Service GmbH for, at de opfyldte kravene i en europæisk standard for legeredskaber, EN 1176. Det fremgik, at en legepladsinspektør, [A], i en rapport fra juni 2004 havde udtalt, at legeredskaberne på skolen i Holte på flere punkter ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde imidlertid afslået at foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra TÜV. Redskaberne på skolen i Holte stod derfor ubrugte. Det anførtes i artiklerne, at godkendelse fra TÜV ikke altid er garanti for, at sikkerheden er i orden, og at problemet blev bekræftet af Forbrugerstyrelsen, Dansk Teknologisk Institut (DTI), Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over.

Forsiden af nr. 31, den 10. september 2004, viste et billede af nogle børn, der står omkring et afspærret legeredskab, med følgende overskrift og tekst: ” Farlig sikkerhed. Det store legeregskabsfirma RABO sælger produkter, der ikke er sikre nok. Det kan Skovlyskolens SFO i Søllerød tale med om”. I indholdsfortegnelsen, s. 2, hed det:

”3 RABO leger med sikkerhed

4 Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”

Hovedartiklens overskrift lød ”RABO gradbøjer legepladssikkerhed”. I en underoverskrift anføres: ”Det store legeredskabsfirma RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standart. I stedet tolker de reglerne, men den går ikke, vurdere en række legepladsinspektører, Teknologisk Institut og Forbrugerstyrelsen. RABO vil ikke ændre politik.”.

I artiklen hedder det bl.a.:

”RABO sælger produkter, der bliver testet og godkendt af det tyske certificeringsinstitut TÜV. Det samme er tilfældet for 95 procent af alle andre legeredskaber på det danske marked. Men det der ikke nogen garanti for, at sikkerheden er i orden Men et certifikat fra TÜV er ikke nogen garanti for, at produktet lever op til alle sikkerhedskravene i den fælles europæiske standard EN 1176 Men RABO, som hører til de største i branchen, nægter at rette sig efter kravene og betale for udbedringerne af legepladsen Og RABOs legepladsinspektør [B] tilkendegiver overfor [A], at det er rigtigt, at produkterne ikke overholder alle de specifikke krav i standarden. Men han forklarer, at det er fordi TÜV har kompetence til at beslutte, om det har betydning for redskabets samlede sikkerhed. Hvis de vurderer, at det ikke er tilfældet, kan de godt godkende produktet alligevel. Men den forklaring godtager man ikke på hverken Teknologisk Institut eller i Forbrugerstyrelsen”.

Et indsat fotografi viser et nærbillede af en plade på et legeredskab, der med en finsk tekst angiver ”EN 1176 2004” samt tydeligt fremhævet firmanavnet ”Lappset” og en adresse i Finland.

En anden artikel i samme nr. bærer overskriften ” Tysk grundighed er ikke nok ” og i en underoversrift stod der bl.a.: ”Både Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen ved godt, at det ikke er alle TÜV-godkendte legeredskaber, der lever op til de danske og europæiske standarder.4”. I artiklen anføres bl.a.:

” Producenterne har frit valg. Selvom Danmark altså officielt har tilsluttet sig de fælles europæiske standarder EN 1176, er det ikke en garanti for, at produkter, der er godkendt efter EN 1176 er sikkerhedsmæssigt i orden. I alle europæiske lande er der testhuse, der i de enkelte lande er blevet akkrediteret til at foretage godkendelserne. Det betyder, at de enkelte landes myndigheder siger god for, at det pågældende testhus er kvalificeret til at vurdere produkternes sikkerhed. Men testhusene tester efter de regler, der gælder i deres eget land. Men TÜV ligger i Tyskland, og tester derfor efter tyske regler og derfor kan institutionsledere i Danmark købe et produkt, der ikke lever op til de danske standarder”.

Hovedartiklen i nr. 32, den 17. september 2004, har overskriften ” Farligt rod med sikkerhed ” og underoverskriften ”RABO er ikke alene om problemerne med sikkerheden på de danske legepladser. Ifølge fagfolk leveres cirka 95 procent af legeredskaberne med godkendelse fra det tyske testhus TÜV, selvom det ikke altid lever op til den danske fortolkning af reglerne. Noget værre rod, mener minister”. I artiklen hedder det bl.a.:

”Det ikke kun er RABO, der leverer legeredskaber, hvor der kan konstateres sikkerhedsproblemer i Danmark. Ifølge fagfolk leveres omkring 95 procent af redskaberne på de danske legepladser med et certifikat fra det store tyske testhus TÜV. Men det betyder ikke, at sikkerheden er god efter danske standarder – og kan godkendes af danske legepladsinspektører. Vurderinger er, at TÜV certificerer 95 procent af alle legeredskaber på det danske marked. Dermed kan man også konkludere, at legepladsinspektørerne kan risikere at finde sikkerhedsproblemer selv på nyindkøbte legeredskaber. Flere antyder overfor Børn&Unge, at det måske kan skyldes at kravene er lempeligere i Tyskland, og at det er billigere end i Danmark. Kunne det ikke virke forbyggende, hvis det bare blev et krav, at produkter til det danske marked skulle certificeres af det danske testhus”.

I en faktaboks anføres:

” Farlig sikkerhed

I sidste uge beskrev Børn & Unge, hvordan det store legepladsfirma RABO sælger produkter til de danske legepladser, der ikke ler op til de danske sikkerhedsregler. Vi viste en konkret sag fra Skovlyskolens SFO i Holte i Søllerød Kommune, hvor et nyt redskab fra RABO har stået ubrugt i månedsvis, fordi sikkerheden ikke kunne godkendes af en legepladsinspektør. Redskabet er godkendt af det tyske testhus TÜV, men det er ikke altid en garanti for, at sikkerheden er i orden. Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Forbrugerrådet og legepladsinspektører landet over bekræfter problemet.”.

Der var i dette nr. yderligere to artikler med overskrifterne ”Sikkerhedsstyrelsen griber ind” og ”TÜV skifter mening”.

Efter besigtigelse den 12. oktober 2004 meddelte Sikkerhedsstyrelsen i medfør af produktsikkerhedslovens § 8 ved brev af 29. december 2004 RABO forbud mod salg og udlevering af legeredskaber som dem, der var opstillet i Holte. Styrelsen angav, at det var konstateret, at redskaberne på tre punkter ikke var i overensstemmelse med gældende standard DS/EN 1176. Det er oplyst, at Lappset har besluttet at indbringe Sikkerhedsstyrelsens afgørelse for domstolene.

Klagerne har i klagebrevet og i senere breve af 16. november 2004 og 8. februar, 8. marts, 15. marts og 1. april 2005 vedrørende god presseskik navnlig anført, at RABOs direktør, [C], i august 2004 blev interviewet af journalisten bl.a. om uenigheden mellem TÜV og DTI både generelt og konkret i forhold til sagen på skolen i Holte. Han gjorde opmærksom på, at han ønskede artiklen til gennemsyn og godkendelse af citering af hans udtalelser. Han modtog kun et uddrag med citering af hans udtalelser pr. mail den 30. august 2004. Han gjorde journalisten opmærksom på, at emnet og hovedvægten i uddraget ikke var som tidligere anført af journalisten, og gentog kravet om at få hele artiklen til gennemsyn og godkendelse, hvilket imidlertid ikke blev imødekommet. Børn & Unge har tilsidesat sin pligt til at efterprøve de skadelige oplysninger ved trods påkrav ikke at fremlægge den samlede artikel for [C].

Klagerne har gjort gældende, at artiklerne er utilstedelige, ensidige og manipulerende og baseret på forkerte og udokumenterede oplysninger. Det er en skærpende omstændighed, at den negative omtale af og fokusering på RABO er medtaget på forsiden og på en fremtrædende plads i bladet med vildledende og miskrediterende overskrifter, der giver et helhedsindtryk af, at RABO sælger legeredskaber, der er farlige og ikke opfylder gældende sikkerhedsnormer, og af at RABO omgår normerne ved at bøje reglerne. For så vidt angår udtalelserne om TÜV og deres godkendelsespraksis henviser klagerne til TÜV’s klage i sag 2004-6-107, men fremhæver, at det under alle omstændigheder er uberettiget at miskreditere klagerne og især RABO som sket. Udtalelser fra navnlig DTI og Forbrugerstyrelsen angår den generelle problemstilling, men sættes i artiklerne i forbindelse med den konkrete sag på en måde, der giver indtryk af, at udtalelserne angår denne.

Klagerne har herved nærmere fremhævet følgende: Alle solgte produkter er sikkerhedsgodkendt. Det er derfor udokumenteret, at de ikke er sikre nok. Udtrykket ”RABO leger med sikkerhed” i indholdsfortegnelsen til nr. 31 er forkert og stærkt miskrediterende, og den efterstående overskrift ”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet” anvendes, som om styrelsen udtaler sig om beskyldningen mod RABO, hvilket ikke er tilfældet. Udtrykket ”RABO gradbøjer legepladssikkerhed” i overskriften i nr. 31 er forkert og egnet til at miskreditere RABO. RABO har ingen indflydelse på sikkerhedsnormerne eller på, hvordan de fortolkes af TÜV, DTI eller andre anerkendte godkendelsesfirmaer, men skal alene sørge for at indhente godkendelse fra et akkrediteret godkendelsesfirma, hvilket de har gjort. Underoverskriften i nr. 31, hvorefter RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard, og i stedet tolker reglerne, er forkert og udokumenteret. Udsagnet i nr. 31 om, at RABO nægter at rette sig efter kravene og betale for udbedringerne, er forkert og udokumenteret. [B] har ikke udtalt sig som citeret i nr. 31, og journalisten har skabt et misvisende indtryk af klagerne ved at foreholde de urigtige citater for DTI og Forbrugerstyrelsen. Artiklen i nr. 31 insinuerer, at TÜV godkender efter lempeligere tyske regler, og at klagernes produkter ikke lever op til de danske krav, men det er forkert og tegner på vildledende vis et negativt billede af klagerne. Faktaboksen i nr. 32 anvender de generelle udtalelser fra DTI og Forbrugerstyrelsen om den europæiske standard manipulerende, så de fremstår som stillingtagen til sagen i Holte og klagernes produkter.

Klagerne har endvidere anmodet om genmæle over for angivelserne af, at RABO gradbøjer legepladssikkerheden, at RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard, men alene de lempeligere tyske regler, og at legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen har udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne. I genmælet ønskes anført bl.a., at RABO intet har med godkendelse af legeredskaber at gøre og kun sælger produkter, der er godkendt efter den strengeste sikkerhedsstandard, der gælder i Danmark, og at legepladsinspektørerne og Forbrugerstyrelsen aldrig har udtalt, at RABO tolker reglerne. I forslaget til genmæle hedder det endvidere: ”RABO/Lappset gør alt, for at sikkerheden skal være i top og har derfor valgt et af de største og mest anerkendte testhuse til at kontrollere ”

Børn & Unge har i breve af 4. november 2004, 10. januar og 8. marts og 18. marts 2005 gjort gældende, at Lappset mangler retlig interesse i at klage. Artiklerne fokuserer på RABO og TÜV, og Lappset er ikke omtalt. Fotografiets fokus er den europæiske godkendelse, ikke producentnavnet.

Klagerne har om god presseskik navnlig anført, at det i forbindelse med interviewet i august 2004 blev aftalt, at journalisten ville e-maile de citater, der kunne blive tale om at anvende, til [C] til godkendelse, hvilket også skete. Han ringede efterfølgende op med forslag til ændringer, der blev indarbejdet under samtalen. Ved afslutningen af denne anden samtale spurgte journalisten yderligere om udbedring af redskaberne på legepladsen i Holte, og [C]s svar blev brugt i artiklen uden yderligere forelæggelse. Det bestrides således, at det blev aftalt, at hele artiklen skulle fremsendes til godkendelse, hvilket ville være mod Børn & Unges generelle politik.

Om artiklernes indhold bemærkes overordnet, at bladet med udgangspunkt i en konkret sag har belyst et problem af væsentlig samfundsmæssig interesse for at afdække, hvorledes det kan ske, at en forbruger køber et legeredskab, der ifølge leverandøren lever op til den europæiske standard, men at en certificeret legepladsinspektør samtidig kan konstatere, at det ikke er tilfældet. Artiklerne baseres på udtalelser fra myndighedspersoner, som er lagt til grund som korrekte. RABO fremhæves udelukkende, fordi RABO har leveret de produkter, som sagen fra Holte – artiklens konkrete udgangspunkt - angår. Dette er i overensstemmelse med god presseskik og den sikring af mediernes udtryksfrihed, som er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og Domstolens praksis, bl.a. i dom af 2. maj 2000 i sagen Bergens Tidende mod Norge.

Angående overskrifterne i indholdsfortegnelsen i nr. 31 gør Børn & Unge gældende, at der er dækning i de bragte artikler, og at udtrykket ”leger med sikkerhed” som henvisning til artiklen med overskriften ”gradbøjer legepladssikkerhed” anvender dobbeltbetydningen af ordet ”leger”. Udsagn om, at RABO mener, at sikkerhedskravene kan tolkes, bygger på, at [C] i sine udtalelser – i modsætning til TÜV - erklærede, at TÜV havde ret til at tolke sikkerhedskravene. Udsagn om at kravene er lempeligere i Tyskland, er baseret på udtalelser fra en legepladsinspektør, DTI og Forbrugerstyrelsen. Det er endvidere dokumenteret ved Dansk Standards håndbog DS 121:2000, s. 54, hvoraf fremgår, at visse krav i DS/EN 1176 ikke gælder i Tyskland for så vidt angår legepladser med børn under 3 år. Det var en aftale mellem institutionen og RABO, at legeredskaberne til skolen i Holte skulle godkendes af legepladsinspektøren, hvilket han ikke gjorde. Udtalelsen fra [B] er refereret over for journalisten af legepladsinspektør [A] og dokumenteret ved et standardbrev, som han har modtaget fra [B]. Journalisten har ikke talt med [B] og anfører heller ikke noget sådant i artiklen. Det afvises, at indholdet af faktaboksen er manipulerende.

Om genmæle har klagerne anført, der til dels er tale om vurderinger og kommentarer, der ikke giver grundlag for genmæle. Det er korrekt som anført af RABO, at RABO ikke har direkte indflydelse på, hvorledes godkendelsesfirmaerne tolker standardens krav, men RABO kan vælge at sælge produkter, der opfylder den fortolkning som det danske akkrediterede testfirma, DTI, anlægger. Det er ikke korrekt, at RABO fuldt ud efterlever offentlige myndigheders krav. Det fremgår allerede af legepladsinspektørens rapport og udtalelser fra DTI og Forbrugerrådet og understøttes af Sikringsstyrelsens afgørelse af 29. december 2004, hvorefter de redskaber fra RABO, der er opstillet i Holte, ikke lever op til kravene i normen, EN 1176. Der henvises til, at det ved Menneskerettighedsdomstolens dom af 9. juli 1998 i sagen Bladet Tromsø mod Norge er fastslået, at udtalelser fra offentlige myndigheder kan lægges til grund og omtales. Sådanne udsagn kan efter pressenævnets praksis lægges til grund som utvivlsomt rigtige. Det foreslåede genmæle indeholder ikke-godtgjorte postulater om udtalelser fra Forbrugerstyrelsen m.fl. Det indeholder desuden anprisninger af klagernes og TÜV’s virksomheder.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at Lappset er nævnt i Børn & Unge, nr. 31, på en sådan måde, at firmaet har retlig interesse i klagen.

På grund af de begrænsede muligheder for bevisførelse ved nævnet kan det efter de modstridende forklaringer om samtalerne mellem [C] og journalisten i forbindelse med interviewet i august 2004 ikke fastslås, at Børn & Unge har handlet i strid med indgåede aftaler ved at bringe [C]s udtalelser som sket.

Det forhold, at beskrivelsen af den generelle problemstilling tager udgangspunkt i en konkret sag, giver ikke anledning til kritik, selvom dette eksponerer klagerne, fordi de er involveret i sagen. Artiklernes indhold er i alt væsentligt baseret på gengivelse af udsagn fra offentlige myndigheder og institutioner om en problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke anledning til kritik. Det gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at der kan rejses tvivl om rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af udsagnene, f.eks. om lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den konkrete sag, hvor de lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s certificering af redskaberne.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke i artiklerne er dækning for følgende overskrifter: ”RABO leger med sikkerhed”, ”gradbøjer legepladssikkerhed” og ”tolker reglerne”. I indholdsfortegnelsen er en sådan urigtig overskrift sammenstillet med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”. Dette indebærer, at det sidste udsagn må forstås som en bekræftelse fra Forbrugerstyrelsen af, at RABO ”leger med sikkerhed”, hvilket der heller ikke er dækning for i artiklerne. I en overskrift anføres det om RABOs påståede tolkning af reglerne, at en række legepladsinspektører, DTI og Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går ikke”. Heller ikke denne overskrift er der dækning for. Der er herved og i kombination med den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

Om genmæle bemærker nævnet, at udsagnet ”RABO gradbøjer legepladssikkerheden” er en vurdering, som der ikke kan kræves genmæle overfor. Der kan heller ikke kræves genmæle over for udsagnet, om at RABO sælger produkter, der ikke lever op til den fælles europæiske standard, da dette beror på udtalelser fra den legepladsinspektør, der har inspiceret legeredskaberne, og i øvrigt efter Sikringsstyrelsens afgørelse af 29. december 2004 må anses for rigtigt. Det er ikke anført i artiklerne, at RABOs produkter alene lever op til de lempeligere tyske regler. Nævnet finder, at klagerne ikke har krav på genmæle vedrørende udsagnet, om at legepladsinspektører og Forbrugerstyrelsen har udtalt, at det ikke går, at RABO tolker reglerne, hvorved bemærkes, at det vil fremgå af offentliggørelsen af nævnets kendelse om god presseskik, at udsagnet ikke har dækning i artiklerne. Nævnet finder herefter, at klagerne ikke er berettiget til genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Børn & Unge at offentliggøre følgende:

” Kendelse fra Pressenævnet :

Børn & Unge bragte den 10. og 17. september 2004 to artikler om sikkerhed på legepladser med legeredskaber. De tog udgangspunkt i en sag fra en skole i Holte, der havde fået legeredskaber fra et finsk firma, Lappset, forhandlet i Danmark af RABO A/S. Legeredskaberne var forsynet med et certifikat fra firmaet TÜV Product Service GmbH. Certifikatet viser, at legeredskaberne opfylder kravene i den europæiske standard for legeredskaber, EN 1176, angående sikkerhed. Det fremgik, at en legepladsinspektør, [A], i en rapport fra juni 2004 havde udtalt, at redskaberne på flere punkter ikke overholdt kravene i bl.a. DS/EN 1176. RABO havde imidlertid afslået at foretage udbedring, idet firmaet henviste til certifikatet fra TÜV.

Lappset og RABO har klaget til Pressenævnet over artiklerne, idet de mener, at god presseskik er overtrådt.

Pressenævnet udtaler i sin afgørelse bl.a.:

Det forhold, at beskrivelsen af den generelle problemstilling tager udgangspunkt i en konkret sag, giver ikke anledning til kritik, selvom dette eksponerer klagerne, fordi de er involveret i sagen. Artiklernes indhold er i alt væsentligt baseret på gengivelse af udsagn fra offentlige myndigheder og institutioner om en problemstilling af væsentlig betydning og giver ikke anledning til kritik. Det gælder, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at der kan rejses tvivl om rigtigheden af visse af udsagnene, eller at visse af udsagnene, f.eks. om lempeligere tyske regler, ikke har relevans for den konkrete sag, hvor de lempeligere tyske regler ikke er anvendt ved TÜV’s certificering af redskaberne.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke i artiklerne er dækning for følgende overskrifter: ”RABO leger med sikkerhed”, ”gradbøjer legepladssikkerhed” og ”tolker reglerne”. I indholdsfortegnelsen er en sådan urigtig overskrift sammenstillet med udsagnet ”Forbrugerstyrelsen: Vi kender problemet”. Dette indebærer, at det sidste udsagn må forstås som en bekræftelse fra Forbrugerstyrelsen af, at RABO ”leger med sikkerhed”, hvilket der heller ikke er dækning for i artiklerne. I en overskrift anføres det om RABOs påståede tolkning af reglerne, at en række legepladsinspektører, DTI og Forbrugerstyrelsen vurderer, at ”den går ikke”. Heller ikke denne overskrift er der dækning for. Der er herved og i kombination med den kraftige eksponering af navnlig RABO sket en væsentlig tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

Afgjort den 14. april 2005.

Versioner

1. 2005-06-21