Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9356@2005-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Advokat [K] har ved advokat Annet Malmquist klaget til Pressenævnet over et indslag i Danmarks Radio (DR) den 9. september 2004 i magasinet ”Penge”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede advokat [K]s arbejde som administrator for en række andelsboligforeninger i København. Det blev indledt på følgende vis:

Vært: ”Der er dyb splittelse i en af Danmarks største andelsboligforeninger.

En advokat med møderet for Højesteret har gjort det til sit speciale at administrere tusindvis af boliger.

Men han nøjes ikke med at forvalte foreningens penge; han rådgiver dem også om store, ambitiøse byggeprojekter. Han har med andre ord flere kasketter på én gang.

Men nu er boligejerne kommet i tvivl om, hvis interesser han egentlig varetager – deres eller sine egne. Og en stor gruppe beboere vil nu have administratoren afsat. Men det er ikke helt så nemt, som det lyder.

”Penge” sætter i aften fokus på en af Danmarks driftige boligadministratorer og går hans arbejdsmetoder efter i sømmene.”

Der fulgte herefter flere indslag om andelsboligforeningerne [F], [G] og [H], som alle har eller har haft advokat [K] som administrator. Det fremgik af indslagene, at [K] har rådet boligforeningerne til at investere i flere omfattende byggeprojekter, herunder bl.a. etablering af taglejligheder, 1. sale, altaner mv.

Det fremgik endvidere, at en gruppe beboere og visse af foreningernes bestyrelsesmedlemmer stillede spørgsmål ved de pågældende projekter, idet de blandt andet fandt, at foreningerne ikke rådede over finansielle midler til projekternes gennemførelse. I forbindelse med omtalen af [F] blev regnskabet forelagt en statsautoriseret revisor, [A], der udtalte sig kritisk. Der blev herudover bragt udtalelser fra advokat [B], formand for administrationssektionen i Ejendomsforeningen Danmark, om hvilke opgaver, der påhviler en administrator, og fra advokat [C], formand for Danske Boligadvokater, om advokat [K]s salær for bl.a. låneoptagelse. I indslaget kommenterede advokat [K] den fremsatte kritik. Indslaget sluttede med, at programmets vært i studiet interviewede et medlem af advokatrådet, [D], som bl.a. udtalte sig om en administrators opgaver og størrelsen af advokatsalærer.

Advokat [K] har anført, at udsendelsen fremstod fordømmende, negativ og ensidig i forhold til hans ejendomsadministration. Han blev ikke forud for, at udsendelsen blev bragt, orienteret om de konkrete og kritiske påstande i udsendelsen, men fik blot oplyst at der var nogle kritiske kommentarer. Han fik ikke at vide, at der ville medvirke tre andre advokater og en statsautoriseret revisor. Klager burde have haft mulighed for at forsvare sig over for deres udtalelser. DR’s brug af såkaldte sagkyndige 3.mænd i udsendelsen understreger udsendelsens mangel på balance og etik, idet de pågældende samtidig er advokat [K]s konkurrenter på markedet, hvilket DR ikke oplyste om.

[K] har oplyst, at han under to interviews forud for udsendelsen svarede udførligt på spørgsmål fra en journalist, men hans redegørelser blev næsten ikke bragt og blev endvidere klippet ud af en sammenhæng, således at hans seriøsitet som advokat og ejendomsadministrator fremstod fordrejet. De to interviews havde en varighed af henholdsvis 2½ time og 2 timer, men i udsendelsen kom han alene til orde i ca. 5 minutter. Resten af tiden blev brugt på udtalelser, som den pågældende journalist havde indsamlet, og som øjensynligt havde til formål at nedgøre hans evner som ejendomsadministrator. Han burde have haft væsentligt mere tid i udsendelsen til at imødekomme de kritiske udtalelser samt til at afbalancere synspunkterne.

[K] har endvidere anført, at DR ikke har overholdt en række aftaler, som han og DR havde indgået forud for udsendelsen. Han har henvist til to e-mails til DR, hvoraf det bl.a. fremgår, at han af hensyn til sin forberedelse ønskede oplyst, hvilke påstande, han skulle kommentere og besvare. Det fremgår endvidere, at han i forbindelse med interviewet om boligforeningen [G] ønskede at gennemse en tidligere optaget sekvens. Endvidere skulle muligheden for knopskydning i forbindelse med et tagboligprojekt omtales i udsendelsen, ligesom kommentarer og påstande, som journalisten havde indhentet hos en revisor, skulle forelægges for foreningens egen revisor til udtalelse. Ingen af disse udtrykkelige forudsætninger for deltagelse i udsendelsen blev opfyldt, hvorfor DR har tilsidesat god presseskik. Det er korrekt, at DR tilbød [K] at deltage i debatten i studiet, men han ønskede ikke dette, idet han ikke kunne få oplyst, hvem eller hvad som ventede ham i studiet. Dette berettiger imidlertid ikke til en ensidig, negativ fremfærd, som har været skadelig for hans omdømme og økonomisk tabsgivende.

[K] har yderligere anført, at DR undlod at bringe de Korrektioner, som formanden for [F], [E], kom med i slutning af interviewet med journalisten, på trods af at journalisten lovede at bringe dem.

Det er kritisabelt, at omtalen af andelsboligforeningen [H] fik en så fremtrædende plads i udsendelsen, at han ikke har administreret ejendommen i de seneste år. Det er endvidere kritisabelt, at udsendelsens mest negative kommentarer blev fremsat af en tidligere formand for [H], som oven i købet var fraflyttet et halvt år tidligere. [K] fik ikke forelagt noget konkret, hverken før eller efter interviewet. DR har ikke over for ham beklaget den manglende forelæggelse. En beklagelse ville i øvrigt ikke ændre på det forhold, at DR har tilsidesat god presseskik.

[K] har endelig anført, at han er blevet gjort bekendt med, at DR bevidst har fravalgt interviews med personer, som har en positiv opfattelse af hans ejendomsadministration. DR har således alene ønsket at give et ensidigt og fordrejet billede af klagers ejendomsadministration.

DR har anført, at det er DR’s opfattelse, at indslaget er blevet til i overensstemmelse med god presseskik og fairness. [K] har fået forelagt samtlige oplysninger, der er egnet til skade, og han er blevet tilbudt at komme i studiet for at kommentere den kritik, der er fremsat. Herudover har hele sagen været forelagt uafhængige eksperter, herunder en autoriseret revisor, et medlem af bestyrelsen for danske boligadvokater og et medlem af advokatrådet. Revisoren reviderer i forvejen regnskaber for flere hundrede andelsboligforeninger og er derfor kompetent til at gennemgå og konkludere på regnskaberne. Det er således som udenforstående 3. mand med særlig kompetence, at den pågældende revisor medvirker. [K] har ikke krav på at få oplyst, hvilke personer, der deltager i indslaget.

DR har anført, at [K] har fået forelagt temaer og påstande over flere omgange. DR fremsender eller udleverer imidlertid generelt ikke selve udformningen af spørgsmål, ligesom DR ikke imødekommer krav om, at et interview ikke kan udvikle sig, så der på forhånd er en begrænsning i hvilke opfølgende spørgsmål, der kan stilles. Dette gælder ligeledes i denne sag, hvor redaktionen ikke på forhånd har givet tilsagn om begrænsninger for interview. Det forhold, at klager ensidigt har fremsendt e-mails til DR herom, kan ikke forpligte DR.

I forhold til [K]s e-mail af 7. september 2004 har DR oplyst, at redaktør [I] den 8. september 2004 ringede til [K] og oplyste, at DR ikke kunne acceptere nogen af de krav, [K] havde stillet. DR har således telefonisk afvist ikke kun kravet om gennemsyn af interview-sekvensen, men også kravene om omtale af tagboligprojektet og forelæggelse for foreningens revisor. Under telefonsamtaler trak [K] sine krav tilbage og accepterede at blive interviewet den følgende dag. DR afviste således alle krav, [K] havde stillet, og der er derfor ikke tilsidesat nogen aftale. De oplysninger, som DR havde indhentet hos revisor blev forelagt for [K] og boligforeningens formand, [E], hvilket er i overensstemmelse med aftalen.

DR har samtidig oplyst, at [K] 4 dage forud for udsendelsen blev tilbudt at medvirke i studiet, men afslog straks dette, og gentagne opfordringer fik ham aldrig til bare at overveje at deltage. Det er ikke korrekt, at [K] ikke har fået at vide ”hvem eller hvad, der ventede ham i studiet”. DR har afvist, at [E]s udtalelser er klippet i stykker. Udtalelserne er bragt i en forståelig sammenhæng. I indslaget erkender [K], at ideen med taglejlighederne var hans egen eller kom fra hans kontor.

DR har videre anført, at medierne ikke er afskåret fra at undersøge forhold, der er afsluttede. Det er derfor ikke i strid med god presseskik, at DR behandlede sagen om [H], selv om det er nogle år siden, at [K] administrerede ejendommen. Det samme gælder i forhold til interviewet med den daværende formand, selv om denne nu er fraflyttet bebyggelsen. DR har beklaget over for [K], at man ikke bragte hans kommentarer til omtalen af ejendommen [H].

DR har bekræftet, at man i forbindelse med researchen til udsendelsen har haft kontakt til mange andre boligforeninger, og at nogle af disse ikke havde problemer med [K]s administration. Indslaget fokuserede imidlertid ikke på de foreninger, hvor der ikke var problemer, men på de mange foreninger hvor utilfredsheden var udbredt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Lotte Mejlhede, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

På baggrund af de modstridende forklaringer kan Pressenævnet ikke vurdere, om der blev indgået aftaler mellem DR og [K] svarende til de krav, som [K] fremsatte i sine skriftlige henvendelser. Nævnet kan af samme grund heller ikke tage stilling til eventuelle aftalers indhold eller til, om de måtte være blevet tilsidesat. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af DR på dette punkt.

DR er berettiget til selv at vælge, hvad man fokuserer på i en udsendelse. DR har derfor ikke tilsidesat god presseskik ved at fokusere på de foreninger, der var utilfredse med [K], og der er ikke grundlag for at kritisere udvælgelsen af de citater, som blev bragt.

Pressenævnet finder, at DR har tilsidesat god presseskik ved ikke at have forelagt oplysningerne om Andelsboligforeningen Nat 1 for [K] inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin kritik og finder, at DR bør offentliggøre kritikken, uanset at DR har beklaget forholdet over for [K].

DR har i øvrigt i tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen forelagt [K] de kritikpunkter, der blev omtalt. Udtalelserne fra [B], [C] og [D] har ikke en sådan karakter, at DR burde have forelagt dem for [K] inden udsendelsen.

Nævnet finder, at DR heller ikke på andre punkter har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med indslaget.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør på DR at offentliggøre følgende:

Den 9. september 2004 bragte Danmarks Radio et indslag i magasinet ”Penge”. Det omhandlede advokat [K]s arbejde som administrator for en række andelsboligforeninger i København. Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, da han mener, at DR har tilsidesat god presseskik på en række punkter.

Pressenævnet udtaler bl.a.:

DR er berettiget til selv at vælge, hvad man fokuserer på i en udsendelse. DR har derfor ikke tilsidesat god presseskik ved at fokusere på de foreninger, der var utilfredse med [K], og der er ikke grundlag for at kritisere udvælgelsen af de citater, som blev bragt.

Pressenævnet finder, at DR har tilsidesat god presseskik ved ikke at have forelagt oplysningerne om Andelsboligforeningen [H] for [K] inden udsendelsen. Nævnet udtaler sin kritik og finder, at DR bør offentliggøre kritikken, uanset at DR har beklaget forholdet over for [K].

DR har i øvrigt i tilstrækkeligt omfang inden udsendelsen forelagt [K] de kritikpunkter, der blev omtalt, og DR har heller ikke på andre punkter handlet i strid med god presseskik.

Afgjort den 14. april 2005.

Versioner

1. 2005-06-21