Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9399@2005-07-05/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved advokat Henrik Karl Nielsen klaget til Pressenævnet over en artikel i Den Nye Dialog, nr. 98 af 30. november 2004, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der blev bragt under overskriften ”[K] – en hellig vej til Gud eller prostitution?”, havde underrubrikken ”[K] uddanner danskere i seksuel tantra-yoga. Samtidig har [K]s moderorganisation, MISA, fået en grum behandling af Rumæniens myndigheder. Men [K] og MISA har også ubehagelige rygter knyttet til sig. Dialogcentret har derfor besøgt [K] i København.”

Artiklen havde følgende ordlyd:

Klirrrr! Uden at der bankes eller ringes på, smadres ruden i døren. Døren slås ind, og frem vælter maskerede, bevæbnede mænd. Et par unge kvinder trækkes frem og lægges på maven på gulvet, mens de filmes. Den ene kvinde i små trusser, den anden splitternøgen. En tredje kvinde hentes ud af et aflåst toilet med trusserne nede om anklerne. Stedet gennemrodes, og de maskerede mænd fjerner bøger, dokumenter, videoer og andet.

Kun med besvær får de fortumlede beboere de maskerede til at identificere sig. De tilhører politiet, de foretager en razzia og leder især efter porno. Klokken er 9 om morgenen den 18. marts 2004, og vi befinder os i Bukarest, Rumænien, hos yoga-kulten M.I.S.A. (Miscarea de Integrare Spirituala în Absolut – Bevægelsen for Spirituel Integration ind i Det Absolutte).

Razziaen begyndte en time tidligere og rammer mere end et dusin boliger i Bukarest, også kultens leder, [A], der arresteres. [A], som egentlig hedder [A1], sigtes siden for skatteunddragelse og sex med en mindreårig, men han er i dag gået under jorden.

Medierne taler om seksuel udnyttelse, porno og prostitution. Men også den rumænske menneskerettighedsbevægelse APADOR-CH, tilknyttet Helsinki-Komitéen, blander sig og kalder aktionen mod MISA for Rumæniens værste krænkelse af menneskerettighederne siden 1989, hvor Ceausescu-regimet faldt.

[A] grundlægger MISA

[A] begyndte tidligt i 1970’erne som yoga-lærer, men i 1980’erne fik han besvær med Rumæniens diktator Ceausescu, der forbød al teori og praksis, som var inspireret fra Østen – lige fra karate over akupunktur til TM. [A] kom i fængsel, men da Ceausescu blev væltet i december 1989, blev [A] løsladt, og måneden efter grundlagde han MISA.

Denne yoga-kult begyndte hurtigt at koncentrere sig om tantrisk yoga med rituelle seksuelle øvelser, og bevægelsen blev en stor succes med afdelinger rundt om i Europa – fx [K] i Skandinavien, Tara i England og i Tyskland Deutsche Akademie für traditionelle Yoga. Medlemsantallet steg, og MISA hævder i dag at have over 40.000 yoga-udøvere knyttet til sig.

Sexslaver

Samtidig steg også antallet af rygter om den frivole, seksuelle praksis i MISA, om drikning af urin, og om, at [A] personligt havde seksuelt "indviet" tusinder – ja, enhver ung, køn, kvindelig yoga-udøver, som han kunne komme i nærheden af. Der meldte sig også rygter om prostitution.

I debatfora på internettet berettes der, at MISA-piger sælger seksuelle ydelser via webcams (internet-kameraer), og at MISA årligt sender over 100 piger til Japan som ’selskabsdamer’, der skal bruge deres særlige tantriske træning til at sælge sig selv til rige, japanske forretningsmænd. 2 Derpå sender pigerne størstedelen af fortjenesten tilbage til MISA, dvs. MISA skulle i virkeligheden være en sexslavekult, der slavebinder medlemmerne via spirituelle lænker.

Dette er dog ikke bevist, og med til billedet hører også, at Rumæniens magthavere efter Ceausescus fald stadig tilhører det gammelkommunistiske jetset, og at de deler dettes syn på ytrings- og religionsfrihed.

Under alle omstændigheder har MISA i Rumænien jævnligt været udsat for razziaer siden 1996.

[K] i København

I 1990 sendte [A] en rumæner til Danmark, en rumæner med en mission. Det var [B], som grundlagde en MISA-skole i København, nemlig [K] – Nordisk Skole for Spirituel Udvikling. [K] ledes i dag af en anden rumæner, [C], men [A] er stadig den centrale guru.

Et af [K]s sommerkurser i [K]s gård i Tisvilde (Bhoga) blev i efteråret 2003 beskrevet i DR1-udsendelsen Te og tantrasex i Tisvilde, og da [A] dukkede op, blev han udsat for hysterisk begejstring og beundring. Tilhængerne mener, at [A] har overnaturlige evner, og alle hans meninger og ytringer får nærmest guddommelig status. Det gælder åbenbart også [A]s mere ejendommelige holdninger.

Dialogcentret har erfaret, at [K]-tilhængere tror på en mystisk, verdensomspændende sammensværgelse mellem jøder og frimurere, som fx skal stå bag indopereringen af ’biochips’ i mange mennesker for at fjernstyre dem. Det ligner paranoia.

Seksuelt misbrug i [K]?

Dialogcentret har hørt om seksuel udnyttelse i [K]. Nye, unge piger i [K] finder sig som regel en trænet tantra-udøver at dyrke yoga med, og ham forelsker de sig ofte i. Men den erfarne tantriker er hyppigt nået så ’langt’ i sin spirituelle udvikling, at han ikke længere ser sex som noget personligt, men som "kosmisk kærlighed". Derfor har han gerne mindst 6 sex-partnere.

Vi har hørt, at [K] skulle have en intern, uskreven regel om, at mændene ikke skal fortælle pigerne om deres egen ’polygami’. Det ville ’forstyrre pigernes spirituelle udvikling’. Kort sagt, så bedrager [K]-mændene systematisk deres kærester’ med utroskab.

En velinformeret kilde, der selv ikke entydigt har taget afstand fra [K], har tillige fortalt os, at rygterne om prostitution i MISA kan være sande. Pigerne kan opfatte prostitutionen som ’karma yoga’. Det er hinduismens begreb om gavnlige, selvopofrende handlinger i en højere sags tjeneste. Pigerne skal blot bruge deres tantriske træning, glemme individet foran dem, tænke på kosmisk kærlighed og skænke fortjenesten til MISA og [A]!

Dialogcentret konfronterer [K]

DCs stab ([D], [E] og [F]) aflagde derfor i september 2004 [K] et visit. Vi blev vist rundt i de smukke, rødmalede og eksotisk pyntede lokaler i Købmagergade i København og fik os en snak med en høflig yngre mand, der tog venligt imod. Han hed [G] og havde været i [K] siden starten i 1990.

Vi spurgte ham først, om [K] var en ægte tantra-skole, og hvilken indisk tantra-guru, der havde indviet [A]?

– ’Jamen vi tror ikke på tantra som et specielt indisk fænomen. Tantra er for alle,’ svarede [G].

Vi bad ham da forklare os [K]s lære og syn på reinkarnation.

– ’Vi lærer Kashmir shivaisme’, svarede [G] og beskrev derpå denne lære så detaljeret, så vi blev helt imponerede over hans kundskab.

Men dernæst beskrev han [K]s lære om kæden af reinkarnationer som en frelsende bevægelse mod stadig mere guddommelighed. Dette syn på reinkarnation stammer fra den vestlige teosofi og er helt modsat indernes forståelse, der ser reinkarnationskæden som et kredsløb og en fælde, som man skal bryde ud af.

Da [G] uddybede, dukkede ord som ’æterlegeme’ og ’kausallegeme’ op. Det er udtryk for de finere lag i mennesket, og disse udtryk stammer også fra teosofien.

[K] og kristendommen

Det viste sig da også, at [G] som de fleste teosoffer betragtede sig som en ægte kristen.

[G] så sig som en rumænsk-ortodoks kristen, der vidste en del om Mariakult, ikoner, den ortodokse ’hjertebøn’ og kristen mystik. [K] benytter både Fadervor og hjertebønnen i deres praksis.

Men især ét udsagn i Bibelen må være misforstået, mente [G]. – Når Jesus siger, at han er Vejen, Sandheden og Livet, må han mene, at han er én blandt flere veje?’ Akkurat det centrale punkt i kristendommen, at netop Kristus bærer frelsen og åbenbaringen af Guds kærlighed, forstod han altså ikke.

[K] og MISA mener, at den kristne Gud beror på erfaringen af en kosmisk Gud, som Kristus erklærer, er udtryk for nåde og kærlighed. Ergo er forkyndelsen af kosmisk kærlighed et kristent budskab.

Men kosmisk kærlighed’ vil i [K] sige at have upersonlig sex – at have rituel sex, hvor partneren tolkes som hele universet, ja som Gud. Det gør man for selv at blive et overmenneske eller Gud selv. Og dette er i radikal modstrid med kristendommen. Her skal sex være knyttet til den enkelte person. Hvert enkelt menneske har som netop dette menneske uendelig værdi via Guds nåde, og centralt i kristendommen er det at forholde sig personligt og kærligt til medmennesket og til Gud – også når det handler om sex.

[K]s lære om at have sex med Gud for selv at blive Gud er i afgørende, åbenlys modstrid med den kristne lære.

Udnyttelse og paranoia

Vi spurgte da [G], om det var rigtigt, at de erfarne yoga-mænd var polygame, mens de unge yoga-piger fejlagtigt troede, at de havde monogame forhold.

– Det forekommer,’ medgav [G]. – Men jeg er imod det. Jeg råder altid folk til at finde sammen med nogle på deres eget spirituelle udviklingstrin. Der går et stykke tid, før folk kan frigøre sig fra det individuelle syn på kærlighed og kan forstå, at det handler om kosmisk kærlighed.’

[G] afviste dog helt rygterne om, at MISA har brugt deres elever som prostituerede i fx Japan ved at tolke deres handlinger som Karma Yoga.

– [A] er uskyldig i alle anklager’, mente han. [G] genkendte – men troede dog ikke på – historien med, at frimurere fjernstyrede folk via biochips. Til gengæld fortalte han historien om, hvordan Det Hvide Hus set ovenfra tydeligt ligner et satanisk gedebukkeansigt, og samtidig flettede [G] frimurere og zionisme ind i den historie.

Der er åbenbart mange slags forestillinger om frimurer-sammensværgelser i [K]!

Er MISA en sexslavekult?

Hvad vi har mødt i [K], er en alvorlig stræben efter gudserfaring og en dybfølt spiritualitet, hvor man helliger sig selv via rituel sex.

Vi betvivler ikke dybden af [K]-udøvernes religiøsitet. Det handler typisk ikke om plat sex og en religiøs undskyldning for at dyrke ekstrem sex med mange partnere. Vi har heller ikke set tegn på systematisk sexmisbrug.

Vi kan ikke vide, om anklagerne om webcam-sex og prostitution i Japan holder vand. Men vi kan i al fald se, at MISA ikke har gjort særligt meget for at forhindre deres medlemmer i at tjene penge via professionel sex.

Faktisk ligger det nok som en konsekvens af læren om kosmisk kærlighed’ – dvs. upersonlig sex – at man kan bruge sin seksuelle kunnen på denne selvopofrende måde, især hvis pengene kommer Sandheden – dvs. MISA og [A] – til gode (karma yoga).

Denne konsekvens afslører det etisk meget problematiske ved at man skal distancere sig fra det personlige ved at tænke kosmisk. Resultatet er et afstumpet menneskesyn – som en indre konsekvens af den tantriske lære!

Gurukult eller åbent kursuscenter?

[K] er ikke en indisk tantra-sekt, men ligner en skole inden for vestlig New Age, som lærer sin version af Kashmir-shivaistisk rød tantra, og som er præget af et tantrisk menneskesyn.

[K]s brochurer indeholder også alskens New Age-stof som astrologi, yin-yang, enneader og astralrejser. På den måde ligner [K] lidt det jyske Vækstcentret, der også lærer en kombination af shivaistisk og buddhistisk tantra og esoteriske udlægninger af Den Ortodokse Kirke sat i en New Age-ramme.

Begge skoler har dannede og vidende elever, og skolerne befinder sig et sted mellem at være en uforpligtende oplyst" skole af frie, kritiske mennesker og en stram sekt.

En vigtig forskel er dog, at Vækstcentrets leder, [H], ikke optræder som en guru, der forlyster sig med pigerne – som [A] gør. Og at Vækstcentret bedriver en primært hvid, psykologisk tantra, der kun" medfører psykologiske problemer.

[A] har reelt gurustatus i [K] og MISA, og det medfører en svækkelse af den kritiske sans, så man kan overtage [A]s paranoide, antisemitiske konspirationsfantasier.

Er [K] farlig?

[K]s ideologi udtrykker typiske træk i den ny religiøsitet. [K] er ikke direkte en lukket sekt, men har alligevel bekymrende sekteriske træk med gurudyrkelse og paranoia. [K]-udøvere tror, de er kristne, men bruger systematisk upersonlig sex for at blive til overmennesker, til guder, hvilket åbenlyst er i strid med kristendommen.

[K]-ideologien ansporer til et upersonligt og distanceret forhold til mennesker og til sex, som åbner for misbrug og afstumpning. Dette er konsekvenser af ideologien og ikke noget, som den enkelte yoga-udøver i [K] bevidst ønsker. For ham er [K]s yoga udtryk for den dybeste, spirituelle alvor.

Under alle omstændigheder berettiger de problematiske træk ved [K] og MISA på ingen måde til den krænkende og ydmygende behandling, som de rumænske myndigheder har udsat MISA-medlemmer for i foråret 2004.”

Artiklen blev suppleret af en artikel med følgende ordlyd:

”Hvad dyrker [K]?

MISA - i Danmark kaldet [K] - er en New Age-agtig bevægelse, der praktiserer sin egen fortolkning af ortodoks kristendom og hvid og rød tantra-yoga på baggrund af Kashmir shivaismen.

Ved den rituelle, seksuelle yogaøvelse optræder manden som Shiva, mens kvinden repræsenterer Shakti, og parrets seksuelle forening forener Shiva og Shakti, således at Shiva (Gud) realiseres i sin fulde blomst sammen med den indsigt, der reflekteres i Shiva-Shakti-mysteriet.

Gennem yoga-øvelsen forenes også i hvert menneske Shakti og Shiva, idet Shakti tolkes som en sammenrullet slange, Kundalini, i bunden af rygraden. Via øvelserne rejses Kundalini-slangen op gennem rygraden og "vækker" Shiva øverst i hovedet. Moderne udtrykt sublimeres seksualenergien til det åndelige.

Personens følelser og erotik bør derfor ikke være rettet udelukkende mod et enkelt andet menneske - så er man stadig fanget i maya - men skal være guddommelig og kosmisk. Således lærer [K] disciplene at dyrke upersonlig sex på en rituel og meditativ måde for at give disciplene kosmisk indsigt og frelse.”

[K] har anført, at artiklen gengiver en særdeles negativ, tendentiøs og urigtig beskrivelse af centrets virksomhed.

Artiklen indeholder en række tilkendegivelser, som mistænkeliggør [K] og stiller centret i et sekterisk lys, som dels ikke er korrekt og dels vil virke potentielt afskrækkende på aktuelle og potentielle medlemmer. Da der er tale om oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, påhvilede der Den Nye Dialog en forpligtelse til i særlig grad at søge oplysningerne efterprøvet, herunder ved forelæggelse for [K].

I artiklen viderebringes rygter og oplysninger fra anonyme kilder, hvilket skærper kravet til efterprøvelse og kildekritik, idet et massemedies opgave er at viderebringe korrekt information.

Den person ved navn [G], som Den Nye Dialog har interviewet i forbindelse med research til artiklen, er ikke fastansat af [K], men er alene frivillig medarbejder i sin egenskab af medlem. Et uanmeldt og tilfældigt interview med et medlem af centret opfylder ikke kravet om forelæggelse.

Den Nye Dialog har anført, at artiklens indhold er kritisk, dvs. vurderende, hvilket ikke er det samme som ”særdeles negativ”, således som det er anført af [K]. Bladet har forholdt sig til de kritikpunkter, som er fremført fra bl.a. de rumænske myndigheder.

Artiklen er heller ikke tendentiøs, men derimod holdningsbaseret. Bladet har, ud fra et klassisk kristent ståsted, til opgave at forholde sig kritisk til nyreligiøse bevægelser, og det er med dette udgangspunkt, artiklen er skrevet.

Bladet finder ikke, at der er oplysninger i artiklen, som beviseligt er urigtige.

Den Nye Dialog henvendte sig i forbindelse med artiklens research på [K]s adresse og receptionisten tilkendegav i den forbindelse, at han ([G]) var den ældste i centret og dermed en af dem, som kendte stedet bedst, hvorfor han lod sig interviewe. Det var Den Nye Dialogs opfattelse, at [G] repræsenterede [K], om end bladet var sig bevidst, at han alene udtalte sig på egne vegne. Artiklen giver derfor heller ikke indtryk af, at [G] udtaler sig som talsmand for centret. Artiklens kritikpunkter blev under interviewet forelagt for [G], som havde lejlighed til at kommentere dem.

Den Nye Dialog havde gerne set, at artiklens færdige oplæg var blevet forelagt [K] og har beklaget, at dette ikke skete. Artiklen blev imidlertid til under tidspres, og der var derfor dårligt tid til respons.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet som følge af de begrænsede muligheder for bevisførelse ikke kan vurdere, hvorvidt der er bragt urigtige oplysninger i artiklen.

Den Nye Dialog var efter det oplyste klar over, at det ikke var en egentlig repræsentant for [K], som man interviewede i forbindelse med research til artiklen. I lyset af, at artiklens indhold, der efter Pressenævnets opfattelse fremstår som en beskrivelse af bladets medarbejderes observationer og opfattelser, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at artiklen ikke blev forlagt for [K] inden offentliggørelse, ligesom nævnet ikke i øvrigt finder grundlag for at udtale kritik.

Afgjort den 2. maj 2005.

Versioner

1. 2005-07-05