Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9398@2005-07-05/da
Indhold
[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at bringe et genmæle vedrørende en artikel i bladet den 1. december 2004. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at god presseskik er tilsidesat, idet B.T. ikke forelagde artiklens oplysninger for dem forinden offentliggørelse.
Artikel i B.T. med overskriften ”[A] fortryder ikke læk: Jeg ville gøre det igen”, havde følgende ordlyd:
”Han er selv Venstremand. Og han er blevet venstrefløjens helt.
Nu er han også dømt for at have lækket fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste til to journalister på Berlingske Tidende.
Dækkede sporet dårligt
[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.
Derfor blev [A] hurtigt afsløret som den anonyme kilde i FE, der lækkede oplysninger til pressen.”
[K1] og [K2], som er de journalister på Berlingske Tidende, som der refereres til i artiklen, har anført, at det ikke er korrekt, at [A] blev afsløret, fordi han havde haft kontakt med dem.
Ifølge [K1] og [K2] er det under retssagen mod [A] dokumenteret, at [A] blev afsløret som følge af, at han havde slettet en afslørende fil på sin computer, og afsløringen skyldtes derfor ikke hans kontakt til journalisterne fra Berlingske Tidende.
Journalisterne har anført, at formuleringen i artiklen i B.T., hvorefter [A] blev afsløret, ”da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt”, er en faktisk oplysning, som der kan kræves genmæle over for. Det er ikke en vurderingssag, om [A] blev afsløret på grund af hans kontakt til journalisterne, idet det fremstår som en oplysning af faktisk karakter, at han blev afsløret, fordi journalisterne ikke beskyttede deres kilde tilstrækkeligt. Der er tale om en retsreportage, som i henhold til de vejledende regler for god presseskik bør være objektiv, og det må også derfor antages, at der ikke er tale om en subjektiv vurdering fra journalistens side.
[K1] og [K2] har endvidere anført, at B.T. burde have forelagt oplysningerne for dem forud for artiklens offentliggørelse. Oplysningerne om, at [A] blev afsløret på grund af journalisternes manglende sløring af sporene, er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for [K1] og [K2] såvel personligt som i deres professionelle virke som journalister.
B.T. har anført, at man har afvist at imødekomme [K1] og [K2]s krav om genmæle, idet der ikke er tale om faktiske oplysninger, men derimod om en vurderingssag. Det er således ikke muligt objektivt at afgøre, hvornår en journalist beskytter sin kilde i fornødent omfang, idet dette afhænger af hvilke standarder, man individuelt sætter for en sådan kildebeskyttelse. Et udsagn, hvis rigtighed afhænger af en subjektiv vurdering, kan ikke opfattes som en oplysning af faktisk karakter og kan derfor ikke gøres til genstand for et krav om genmæle.
Vedrørende retsreportagens objektivitet har B.T. anført, at et medie ikke behøver at adskille den objektive retsreportage fra omtale af andre aspekter af sagen. Bestemmelsen om retsreportagens objektivitet vedrører således alene de oplysninger, som fremkommer i selve retssalen.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Klagen angår følgende udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.” Pressenævnet finder, at udsagnet er et udtryk af faktisk karakter. Da det er egnet til at påføre journalisterne skade i deres virke, burde udsagnet være efterprøvet ved forelæggelse for [K1] og [K2]. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen – udtaler herefter:
Vi finder, at formuleringen i artiklen i B.T, hvorefter [A] blev afsløret, ”da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor godt synderlig godt”, er en oplysning af faktisk karakter, som der kan kræves genmæle over for.
Et medlem – Bo Maltesen – udtaler:
Jeg lægger vægt på, at B.T. flere gange kort efter offentliggørelse af den indklagede artikel tilbød [K1] og [K2] spalteplads i B.T. til at fremlægge deres synspunkter i sagen og således korrigere B.T.s oplysninger. Da ikke mindst pressens egne repræsentanter af hensyn til læserne bør agere smidigt og hurtigt, når der opstår fejl i reportagen, burde de to journalister have taget imod dette tilbud om fejl-rettelse. Jeg finder derfor derfor, at [K1] og [K2] nu mere end et halvt år efter artiklens offentliggørelse i B.T. ikke har krav på genmæle.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør på B.T. at offentliggøre følgende:
I B.T. blev der den 1. december 2004 bragt en artikel under overskriften ”[A] fortryder ikke læk: Jeg ville gøre det igen”. Journalister på Berlingske Tidende, [K1] og [K2], har klaget til Pressenævnet, idet de finder, at B.T. har handlet i strid med god presseskik, samt over at bladet har afvist at bringe et genmæle vedrørende artiklen.
Pressenævnet udtaler:
Klagen angår følgende udsagn i artiklen: ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt. Pressenævnet finder, at udsagnet er et udtryk af faktisk karakter. Da det er egnet til at påføre journalisterne skade i deres virke, burde udsagnet være efterprøvet ved forelæggelse for [K1] og [K2]. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Klagerne er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle i B.T, jf. medieansvarslovens § 39:
”Genmæle:
I en artikel i B.T. den 1. december 2004 er det blandt andet oplyst, at ”[A] blev afsløret, da hverken han eller de journalister på Berlingske Tidende, som han henvendte sig til, dækkede deres spor synderligt godt.”
Rigtigheden af denne oplysning er bestridt og ikke utvivlsom.
[K1] og [K2]”
Afgjort den 19. maj 2005.