Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9352@2005-06-21/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over DR’s udsendelse ”Med ret til at dræbe”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Udsendelsen, som første gang blev bragt på DR1 den 20. oktober 2004, omhandlede besættelsestidens såkaldte ”stikkerlikvideringer”, dvs. likvideringer af personer, som var under mistanke for at give tyskerne oplysninger om medlemmer af modstandsbevægelsen.

Udsendelsen omhandlede grundlaget for likvideringerne, herunder spørgsmålet om beviser, motiv, beslutningskompetence mv. Det blev i forbindelse med interviews med tidligere medlemmer af modstandsbevægelsen anført, at det langt fra var alle de likviderede, som havde udøvet egentlig stikkervirksomhed, idet en lang række af de dræbte angiveligt blot havde plejet omgang med tyskerne uden at være egentlige stikkere.

Udsendelsen, som er af ca. en times varighed, indeholder en række interviews med bl.a. tidligere medlemmer af modstandsbevægelsen, og der vises en lang række optagelser og klip fra besættelsestiden af forskellig varighed.

Ca. 50 minutter inde i udsendelsen interviewes et barnebarn til en person, som blev likvideret under besættelsen. Interviewet omfatter dels baggrunden for og udførelsen af likvideringen og dels likvideringens konsekvenser og omkostninger for de efterladte og øvrige pårørende.

Samtidig med interviewet vises en række klip fra besættelsestiden. I den forbindelse vises et klip af ca. 10-12 sekunders varighed, hvor en række tyskere i uniform ses udføre nazihilsen, og hvor man kort efter kan se en person i civil hilse med håndtryk på tyskere i uniform. De pågældende gør herefter honnør til den omtalte person.

[K] har oplyst, at personen, som hilser på tyskerne, er hans far, nu afdøde [A]. [A] var i 1941 generaldirektør for DSB, og klippet stammer fra starten på etableringen af forbindelsen Rødby-Fehmernforbindelsen den 14. september 1941.

[K] har anført, at hans far på daværende tidspunkt udførte sin embedspligt ved at bistå den danske regering med at gennemføre forhandlings- og samarbejdspolitikken over for tyskerne. Embedsmænd, som på denne måde udførte deres forpligtelser, var hverken i 1941 eller senere under besættelsen under mistanke for at være potentielle stikkere. Modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer fandt først sted efter ophøret af samarbejdspolitikken den 29. august 1943, og der var således på tidspunktet for klippets optagelse ingen, der havde tænkt på at udføre sådanne likvideringer.

Klippet er krænkende for [A] og hans efterkommere, idet hans optræden i klippet uretmæssigt synes at relatere ham til besættelsens stikkerlikvideringer. [K] har i den forbindelse anført, at [A] fortsat i dag er en kendt person i offentligheden, ikke mindst som følge af hans deltagelse i etableringen af Rødby-Fehmernforbindelsen, idet der i medierne lejlighedsvis fortsat bringes et billede af [A], hvor han griner af, at den daværende trafikminister knækkede spaden i forbindelse med ”det første spadestik”.

Det er derfor uberettiget og irrelevant at anvende det anvendte klip i forbindelse med en dokumentation for likvidering af personer, som var under mistanke for stikkervirksomhed, uanset om klippet alene anvendes som genrebillede for at skabe en bestemt stemning i udsendelsen.

DR har anført, at udsendelsen ikke alene omhandler stikkerlikvideringer, men sætter fokus på den betydelige usikkerhed, der var til stede for så vidt angår motivet og beviserne, når modstandsbevægelsen besluttede at likvidere en person. Det fremgår således af udsendelsen, at en række personer blev dræbt alene som følge af, at de omgik tyskere, og uden at der forelå beviser for, at de udførte stikkervirksomhed.

Udsendelsen indeholder en lang række filmsekvenser fra besættelsestiden, hvoraf nogle indeholder billeder af danskere og tyskere. Der er tale om genrebilleder, der er med til at skabe udsendelsens stemning og understøtte det beskrevne tema, og klippet med [A] vises i denne kontekst.

Det pågældende klip viser [A] i en situation, som var en del af hans daglige arbejde, idet han som topembedsmand var i kontakt med besættelsesmagtens embedsmænd. Idet professionel omgang med tyskerne var tilstrækkeligt til at udsætte den pågældende for risiko for repressalier fra modstandsbevægelsen, er klippet relevant for udsendelsen.

Der er intet i udsendelsens speakertekst, der forbinder klippet med [A] med danskere, der samarbejdede med tyskerne, ligesom der ikke er noget, der forbinder ham med udsendelsens overordnede tema om stikkerlikvideringerne. Klippet er derfor ikke krænkende for [A] eller dennes pårørende.

Det findes irrelevant, at klippet er optaget i 1941, mens stikkerlikvideringerne først fandt sted på et senere tidspunkt. Dette har således ikke betydning for klippets anvendelse som genrebillede eller til dokumentarisk illustration, ligesom det ikke har betydning for, om klippet er krænkende. Anvendelsen af klip fra før 1943 i udsendelsen er omfattet af den redaktionelle frihed.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er DR berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke klip, der er relevante for udsendelsen.

Det omtvistede filmklip viser [A] under udførelsen af sine embedsopgaver, der uundgåeligt bragte ham i forbindelse med besættelsesmagten. Det bringes efter sammenhængen i udsendelsen som et genreklip fra krigens tid. Nævnet finder derfor, at klippet ikke er krænkende for [A] eller dennes efterkommere, og at DR ikke har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 14. april 2005.

Versioner

1. 2005-06-21