Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9353@2005-06-21/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel og en række opfølgninger herpå i B.T., idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den 22. oktober 2004 bragte B.T. en artikel med overskriften ”[A]s spindoktor: ”Lad de fattige sulte ihjel””. Artiklen havde underrubrikken ”Venstremanden [A], der forsøger at blive Københavns nye overborgmester, har en ekstremist som spindoktor ( )”.

Af artiklen, som der var henvist til på forsiden, fremgik følgende:

”( )

[K] er 29 år og uddannet cand. scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har været ansat hos [A] i lidt over to år.

Men ved siden af arbejdet på Københavns Rådhus, så er 29-årige [K] med i redaktionen på internetmagasinet ”Liberator”. Og det er her, han i fuldt flor udfolder sine ekstreme holdninger.

Under hjemmesidens overskrift ”Frihedskampen starter her” har [K] skrevet adskillige artikler og indlæg, hvor han argumenterer for sit drømmesamfund.

Det er et samfund, hvor der ikke er nogen stat eller offentlig myndighed til at bestemme over andre. Ejendomsretten er det eneste, som tæller.

[K] og hans ligesindede på www.liberator.dk mener, at mennesket skal frigøres fra en enhver form for tvang. Forstået på den måde, at ingen f.eks. skal tvinges til at betale skat.

Det betyder også, at enhver må klare sig selv, der skal ikke være nogen myndighed til at tage sig af de svageste.

Høster som man sår

Jeg vil til enhver tid påstå, at mennesket som helhed er bedst tjent med et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som bygger på ejendomsretten Det indebærer, at den, som ikke har mad til at stille sin sult, han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som udelukker tvang af andre.

Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på ejendomsretten til sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet.

” jeg vil – og det er da rent subjektivt – mene, at det (sådan et samfund, red. ) er bedst for menneskeheden,” skriver [K] i et af sine indlæg på hjemmesiden.

[A] er kendt som en af de unge Venstre-løver med meget liberale holdninger.

Han har flere gange kritiseret regeringen for ikke at være liberal nok. Det er måske i det lys, ansættelsen af en ekstrem liberalist som [K] skal ses.

Det er Københavns Kommune, som betaler [K]s løn. Dermed er han i høj grad selv en del af det statsapparat, som han hader så meget:

”Det mest perverterede er – efter min mening – det samfund, som konstitutionaliserer tvang, såsom ved at oprette en stat. Det, der er så perverst, er, at dette samfund er umenneskeligt, men det prøver at bilde sig selv ind, at det ikke er det – at det er menneskeligt,” harcelerer han mod staten.

[A] selv synes ikke, det er noget problem at have en medarbejder med så rabiate holdninger.

( )”

Den 23. oktober 2004 bragte B.T. to læserbreve med reaktioner på ovenstående artikel. I den forbindelse bragte bladet et fotografi af artiklens overskrift.

Den 26. oktober 2004 bragte B.T. et læserbrev fra [K] og B.T.’s reaktion herpå. Indlægget og svaret havde følgende ordlyd:

”Jeg mener ikke, de fattige skal sulte

Fredag d. 22/10 citerer B.T. mig fejlagtigt for at mene, at fattige bør sulte ihjel. Jeg har aldrig hverken sagt eller skrevet: Lad de fattige sulte ihjel.

Og jeg mener det heller ikke. Jeg tror tværtimod, at der i et frit samfund vil være mere – ikke mindre – hjælp til samfundets svageste. I et frit samfund vil hjælpen være frivillig – og derfor udslag af oprigtig næstekærlighed og solidaritet.

Med venlig hilsen

[K]

B.T. svarer:

Følgende citat er taget fra et indlæg, som [K] har skrevet på hjemmesiden www.liberator.dk. Citatet blev bragt i artikelen i B.T. 22. oktober. Redaktionen.

”Jeg vil til enhver til påstå, at mennesket som helhed er bedst tjent med et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som bygger på ejendomsretten Det indebærer, at de, som ikke har mad til at stille sin sult, han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som udelukker tvang af andre. Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på ejendomsretten til sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet Jeg vil - og det er da rent subjektivt – mene, at det (sådan et samfund, red.) er bedst for menneskeheden.””

Den 29. oktober 2004 bragte B.T. følgende berigtigelse:

”B.T. bragte 22. oktober en artikel om [K]. I artiklen var et citat, som er taget fra et indlæg, [K] har skrevet på hjemmesiden www.liberator.dk. Ved en fejl kom tre ord i citatet ikke i avisen. Citatet briges her igen med de tre ord fremhævet med fed skrift:

”Jeg vil til enhver tid påstå, at mennesket som helhed – især de svageste - er bedst tjent med et samfund, som forfølger princippet om frihed fra tvang og som bygger på ejendomsretten Det indebærer, at de, som ikke har mad til at stille sin sult, han dør, hvis ikke han formår at skaffe mad på nogen måde, som udelukker tvang af andre. Dette vil komme til udtryk i et samfund baseret på ejendomsretten til sig selv og frugten af éns arbejde, intet andet Jeg vil - og det er da rent subjektivt – mene, at det (sådan et samfund, red.) er bedst for menneskeheden.”

Overskriften på artiklen hed ”Lad de fattige sulte ihjel”. Ordene var en redaktionel sammenfatning af [K]s citat, men kom ved en redigeringsfejl til at stå i situationstegn. Redaktionen ”

Den 1. november 2004 bragte B.T. en artikel med overskriften ”[B] gift med ekstremist” og underrubrikken ”Det konservative folketingsmedlem [B] er privat gift med ekstremisten [K], som er spindoktor for Venstres [A] på Københavns Rådhus.” I tilknytning til artiklen var optrykt et fotografi af artiklen fra 22. oktober 2004, og formatet gjorde det muligt at læse artiklens overskrift.

[K] har anført, at artiklen af 22. oktober 2004 havde en meget krænkende hovedpåstand, og at det var i strid med god presseskik at bringe artiklen uden at give ham lejlighed til at udtale sig først.

Han har aldrig udtalt eller skrevet ”Lad de fattige sulte ihjel”, og det er derfor forkert at bringe udsagnet i citationstegn.

De citater fra [K]s tidligere udsagn, som B.T. har benyttet som belæg for overskriften, er sammensat af flere brudstykker, som er taget fra forskellige sammenhænge. Indholdet fremstår derfor forvrænget og med det diametralt modsatte synspunkt, idet det er [K]s opfattelse, at fattige tværtimod vil opnå bedre forhold i et liberalt samfund. Citatet ”Det indebærer, at den, som ikke har mad til at stille sin sult, han dør, hvis han ikke formår at skaffe mad på nogen måde, som udelukker tvang af andre” var en del af en teoretisk-filosofisk debat om det logisk konsekvente i at have to modsatrettede rettigheder: Hvorvidt det er muligt både at have frihed fra tvang og frihed til noget, uden at disse to friheder nødvendigvis kommer i konflikt med hinanden. Sult var blevet draget ind i debatten af en anden debattør, hvorfor [K] tog udgangspunkt heri. [K] har til støtte for sine synspunkter vedlagt en udskrift af den debat på internetmagasinet ”Liberator”, hvorfra de i artiklen citerede passager er plukket.

B.T. har i forbindelse med [K]s henvendelser/korrektioner til bladet benyttet lejligheden til gentagne gange på ny at bringe det fejlagtige citat. Efter at bladet i en berigtigelse havde erkendt, at brugen af citationstegn i overskriften var forkert, bragte bladet i forbindelse med en opfølgende artikel endvidere et fotografi af artiklen af 22. oktober 2004, uden at man gjorde opmærksom på fejlen. Illustrationerne af den tidligere artikel bevirker, at denne på ny kommer i fokus.

B.T. har anført, at det er bladets opfattelse, at der er belæg for overskriften til artiklen af 22. oktober 2004 i de citerede indlæg af [K], som er bragt i artiklen. Det kan altid diskuteres, hvor mange forbehold, der skal tages i en overskrift, men det bør indgå med en vis vægt, at der i den politiske reportage er et større frirum for ikke at tage alle forbehold med i forhold til eksempelvis i en retsreportage.

Det var en fejl, at overskriften blev bragt i citationstegn, men bladet har berigtiget dette den 29. oktober 2004.

For så vidt angår de citerede passager i artiklen af 22. oktober 2004 af [K]s tidligere indlæg har B.T. anført, at bladet udtrykkeligt har angivet, at der alene er tale om passager, idet det ved tegnsætningen ( ) er markeret, at ikke hele indlægget er citeret. B.T. har endvidere ved berigtigelsen den 29. oktober 2004 beklaget, at man havde udeladt tre ord i det ene citat. Da ordene imidlertid blot tjente til en uddybning, bevirkede fejlen ikke, at citatet blev ændret.

Det var en fejl, at B.T. bragte et miniaturebillede af den artikel, som ved en fejl havde citationstegn i overskriften. Fejlen bundede i, at redaktionssekretæren ikke var opmærksom på berigtigelsen af 29. oktober 2004.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

For så vidt angår de citerede passager af tidligere indlæg fra [K] bemærker nævnet, at det tilkommer redaktøren af et massemedie at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt. Efter en gennemgang af udskriften fra debatten i ”Liberator” finder nævnet, at [K]s synspunkter fremstår forvanskede i artiklen af 22. oktober 2004. Citaterne er således løsrevne fra den sammenhæng, de er fremsat i, og der er udeladt væsentlige passager bl.a. om [K]s synspunkter om fattiges muligheder. Pressenævnet udtaler som følge heraf sin kritik.

Det var en fejl, at overskriften ”Lad de fattige sulte ihjel” til artiklen af 22. oktober 2004 blev bragt i citationstegn. Der bør imidlertid udvises stor omhu ved citater, således at de fremstår korrekt og i overensstemmelse med den pågældendes faktiske udsagn. Det gælder i særlig høj grad i tilfælde, hvor et citat anvendes som overskrift. Dette er ikke sket i det konkrete tilfælde, og nævnet finder, at B.T. har tilsidesat god presseskik. Nævnet har noteret sig, at bladet berigtigede fejlen i en notits den 29. oktober 2004. Ikke desto mindre blev en opfølgende artikel den 1. november 2004 illustreret med en kopi af artiklen af 22. oktober 2004, hvor den fejlagtige overskrift var let læselig. Dette skete uden at rettelsen af 29. oktober 2004 blev gentaget. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

B.T. bragte den 22. oktober 2004 en artikel om [K] med en række citater fra [K]s indlæg i internetmagasinet ”Liberator”. Artiklen havde overskriften ”Lad de fattige sulte ihjel”.

Pressenævnet udtaler:

For så vidt angår de citerede passager af tidligere indlæg fra [K] bemærker nævnet, at det tilkommer redaktøren af et massemedie at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i mediet. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt. Efter en gennemgang af udskriften fra debatten i ”Liberator” finder nævnet, at [K]s synspunkter fremstår forvanskede i artiklen af 22. oktober 2004. Citaterne er således løsrevne fra den sammenhæng, de er fremsat i, og der er udeladt væsentlige passager bl.a. om [K]s synspunkter om fattiges muligheder. Pressenævnet udtaler som følge heraf sin kritik.

Det var en fejl, at overskriften ”Lad de fattige sulte ihjel” til artiklen af 22. oktober 2004 blev bragt i citationstegn. Der bør imidlertid udvises stor omhu ved citater, således at de fremstår korrekt og i overensstemmelse med den pågældendes faktiske udsagn. Det gælder i særlig høj grad i tilfælde, hvor et citat anvendes som overskrift. Dette er ikke sket i det konkrete tilfælde, og nævnet finder, at B.T. har tilsidesat god presseskik. Nævnet har noteret sig, at bladet berigtigede fejlen i en notits den 29. oktober 2004. Ikke desto mindre blev en opfølgende artikel den 1. november 2004 illustreret med en kopi af artiklen af 22. oktober 2004, hvor den fejlagtige overskrift var let læselig. Dette skete uden at rettelsen af 29. oktober 2004 blev gentaget. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

Afgjort den 14. april 2005.

Versioner

1. 2005-06-21