Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9355@2005-06-21/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved advokat Christian Harlang klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ude og Hjemme den 22. september 2004, idet hun finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, som blev bragt under overskriften ”[A]s datter offer for voldelig stedfar: FRYGTER FOR [B]S LIV” , havde underrubrikken ”To gange har [A]s lille datter, [B], været indlagt med skader efter vold. Begge gange har Slagelse Kommune bestemt, at den to-årige pige skulle tilbage til sin mor og sin stedfar. Den stedfar, der den 31. august blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for vold mod den lille pige. [A] frygter for sin datters liv.”

Artiklen havde følgende ordlyd:

”Billedet taler dets eget tydelige og uhyggelige sprog. Af de bange øjne og kvæstelserne i hendes ansigt fremgår det kun alt for tydeligt, at to-årige [B] gennem flere måneder har levet i et voldshelvede.

[B] var kun et år, da hendes far, [A] 26, og hendes mor, [K], 27, blev skilt. De fik fælles forældremyndighed over datteren og hendes i dag fem-årige storebror, [C].

[C] flyttede med sin far, mens [B] blev boende hos sin mor i Slagelse.

Siden har [A] haft sin datter på besøg hver anden weekend i lejligheden i [X] på Vestsjælland, hvor han i dag bor sammen med [D], 27, som han mødte efter skilsmissen. Parret blev gift i januar, og i april blev de forældre til [E].

I begyndelsen forløb [B]s besøg uden problemer. Hun var glad, når hun kom, og glad, når hun skulle hjem igen, fortæller [A], der arbejder som pædagogmedhjælper i skolefritidsordningen i [X].

I december måned sidste år fandt [K] sig en ny kæreste, der flyttede ind hos hende og [B]. Den sidste weekend i januar skulle [A] som sædvanligt hente sin datter i Slagelse.

- Jeg fik et chok. [B] havde to blå øjne og gule og blå mærker på begge kinder, fortæller [A]. Han bad [K] om en forklaring.

- Jeg fik at vide, at hun var faldet ned ad trappen. Det sker jo, så det accepterede jeg, siger [A].

Men da [B] under de efterfølgende besøg mødte op med nye blå mærker og skader, nu i både ansigt og på kroppen samt blodudtrækninger på halsen og under et af besøgene en flækket læbe, anede [A] uråd.

- Da [B] også begyndte at få voldsomme mareridt, var jeg klar over, at der var noget helt galt. Hun ville heller ikke tilbage til sin mor og hev og sled i mig, når jeg afleverede hende, fortæller [A].

Ikke alvorligt nok

Under et samvær i påsken besluttede [A] derfor at få en læge til at se på [B]s skader. Han tog hende med på Holbæk Sygehus, hvor man konstaterede adskillige tilfælde af både ny og gammel vold. [B] blev indlagt, og politiet tilkaldt. De vurderede, at sagen var så alvorlig, at [B] skulle undersøges af retsmedicinerne.

Erklæringen er ikke rar læsning. Ikke mindre end 13 tilfælde af nyere vold er der beskrevet. Blandt andet udbredte underhudsblødninger og blodudtrækninger i ansigtet og på kroppen, blodudtrækninger i højre øjes bindehinde samt læsioner og blodudtrækninger på halsen.

Til trods for at både afdelingslægen på Holbæk Sygehus og politiet i Slagelse frarådede at udskrive [B] til sin mor, besluttede Slagelse Kommune, at [B] skulle hjem til [K] og hendes kæreste igen.

[A] klagede straks til kommunen over afgørelsen.

- De var ikke til at rokke. De sagde, at [B]s skader ikke var alvorlige nok til at fjerne hende fra hendes mor og stedfar, fortæller [A].

Ude og Hjemme har talt med [F], der er direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Slagelse Kommune. Han siger, at forvaltningen grundet deres tavshedspligt aldrig udtaler sig i den slags sager. Han tilføjer dog, at han har fuld tillid til den afgørelse, der er truffet.

- Det er vores socialrådgiver [G], der har haft med sagen at gøre. Hun er en dygtig og kompetent medarbejder, som jeg har fuld tillid til træffer de rigtige afgørelser, siger direktøren.

[A] har også været i forbindelse med Børns Vilkår, der nu er gået ind i sagen. Men trods gentagne henvendelser herfra, står Slagelse Kommune fast på deres beslutning. Heller ikke da [B] for kort tid siden igen blev indlagt på Holbæk Sygehus for lignende skader, så kommunen nogen grund til at genoverveje situationen.

Den 31. august blev [B]s 30-årige stedfar idømt fire måneders ubetinget fængsel for omfattende vold mod [B].

[A] har klaget til det sociale ankenævn over kommunens afgørelse. Han venter stadig på svar. Samtidig har han søgt om den fulde forældremyndighed over sin datter.

- Jeg håber, [B] får lov til at bo hos os, og at der kommer en hurtig afgørelse. Uvisheden om hendes situation er uudholdelig. Jeg ved ikke, om [K] har smidt sin kæreste ud. Jeg håber det, ellers frygter jeg for [B]s liv, siger den ulykkelige far.”

Artiklen var ledsaget af en tekstboks med overskriften ” Det hele er løgn ”. Af tekstboksen fremgik følgende:

”Ude og Hjemme har talt med [B]s mor, [K], 27, der arbejder som pædagogmedhjælper i Slagelse. Hun var også sigtet i sagen, men blev frifundet.

- Det er rigtigt, at der er sket noget, så [B] har fået nogle blå mærker. Men der er ingen, der ved, hvordan de er opstået. Jeg har i hvert fald ikke set noget, siger [K]. Til dommen over [B]s stedfar siger hun:

- Han har anket sagen, og det kan jeg godt forstå. Det hele er løgn. Det er noget, [A] har brygget sammen for at chikanere mig.”

[K] har gjort gældende, at en række af artiklens oplysninger er faktuelt forkerte.

Det er således ikke korrekt, at [B] to gange har været indlagt med skader som følge af vold. Hun blev i august 2004 indlagt for anden gang, idet hendes far havde konstateret blå mærker på hendes ben, men den retsmedicinske undersøgelse, som blev foretaget i den forbindelse, viste, at der var tale om sædvanlige og forventelige blå mærker hos en aktiv 2-årig pige. Der har på intet tidligere tidspunkt været indgivet underretning eller lignende til hverken de sociale myndigheder eller andre om, at [B] i øvrigt skulle have været udsat for vold.

[B] tog efter de tilendebragte undersøgelser naturligt hjem sammen med sin mor, [K]. Det er ikke korrekt, at hun blev sendt hjem til sin ”stedfar”, idet [K] afbrød enhver kontakt med sin tidligere kæreste, umiddelbart efter at hun blev bekendt med indholdet af den retsmedicinske undersøgelse i forbindelse med den vold, som [B] blev udsat for i april 2004. Der er intet belæg for insinuationerne om, at forholdet skulle være fortsat herefter.

Det er ikke korrekt at benævne den tidligere kæreste for [B]s stedfar, idet han og [K] aldrig har boet sammen. Han har lejlighedsvis overnattet hos [K], men har aldrig været flyttet ind hos hende. Som anført ovenfor afbrød [K] endvidere enhver forbindelse med ham efter episoden i april 2004. Brugen af udtrykket ”stedfar” er et bevidst led i artiklens krænkende helhedsbillede, der forsøger at sidestille [B]s fortsatte ophold hos [K] med vold.

Den refererede udtalelse fra [A]s om, at han ikke skulle være bekendt med, hvorvidt [K] fortsat har kontakt til den tidligere kæreste er ikke korrekt. [A] er således fuldt ud bekendt med, at [K] for længst har afbrudt enhver kontakt til den pågældende.

For så vidt angår det anførte om, at [A] skulle frygte for sin datters liv har [K] anført, at der i øjeblikket verserer en forældremyndighedssag mellem [A] og hende selv, hvorfor hans udtalelser skal ses i dette perspektiv. [A] har i øvrigt i forbindelse med forældremyndighedssagen tilkendegivet, at han ikke nærer betænkeligheder ved, at [B] bor hos [K], og at han er tryg ved omgivelserne. Det er således ikke korrekt, at [A] skulle frygte for [B]s liv.

Det anføres i artiklen, at [B] igennem flere måneder skulle have levet i et voldshelvede, samt at hun for kort tid siden blev indlagt på Holbæk Sygehus med lignende skader. Dette er ikke korrekt, idet hun alene har været udsat for vold i forbindelse med episoden i april 2004.

Det er endvidere ikke korrekt, at [A] på tidspunktet for artiklens offentliggørelse fortsat ventede på svar fra det sociale nævn, idet nævnet traf afgørelse i sagen den 28. juni 2004, ligesom Ankestyrelsen traf afgørelse den 23. juli 2004. [A] er fuldt ud bekendt med disse afgørelser, idet de blev læst op i forbindelse med retssagen den 30. august 2004.

At ovennævnte forhold øjensynligt er bekræftet af ophavsmanden til oplysningerne, [A], kan ikke ændre ved, at Ude og Hjemme havde en forpligtelse til selvstændigt og grundigt at udøve kritik over for oplysningerne. Såvel bladet som journalisten må således have indset, at oplysningerne kunne være farvet af personlige interesser.

Det er ikke korrekt, når det i den til artiklens tilknyttede tekstboks oplyses, at Ude og Hjemme har talt med [K]. [K] blev derimod den 10. september 2004 ringet op på sin arbejdsplads af en journalist, der udgav sig for at være fra Se og Hør. [K]s arbejdsgiver har endvidere bekræftet at have talt med en journalist fra Se og Hør i den forbindelse.

[K] ønskede ikke på sin arbejdsplads at kommentere de personlige forhold og afviste derfor at udtale sig på det pågældende tidspunkt. Hun skrev efterfølgende en e-mail til den ansvarshavende redaktør for Se og Hør, hvori hun klagede over det urimelige i at blive kontaktet på sin arbejdsplads af en journalist, der søgte oplysninger i en sag af så alvorlig og indgribende karakter. Hun gjorde endvidere opmærksom på, at journalisten ikke havde forelagt hende oplysninger om sagen.

Den ansvarshavende redaktør for Se og Hør oplyste efterfølgende, at ingen medarbejdere fra bladet havde kontaktet [K].

[K] har således aldrig talt med medarbejdere fra Ude og Hjemme, og den falske oplysning om, at den pågældende arbejdede for Se og Hør, var medvirkende til, at [K] ikke havde mulighed for at forhindre artiklen og de deri fremsatte krænkende og skadelige udsagn. Der har tilsyneladende været tale om systematisk fremgangsmåde med det formål at bringe [K] i en vildfarelse om journalistens identitet, hvilket lykkedes til fulde med den konsekvens, at artiklen blev bragt uden egentlig forelæggelse og mulighed for, at [K] kunne kommentere den.

Ude og Hjemme har valgt ensidigt at forelægge artiklens oplysninger for [A] og undlod derved at foretage en selvstændig efterprøvelse af de fremsatte udtalelser og beskyldninger.

Ude og Hjemme har anført, at [A] forud for artiklens offentliggørelse har gennemlæst den og fundet den sandfærdig.

For så vidt angår klagepunktet vedrørende [B]s gentagne indlæggelser som følge af vold har bladet anført, at det er faktuelt korrekt, at [B] har været indlagt såvel i april 2004 som i august 2004, ligesom det er faktuelt korrekt, at Slagelse Kommune har bestemt, at hun skal opholde sig hos sin mor.

[K]s tidligere kæreste har ifølge flere andre medier og ifølge en erklæring fra den pågældende i forbindelse med retssagen boet hos [K]. Det kan i øvrigt ikke være en overtrædelse af reglerne om god presseskik at omtale en person som er kæreste med et barns mor som den pågældendes stedfar.

For så vidt angår det i artiklen anførte om, at [A] frygter for sin datters liv, har bladet anført, at der er tale om et korrekt citat af farens udtalelser. Idet der er tale om en individuel tilkendegivelse, kan denne umuligt være ukorrekt.

Også bemærkningerne om, at [B] gennem flere måneder har levet i et voldshelvede, og at hun for kort tid siden har været indlagt med lignende skader, stammer fra [A]. Baggrunden for hans vurdering af den lange voldsperiode er, at han i flere tilfælde forud for episoden i april havde observeret tegn på vold. Han havde imidlertid i disse tilfælde ladet sig nøje med [K]s forklaringer herom. Det var [A]s vurdering, at de blå mærker i forbindelse med indlæggelsen i august 2004 lignede de tidligere skader, men bladet medgiver, at det kan være vanskeligt at fastslå præcist, hvordan skaderne er opstået. Under alle omstændigheder har [K] dog haft mulighed for at udtale sig herom, jf. det af hende anførte om, at ingen ved, hvordan skaderne er opstået.

Slagelse Kommune har besluttet, at [B] ikke skulle fjernes fra hjemmet, og det sociale nævn har truffet afgørelse i sagen, uden at nævnet havde oplysninger, der gav grundlag for at fastslå, at barnet udsættes for voldelige forhold hos moren. Bladet har af tidsmæssige årsager ikke haft mulighed for at undersøge, hvilke verserende klager, som foreligger, men [A] har bekræftet, at han har indbragt kommunens afgørelse for det sociale nævn. Bladet finder det endvidere naturligt, at de sociale myndigheder undersøger en sag som den foreliggende.

I relation til det anførte om, at [A] ikke er bekendt med, hvorvidt [K] fortsat er kæreste med den pågældende, har bladet anført, at der er tale om en udtalelse fra faren, som giver udtryk for sin egen opfattelse. Om forholdet fortsat består, kan bladet ikke vurdere, men moren har ikke udtalt sig imod det til journalisten, og idet hun tilsyneladende udtrykker forståelse for den pågældendes opførsel, kunne det ud fra en umiddelbar betragtning tyde på, at risikoen består.

Ude og Hjemmes journalist har talt med [K] i 10-12 minutter, og det kan ikke være af betydning, at hun fejlagtigt mener at være blevet ringet op af en journalist fra Se og Hør.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet som følge af de begrænsede muligheder for bevisførelse for nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de bragte oplysninger var korrekte.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningerne kan have været skadelige eller virket agtelsesforringende i forhold til [K], og der påhvilede derfor Ude og Hjemme en særlig forpligtelse til at efterprøve de bragte oplysninger.

På baggrund af sagens modstridende oplysninger finder Pressenævnet ikke at kunne afvise, at Ude og Hjemme har forelagt artiklens oplysninger for [K], og har givet hende lejlighed til at udtale sig i den forbindelse. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik over for Ude og Hjemme.

Afgjort den 14. april 2005.

Versioner

1. 2005-06-21