Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9410@2005-07-07/da

Indhold

1. Indledning

Eksport Kredit Fonden har klaget til Pressenævnet over en artikel i Økonomisk Ugebrev den 13. december 2004, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Eksport Kredit Fonden har endvidere klaget over, at Økonomisk Ugebrev har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen, der blev bragt under overskriften ” Eksport Kredit Fonden undviger betalinger til staten ”, havde følgende ordlyd:

”EKF ophober penge i garantier med lav risiko- dermed undgår fonden massiv tilbagebetaling til staten. Særligt vindmølleindustrien får glæde af garantierne. EKF afviser, at man skulle holde penge tilbage fra sin ejer.

Ved at placere hver tredje garantikrone i vindmøller i ofte risikofrie lande som Tyskland og England undgår Eksport Kredit Fonden (EKF) at betale store summer tilbage til staten.

Hvis EKF´s egenkapital overstiger 12 procent af fondens garantiansvar, skal den overskydende del af egenkapital nemlig betales tilbage. Men med de massive interesser i vindmøller i rige europæiske lande undgår EKF, at egenkapitalen bliver for stor. I alt har EKF placeret tæt på en tredjedel af sin portefølje- 5,4 mia. kr.- i vindmøller. Kilder med indsigt i EKF´s forretning bekræfter over for Ugebrevet, at EKF´s støtte til vindmøller i princippet fungerer som risikoløs pengeopsparing med den smarte funktion, at staten ikke kan kræve pengene tilbagebetalt, når pengene allerede er investeret. Det foregår ofte via en funktionsgaranti- de såkaldte performance-bonds - der har en meget lav risiko, hvilket afspejles i en meget lav præmie på garantien.

” I EKF har der bredt sig en stemning af, at man gerne vil være så lig den kommercielle finanssektor som muligt. Derfor har man tilsidesat nogle af de oprindelige krav om, at EKF skal operere med områder, der er så risikofyldte, at markedet ikke vil være med. Man kan jo stille sig spørgsmålet, hvorfor EKF overhovedet skal støtte store vindmøller uden risiko, samtidig med at små og mellemstore virksomheder holdes ude,” siger kilden, der ønsker at være anonym. I vindmølleindustrien mærker man tydeligt interessen fra EKF´s side til at stille garantier. EKF er gået voldsomt i brechen for at komme til på markedet for vindmøller. Det fremgår af vindmølleindustriens hjemmeside. Her forklarer EKF selv, hvordan man opsøger kontakten til vindmølleindustrien. ” Vi sidder ikke og venter på, at f.eks. Vestas sender en ansøgning til os, nu opsøger vi kunden i stedet, ” skriver [A], leder af EKF´s projektfinansiering, på hjemmesiden.

Direktør for EKF, [B], ser ikke noget mærkeligt i placeringen af fondens penge. Han afviser blankt, at man holder midler tilbage fra ejerne i staten. ”EKF er en statsejet institution, og staten bestemmer til enhver tid, hvor stor EKF´s egenkapital skal være. Vindmølleprojekter - især havmølleparker - er højrisikable. Uanset hvor i verden de er placeret,” udtaler [B].

”Det ville da være dejligt, hvis nogen gad betale os en præmie for ikke at tage en risiko,” konstaterer [B] tørt og fortsætter: ”Det skal forstås på den måde, at det er markedet, der bestemmer, og de mener åbenbart, at det kan betale sig at forsikre sig hos os,” siger [B].

I forhold til tilbagebetalingen til staten beskriver han det som samme problemstilling som i det private erhvervsliv. ”At vi har større forpligtigelser på grund af vindmøllerne, betyder mindre tilbagebetaling til staten. Det er samme princip som i en aktionærejet bank - overskudskapital skal betales tilbage til ejerne,” siger [B].”

Eksport Kredit Fonden har den 15. december 2004 anmodet Økonomisk Ugebrev om at bringe følgende genmæle:

”Genmæle

Økonomisk Ugebrev bragte mandag den 13. december 2004 en artikel på side 1 og side 6 med en række fejlbehæftede påstande om Eksport Kredit Fonden (EKF). På den baggrund benytter EKF hermed Medieansvarslovens mulighed for at kræve genmæle.

Økonomisk Ugebrev skrev, at ”Eksport Kredit Fonden undviger betalinger til staten”. Dette er ikke korrekt, eftersom overførsler til staten er baseret på et regnskab, der er revideret af Rigsrevisionen og det statsautoriserede revisionsselskab PricewaterhouseCoopers. Desuden er EKF ejet af staten, som er repræsenteret i fondens bestyrelse med tre ud af otte medlemmer. EKF har de seneste fem år i alt overført 561 millioner kr. til staten – alene for 2003 har EKF overført 210 millioner kr.

I artiklerne beskyldte Økonomisk Ugebrev EKF for at ”ophobe penge i garantier med lav risiko” – især i ”vindmølleindustrien” og ”at EKF’s støtte til vindmøller i princippet fungerer som risikoløs pengeopsparing”. EKF har ikke mulighed for af egen drift at ”placere” garantier og kan derfor heller ikke ophobe penge i garantier. EKF kan kun yde garantier på baggrund af konkrete ansøgninger fra virksomheder eller projektpartnere og mod en betalt præmie, der afhænger af risikoen.

EKF fastsætter præmien på performance bonds med udgangspunkt i markedspræmien på tilsvarende produkter hos kommercielle kreditinstitutter. Præmien på performance bonds er lavere end på andre garantier, fordi EKF i forbindelse med performance bonds kan gøre regres gældende mod leverandøren.

EKF’s formål er netop at styrke danske virksomheders eksport til vanskelige markeder. EKF har ikke ”tilsidesat nogle af de oprindelige krav om, at EKF skal operere med områder, der er så risikofyldte, at markedet ikke vil være med.”. For tiden har EKF over halvdelen af sit samlede garantiansvar i verdens mest risikofyldte lande, blandt andre Libyen, Algeriet, Senegal, Nigeria, Argentina, Vietnam, Pakistan, Ukraine, Khasakstan og Iran. Dertil kommer store garantiansvar til risikofyldte brancher som vindmølleindustri og cementindustri.

Det er en væsentlig opgave for EKF at opsøge alle dele af dansk erhvervsliv for at informere om mulighederne for rådgivning og finansiering i forbindelse med eksport til vanskelige markeder. EKF holder således ikke små og mellemstore virksomheder ude. Tværtimod er hver tredje kunde hos EKF en mindre eller mellemstor virksomhed.

I øvrigt har EKF ikke bedt om at blive omtalt på vindmølleindustriens hjemmeside – det initiativ har foreningen selv taget.”

Økonomisk Ugebrev afviste den 16. december 2004 anmodningen om genmæle.

Eksport Kredit Fonden har i relation til spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik anført:

At Økonomisk Ugebrev ikke har bragt korrekt og hurtig information, idet ugebrevet trods flere henvendelser fra Eksport Kredit Fonden har undladt at berigtige de forkerte oplysninger i artiklen og dermed skadet fondens omdømme,

at Økonomisk Ugebrev ikke har udvist fornøden kildekritik over for den anonyme kilde i artiklen,

at Økonomisk Ugebrev har tilsidesat pligten til i særlig grad at efterprøve oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og

at Økonomisk Ugebrev har tilsidesat pligten til på eget initiativ at berigtige urigtige meddelelser, så snart ugebrevet fik kendskab hertil.

Eksport Kredit Fonden har i relation til spørgsmålet om genmæle anført:

At oplysningerne i artiklen skader fondens omdømme, idet der blev anvendt stærkt værdiladede ord og vendinger som ”undviger”, ”ophober”, ”tilsidesat” og ”holdes ude”,

at det foreslåede genmæle alene forholder sig til faktiske fejl i artiklen,

at fonden på grund af ejer- og revisionsmæssige forhold ikke har mulighed for at undvige betalinger fra staten,

at fonden ikke har mulighed for af egen drift at placere garantier og derfor heller ikke kan ophobe penge i garantier. Fonden kan kun yde garantier på baggrund af konkrete ansøgninger og mod en betalt præmie, der afhænger af risikoen,

at fonden fastsætter præmien på performance bonds med udgangspunkt i markedspræmien, og at denne præmie er lavere end andre garantier, da der kan gøres regres gældende mod leverandøren,

at fonden overholder sit forretningsgrundlag, idet fonden udelukkende holder sig til vindmølleprojekter, hvor kommercielle banker på grund af risikoen ikke vil tage den fulde risiko. Fonden har endvidere over halvdelen af sit samlede garantiansvar i verdens mest risikofyldte lande,

at omfanget af garantier til vindmølleprojekter ikke påvirker fondens muligheder for at tilbyde garantier til små og mellemstore virksomheder,

at det er en væsentlig opgave for fonden at opsøge alle dele af dansk erhvervsliv for at informere om muligheden for rådgivning og finansiering i forbindelse med eksport til vanskelige markeder, og

at fonden ikke har bedt om at blive omtalt på vindmølleindustriens hjemmeside. Dette initiativ har foreningen selv taget.

Økonomisk Ugebrev har i relation til spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik anført:

At artiklen ikke indeholder urigtige oplysninger, og at der derfor ikke er noget at berigtige,

at ugebrevet står inde for den anonyme kildes lødighed,

at artiklen blev forelagt Eksport Kredit Fonden, inden den blev bragt, og at Eksport Kredit Fonden tydeligt blev oplyst om, at ugebrevet ville citere dem for et hvilket som helst synspunkt i et hvilket som helst sprogbrug, de måtte ønske, og

at Økonomisk Ugebrev erkender og beklager den fejl, at Eksport Kredit Fonden var blevet lovet, at deres udtalelse ville blive placeret separat i en boks ved siden af selve artiklen. I stedet blev udtalelsen flettet ind i selve artiklen, uden at dette blev forelagt Eksport Kredit Fonden.

Økonomisk Ugebrev har i relation til spørgsmålet om genmæle anført, at der ikke kan kræves genmæle over for et medies meninger, samt at der ikke var fejl i beskrivelsen af de faktiske forhold. Økonomisk Ugebrev anfører i den forbindelse følgende:

At ugebrevet på baggrund af sin research drager den subjektive konklusion, at de garantiprodukter, Eksport Kredit Fonden leverer til vindmølleindustrien, ikke er nødvendige eller væsentlige for denne industri, og at Eksport Kredit Fonden dermed binder midler, som mest hensigtsmæssigt burde betales tilbage til ejerne i staten,

at ugebrevet er berettiget til at drage denne subjektive konklusion,

at der i ordet ”undviger” ikke ligger en påstand om ulovligheder,

at Eksport Kredit Fonden i større eller mindre grad kan agere i modstrid med sine ejeres eller samfundets interesser, uden at dette medfører påtale fra revisorerne,

at statens ejerskab af Eksport Kredit Fonden efter ugebrevets opfattelse ikke hindrer, at fonden undviger betalinger til staten,

at Eksport Kredit Fonden ikke har mulighed for af egen drift at placere garantier hos selskaber, men at fonden har mulighed for at imødekomme eller afslå ansøgninger om sådanne garantier, hvilket er det afgørende for, om der kan ske ophobning af penge i garantierne,

at ugebrevet ikke har anført, at Eksport Kredit Fonden konsekvent tilsidesætter nogle oprindelige krav, men at det tværtimod fremgår af artiklen, at det er hver tredje garantikrone, problemstillingen omhandler,

at påstanden om tilsidesættelse af nogle oprindelige krav er den anonyme kildes legitime synspunkt,

at artiklens oplysning om, at små og mellemstore virksomheder holdes ude, ikke er helt præcis, men at det er den pågældende kildes egen formulering, og

at det er en subjektiv vurdering, om vindmølleprojekter er højrisikable eller ej.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at Økonomisk Ugebrev har forelagt Eksport Kredit Fonden artiklens oplysninger, inden artiklen blev bragt, at Eksport Kredit Fonden i den forbindelse har fået mulighed for at kommentere artiklens og den anonyme kildes vurderinger, og at Eksport Kredit Fondens kommentarer hertil fremgår af artiklen. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Økonomisk Ugebrev for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet har i den forbindelse noteret sig, at Økonomisk Ugebrev har beklaget, at ugebrevet ikke bragte Eksport Kredit Fondens kommentarer i en separat boks ved siden af artiklen, som det var aftalt. Pressenævnet finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af Økonomisk Ugebrev.

Pressenævnet finder endvidere, at artiklen indeholder Økonomisk Ugebrevs vurdering af Eksport Kredit Fondens praksis med hensyn til såkaldte performance bonds. Ugebrevets vurdering hviler navnlig på oplysninger og vurderinger fra en anonym kilde, hvis synspunkter fremgår af artiklen. Vurderinger er ikke oplysninger af faktisk karakter, over for hvilke der kan kræves genmæle, og Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at pålægge Økonomisk Ugebrev at bringe et genmæle.

Afgjort den 22. juni 2005.

Versioner

1. 2005-07-07