Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9413@2005-07-07/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over, at DJØF Bladet har afvist at bringe et genmæle vedrørende et læserbrev, der blev bragt i bladet den 28. januar 2005.

Læserbrevet, der var indsendt af [K], blev bragt under overskriften ”Fungerer demokratiet i DJØF?” med følgende ordlyd:

”På hovedbestyrelsesmødet den 16. september 2004 var jeg som formand for SFA/DJØF- København (Sektoren for Arbejdssøgende) indstillet til eksklusion af Forbundet for, at jeg efter en bestyrelsesbeslutning i november 2003 havde orienteret ILO om problemer ved den danske gennemførelse af konvention 29 (1930).

Et samarbejde med den internationale arbejdstagerorganisation om informationsudveksling om forholdene på arbejdsmarkedet må anses for at være en af den type aktiviteter, som er omfattet af SFAs regelsæt par. 2, stk. 2. SFA/DJØF-Københavns oplysninger til ILO må således være i overensstemmelse med Forbundets regler og med almindelige danske normer på det fagretlige område samt reglerne i den internationale arbejdsret.

Hovedbestyrelsen mener alligevel, at henvendelsen er i strid med forbundets vedtægter par. 4, da den mener, den er enekompetent til at udtale sig i alle forbundsanliggender, og at jeg (og mærkeligt nok ikke hele bestyrelsen) har ageret på forbundets vegne. Enekompetencen er ikke nævnt i vedtægterne.

Hovedbestyrelsen fandt min handlemåde dybt illoyal, og at der var grundlag for en eksklusion, men havde taget til efterretning, at forbundsformanden havde indstillet, at Hovedbestyrelsen udtrykte sin skarpe misbilligelse over for mig. Jeg takker forbundsformanden herfor, men det betyder kun, at det har reddet Hovedbestyrelsen fra at få nedlagt et foreløbigt fogedforbud mod, at beslutningen sættes på repræsentantskabets dagsorden. Herved kunne vi have fået en domstolsafgørelse, der var gået hovedbestyrelsen imod, da den åbenbart ikke er hjemme i foreningsjuraen.”

I samme nr. af bladet blev bragt et svar DJØF’s formand. I svaret hed det bl.a. :

”[K] rejser spørgsmålet om, hvorvidt demokratiet fungerer i DJØF. Den konkrete anledning er, at Hovedbestyrelsen har udtrykt sin misbilligelse af, at [K] uden forudgående orientering til forbundet har rettet henvendelse til ILO med en tilkendegivelse, der fremstod som om henvendelsen skete på DJØF’s vegne, og som om DJØF var af den opfattelse, at aktiveringsreglerne kunne være i strid med konvention nr. 29 om tvungent arbejde (forced labour).

Demokrati indebærer ikke, at ethvert medlem af DJØF eller enhver forbundsafdeling kan agere udadtil på forbundets vegne. Demokratiet i DJØF indebærer derimod, at medlemmerne gennem deres afdelinger vælger en hovedbestyrelse, som herefter repræsenterer dem udadtil i forbundssammenhænge.

Når [K] har tilsidesat denne repræsentative opbygning af DJØF, må han acceptere, at forbundet påtaler dette. Det bemærkes i øvrigt, at [K] ikke var indstillet til eksklusion, men til en skarp misbilligelse. Hovedbestyrelsen var dog af den opfattelse, at handlemåden kunne have medført eksklusion og at der ikke var nogen præjudicerende virkning i blot at misbillige adfærden.”

[K] bad ved e-mail af 4. februar 2005 DJØF Bladets redaktion om at bringe et genmæle, således at hans debatindlæg blev bragt i sin fulde længde. Indlægget, der havde overskriften ”Varetager DJØF de arbejdssøgendes interesser?” , havde oprindeligt følgende ordlyd:

”På hovedbestyrelsesmødet den 16. september 2004 var jeg som formand for SFA/DJØF- København (Sektoren for Arbejdssøgende) indstillet til eksklusion af Forbundet for, at jeg efter en bestyrelsesbeslutning i november 2003 havde orienteret ILO om problemer ved den danske gennemførelse af konvention 29 (1930). Hovedbestyrelsen ville næppe have foretaget henvendelsen, da den mener, at henvendelsen var egnet til at modarbejde Forbundets samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, som i øvrigt ved fax den 20.11.03 modtog kopi af henvendelsen. Det rejser det spørgsmål, om DJØF som organisation kan varetage de arbejdssøgendes rettigheder på betryggende vis.

Et samarbejde med den internationale arbejdstagerorganisation om informationsudveksling om forholdene på arbejdsmarkedet må anses for at være en af den type aktiviteter, som er omfattet af SFAs regelsæt par. 2, stk. 2. SFA/DJØF-Københavns oplysninger til ILO må således være i overensstemmelse med Forbundets regler og med almindelige danske normer på det fagretlige område samt reglerne i den internationale arbejdsret. Forbundets menneskeretsresolution fra Repræsentantskabet i 1998 fastslog endda, at menneskerettighederne også fremover skulle danne grundlag for Forbundets virke.

Hovedbestyrelsen mener alligevel, at henvendelsen er i strid med forbundets vedtægter par. 4, da den mener, den er enekompetent til at udtale sig i alle forbundsanliggender, og at jeg (og mærkeligt nok ikke hele bestyrelsen) har ageret på forbundets vegne. Enekompetencen er ikke nævnt i vedtægterne, men det ønsker Hovedbestyrelsen heller ikke. Hovedbestyrelsen fandt min handlemåde dybt illoyal, og at der var grundlag for en eksklusion, men havde taget til efterretning, at forbundsformanden havde indstillet, at Hovedbestyrelsen udtrykte sin skarpe misbilligelse over for mig. Jeg takker forbundsformanden herfor, men det betyder kun, at det har reddet Hovedbestyrelsen fra at få nedlagt et foreløbigt fogedforbud mod, at beslutningen sættes på repræsentantskabets dagsorden. Herved kunne vi have fået en domstolsafgørelse, der var gået hovedbestyrelsen imod, da den åbenbart ikke er hjemme i foreningsjuraen. Et andet aktuelt eksempel herpå er, at DJØF ikke anerkender, at SfA-København den 6.10.04 har valgt et andet sektorudvalgsmedlem i stedet for den hidtidige sektorudvalgsformand, der er medlem af Overenskomstforeningens bestyrelse og Hovedbestyrelsen. Så demokratiet fungerer ikke i DJØF.”

DJØF Bladets redaktør afviste den 17. februar 2005 at bringe genmælet under henvisning til, at redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise uopfordrede læserindlæg, der overstiger 1.500 enheder.

[K] har anført, at DJØF Bladet har fordrejet debatindlægget, så de kritiske punkter over for hovedbestyrelsen udelades. Overskriften er desuden fjernet og erstattet med et citat fra indlæggets afslutning, hvorved spørgsmålet, om DJØF varetager de arbejdssøgendes interesser, ikke stilles i indlægget, og forbundsformanden undgår at svare herpå.

[K] har endvidere anført, at han – for at undgå redaktionelle forkortelser - i fremsendelsesskrivelsen til DJØF Bladet gjorde opmærksom på, at der var tale om et debatindlæg mod hovedbestyrelsen og ikke et læserbrev.

[K] har endelig anført, at DJØF Bladets praksis om læserbreves maksimale længde på 1.500 tegn ikke overholdes i alle tilfælde.

DJØF Bladet har anført, at redaktionen har forkortet indlægget i overensstemmelse med gældende retningslinier. Det fremgår af bladet, at læserindlæg har et omfang på 1.500 enheder (vejledende), og at redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise uopfordret tilsendte indlæg. Dette er redaktionens suveræne ret og i øvrigt normal procedure på langt de fleste medier.

DJØF Bladet har endvidere anført, at [K] er bekendt med retningslinierne, og da hans indlæg var på ca. 2.500 enheder, foretog DJØF Bladet en redaktionel forkortelse. Der var på ingen måde tale om en redaktionel omskrivning, men alene om en udeladelse af dele af indlægget.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Et massemedie er berettiget til som led i den redaktionelle proces på egen hånd at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket. [K]s debatindlæg stillede to spørgsmål, dels om DJØF varetager de arbejdssøgendes interesser, dels om demokratiet i DJØF fungerer, og det forkortede og redigerede debatindlæg, der blev bragt, fremstår på denne baggrund ikke som en forvanskning af det indsendte indlæg.

I det foreliggende tilfælde er kravet om genmæle reelt et krav om, at DJØF Bladet bringer det indsendte debatindlæg i uforkortet form, og et sådant krav er ikke hjemlet ved reglerne om genmæle.

Pressenævnet tager herefter ikke [K]s krav om genmæle til følge.

Afgjort den 22. juni 2005.

Versioner

1. 2005-07-07