Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9411@2005-07-07/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel den 27. januar 2005 i Jyllands-Posten, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at avisen har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen, der havde overskriften ”Drømmen om det perfekte bryllup” , havde følgende ordlyd:

”Et stk. blankt papir - pris 10.500 kr. Det er, hvad [A] og hendes forlovede må betale den restaurant, hvor de havde booket lokaler til det perfekte bryllup.

Et prinssessebryllup. Det er [A]s store ønske, da hun og hendes forlovede, [B], halvandet år før Dagen begynder at planlægge. Og de begynder netop i god tid, for deres bryllup skal være perfekt, uden skår i glæden.

De har flere steder i tankerne, hvor de synes dagen skal fejres og besøger først Varna palæet, dernæst Sophiendal Gods, begge i Østjylland. Da Varna Palæet på det tidspunkt ser lidt nedslidt ud, falder valget på Sophiendal Gods. ”Det var bare så smukt, og det virkede helt rigtigt,” siger [A]. Parret bliver vist rundt at stedets bestyrer, [C]. Han byder på kage, da aftalen skal forhandles på plads. Ifølge parret tilskynder han dem kraftigt at skrive under på aftalen og indbetale 13.000 kr. i depositum, da de allerede har mange forespørgsler på deres fastsatte dato. De får et stykke papir med hjem med felter, hvori der bare mangler at blive skrevet ind, hvad de bliver enige om med pris, antal kuverter osv. Et par uger senere returnerer [A] kontrakten i underskrevet stand.

Tror på det bedste

”Jeg kan da godt se, at det i dag virker skørt at skrive under på et blankt stykke papir, men jeg tror nu på det bedste i folk,” siger hun. De efterfølgende måneder taler parret med flere venner og bekendte, som har været til selskab på godset. Og de ting, de beretter, begynder at bekymre [A]. ”Det var små ting, som at der ikke var nok vin eller kød. Og så det større som for eksempel madforgiftning. Og så begyndte jeg altså at få ondt i maven, for min dag SKAL bare være perfekt,” siger hun. Efter fælles rådslagning beslutter parret sig til at aflyse på Sophiendal Gods tre måneder efter bestillingen. Men de måber noget, da de får brev tilbage fra godsets ejer, [K], der også ejer steder som Kokkedal slot og St. Reestrup Herregaard ved Aalborg. Han bekræfter, at aftalen er aflyst, samt at ”depositum fratrukket 20 pct. af ordreværdien tilbagebetales. Check på rest 2.642,20 kr. vedlægges.” Parret havde regnet med at få det fulde beløb tilbage, fordi de meldte fra over et år før, festen var planlagt. ”Det var hele [A]s opsparing, der røg der,” supplerer hendes kæreste [B].

Rigtigt beløb

[K] er ikke i tvivl om, at beløbet er rigtigt. ” De har betalt en del af det, arrangementet ville koste. Havde de lavet en afbestillingsforsikring, havde de kun skulle af med et mindre beløb. Men det ville de ikke,” siger [K]. Han siger yderligere, at det er helt normalt, at kontrakten, som er en reservationsaftale, er blank. ”Tit ved folk jo ikke på det tidlige stadie af planlægningen, hvad de vil have at spise,” siger [K]. Han mener, der ikke er forskel på depositum og afbestillingsgebyr. ”Det er lige meget, om man kalder det et reservationsgebyr eller afbestillingsgebyr, det er det samme. Hun har fået hele sit depositum tilbage, men modregnet afbestillingsgebyret,” mener [K]. [D] er sekretariatschef i Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme. Hun er ikke enig med [K] i den fortolkning og synes, at parret bør sende sagen for nævnet. ”Det er klart en sag for ankenævnet. Der er nemlig forskel på reservationsgebyret, som virksomheden har krav på at beholde og depositum, der altid skal tilbageleveres ved rettidig afbestilling,” siger [D].

[A] og [B] overvejer nu at indsende sagen for ankenævnet. ”Og så glæder vi os bare til at blive gift, siger [A]. Parret skal vies den 20. august i år. Festen bliver på Varna Palæet. Selskabet, der driver kursuscentret og hotellet på Sophiendal gods, er gået konkurs med en gæld på 6,3 mio. kr. Et nyt selskab har dog sikret fortsat drift af de fem herregårde. ”

I artiklen var indsat to tekstbokse, hvori det hed:

”FAKTA

Råd før bestilling

- få tingene på skrift

-nærlæs kontrakten og vær klar over, at firmaet er fuldt ud berettiget til at opkræve et afbestillingsgebyr. Men det skal være aftalt, og så skal man få afklaret, hvordan afbestillingsreglerne er.

-man kan tegne en afbestillingsforsikring, der fungerer på samme måde som rejseafbestillinger.

-skulle det gå galt, kan man indklage sagen for ankenævnet. Det koster 150 kr., som betales tilbage, hvis man får medhold i sagen.”

”FAKTA

Guide til festen

-Forbrugerstyrelsen har udgivet en festguide, der gratis kan hentes i Forbrugerstyrelsens butik eller på nettet. Adressen er:http://netbutik.forbrug.dk/pdf-temp/FESTER/PDF.

- Guiden anbefaler grundig planlægning, klare aftaler, styr på økonomien, samt sund fornuft.”

På forsiden af avisens tillæg ”Derhjemme” var der endvidere en henvisning til artiklen. I henvisningen hed det:

”Snydt for 10.000 kr. før brylluppet

Det kan være dyrt at lade sig gribe af drømmen om det perfekte bryllup. Det ved [A] og [B] alt om. Et slotsbryllup blev til 10.000 kr. ud af vinduet.

”

[K] har anmodet om, at der bringes følgende genmæle:

”[A] har ikke skrevet under på et blankt stykke papir. Hun har set de lokaler hun har lejet, fået menu- og vinpriser med et overslag over, hvad festen laves for afhængig af valg af mad og vin. Hun har fået en udførlig reservationsaftale – en tæt skreven A4 side – med hjem til nærmere overvejelse. Herefter har hun tiltrådt aftalen, der væsentlig er til fordel for hende selv.

Restauranten kunne have fordel af på et senere tidspunkt at annullere og leje ud til finere gæster. Den usikkerhed ønsker kommende brudepar sjældent, hvorfor reservation et år før er normal.

Jeg har ikke sagt, at depositum er det samme som afbestillingsgebyr. Depositum er en sikkerhed for gæstens forpligtelser. Vi giver trods alt ofte kredit til helt unge mennesker for over 100.000 kr. uden at kræve anden sikkerhed. Også i denne sag er dette returneret til gæsten. Afbestillingsgebyr kommer kun på tale, hvis gæsten aflyser og ikke har tegnet en afbestillingsforsikring.

Restauranten har behandlet [A] gunstigt ved opgørelse af afbestillingsgebyret, der er beregnet af mindste værdien, og ikke som det er branche kutyme af normalværdien.

Jeg har opfordret [A] til at forelægge spørgsmålet for ankenævnet og deler [D]’s opfattelse. Ankenævnet har tidligere bedømt restaurantens afbestillingsbetingelser uden at finde anledning til kritik.

Det er uden hold i virkeligheden, at beskylde Sophiendal for ikke at servere nok vin og kød og at udsætte gæsterne for madforgiftning. [A] fik vel at mærke fået ondt i maven, uden nogensinde at have spist hos os.

Det er usandt, når Jyllandsposten skriver: ”Selskabet, der konkurscentret og hotellet Sophiendal Gods, er gået konkurs”. Sophiendal Gods drives af Kokkedal Drift ApS, der er normalt. Det ved konkurs opløste selskab drev ikke virksomhed hverken i 2004 eller 2005 og har intet med godsets ejerforhold eller gæster at gøre.

Med venlig hilsen

[K]

Sophiendal Gods”

Jyllands Posten afviste den 27. januar 2005 at bringe genmælet uden at give [K] klagevejledning. Avisen blev senere opmærksom herpå, og bragte den 10. februar 2005 følgende:

”Torsdag den 27. januar skrev Jyllands-Postens forbrugermagasin Derhjemme, at Sophiendal Gods havde snydt et vordende brudepar for 10.000 kr., og viderebragte forlydender om, at Sophiendal Gods ved selskaber serverede utilstrækkelige mængder vin og kød, samt at der var forekommet tilfælde af madforgiftning.

Desuden skrev Derhjemme, at selskabet, der driver Sophiendal Gods, er gået konkurs med en gæld på 6,3 mio. kr.

Disse oplysninger er ikke korrekte.

Det fremgik af kontrakten med brudeparret, at der i tilfælde af afbestilling indtil fire måneder før arrangementet skulle betales et gebyr på 20 pct. af arrangementets pris.

Parret, der havde afbestilt arrangementet, oplyste som grund, at venner og bekendte havde berettet om problemer med arrangementer på Sophiendal Gods: ”Det var små ting, som at der ikke var nok vin eller kød. Og så de større som for eksempel madforgiftning.”

Disse forlydender og rygter fremstår i avisen fejlagtigt som faktuelle oplysninger. Jyllands-Posten har intet belæg for de fremsatte påstande.

Det er ikke korrekt, at selskabet, der driver kursuscentret og hotellet Sophiendal Gods, er gået konkurs. Driftsselskabet Restrup ApS, som tidligere havde lejet sig ind på Sophiendal Gods, gik konkurs i januar.

Jyllands-Posten beklager de forkerte oplysninger.”

[K] har anført, at påstanden om snyd er en ringeagtsytring, og at det er en alvorlig anklage at viderebringe usande rygter om væsentlige sundhedsskadelige forhold.

[K] har videre anført, at sagen handler om opfyldelse af et kontraktsforhold, idet der er tale om en udførlig ordreoptagelse med en tætskreven aftale. Der er ikke tale om et stykke blankt papir, men visse af aftalens punkter udskydes til senere af hensyn til kunden.

[K] bestrider, at depositum og afbestillingsgebyr er det samme, således som det anføres i artiklen. Han har udtalt, at han mener, at afbestillingsgebyr og reservationsgebyr er det samme.

[K] har endelig anført, at det er kritisabelt at skrive, at selskabet, der driver Sophiendal Gods, er gået konkurs. Det er et selskab, som tidligere har lejet sig ind på Sophiendal Gods, som er gået konkurs. Den tidligere lejer fraflyttede i 2003 og driver ikke godsets landbrug, vinhandel, restaurant eller kursusvirksomhed.

Jyllands-Posten har anført, at der blev begået fejl ved behandlingen af klagen, men at der blev taget kontakt til [K], så snart man blev opmærksom herpå. Det aftaltes i den forbindelse, at Jyllands- Posten skulle bringe en berigtigelse torsdag den 10. februar 2005, og [K] ville herefter trække klagen til Pressenævnet tilbage, hvis der var enighed om berigtigelsen. [K] fik forelagt og godkendte berigtigelsen.

Jyllands-Posten henviser herudover til berigtigelsens indhold samt til, at berigtigelsen blev bragt øverst på side 2 på avisens sædvanlige plads for rettelser, genmæler med videre.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Michael Ulveman, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Som følge af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om [K] skulle have udtalt, at afbestillingsgebyr og depositum er det samme.

Pressenævnet finder dog, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at udtale sig som sket i artiklen den 27. januar 2005.

Jyllands-Posten berigtigede og beklagede den 10. februar 2005 artiklens indhold, herunder også artiklens påstand om snyd samt de rygter og forlydender, der fremstod som faktiske oplysninger. Berigtigelsen var på avisens initiativ forelagt [K], som havde godkendt den med en uvæsentlig afvigelse. Pressenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at pålægge Jyllands-Posten at offentliggøre Pressenævnets kendelse, jf. medieansvarsloven § 49.

Da artiklens oplysninger allerede er berigtiget, finder Pressenævnet endvidere ikke grundlag for at pålægge Jyllands-Posten at bringe et genmæle.

Afgjort den 28. juni 2005.

Versioner

1. 2005-07-07