Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-163
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9580@2005-09-12/da
Indhold
Advokat Mogens Klausen har på vegne [K] klaget til Pressenævnet over to artikler af 4. og 11. januar 2005 på internetsiden www.computerworld.dk, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen af 4. januar 2005 lød:
” [B] politianmelder it-forhandler
Den danske it-distributør [B] er klar til at indgive politianmeldelse mod en forhandler, som erkender at skylde 1,7 millioner kroner, selvom gælden kun er 33.000 kroner. Anmeldelsen er en udløber af sagen mod den bedragerisigtede direktør [A] i selskabet [C].
Det har kostet den danske [B]-koncern dyrt, at en direktør i datterselskabet [C] bedrog virksomheden for et beløb i millionklassen.
Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en væsentlig rolle i svindelsagen.
– Det er en rigtig træls sag den her, siger [D], der fortæller, at han har lidt et direkte tab på 1,8 millioner kroner på bedragerisagen.
[D], der er administrerende direktør for moderselskabet [B], understreger, at sagen bestemt ikke er afsluttet.
Politianmelder forhandler
Udover to bogholdere, der internt dækkede over den bedragerisigtede direktør [A], er der ifølge Computerworld Onlines oplysninger også blandet en forhandler ind i svindelaffæren.
– Det er korrekt, at der i løbet af få dage bliver indgivet en politianmeldelse mod en navngiven forhandler, siger [D], der ikke vil løfte sløret for, hvilken forhandler, der er tale om.
Svindelen er foregået på den måde, at forhandleren har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale om.
– Forhandleren anerkender med sin underskrift over for vores revisor Ernst & Young at skylde os 1,7 millioner kroner på trods af, at han faktisk kun skylder os 33.000 kroner, siger [D].
[B] ApS Årsregnskab
Millioner kroner 2003/04 2002/03
Omsætning 225,1 226,2
Resultat af primær drift (EBIT) -3,3 3,6
Resultat før skat 1,6 5,5
Resultat 3,2 3,7
Egenkapital 57,0 54,4
Antal ansatte 64 61
Det er grotesk
Hvorfor en forhandler skulle gøre det, kan være svært at forstå, men en årsag kan være, at den bedragerisigtede direktør har betalt forhandleren for at agere storskyldner.
– Men hvis ikke jeg kan bevise, at forhandleren har modtaget penge for at lade som om, at han skyldte os 1.667.000 kroner i stedet for de sande 33.000 kroner, så har jeg ingen sag. Det er grotesk, konstaterer [D].
Han er så forbitret over sagen, at han vil sætte himmel og hav i bevægelse for at få ændret loven, hvis det viser sig umuligt at få den bedrageriske forhandler dømt.
– Alt i alt betyder sagen, at vi ikke har tjent de penge, vi skulle have tjent, men vi har trods alt plus på bundlinien, og det skal man vel stille sig tilfreds med i disse tider, resignerer [D]. Siden første verdenskrig
Resultatet af den primære drift blev på minus 3,3 millioner kroner, og det er første gang, at [B]-koncernen har underskud på driften siden første verdenskrig.
I øvrigt er [B]-koncernen bygget op omkring 1.217 kroner, som stifterens kone vandt på en lodseddel i 1898.
Stifteren hed [E], og han var i 1898 insolvent på grund af gæld til en tysk klaverfabrikant. Uden hans vidende havde hans kone købt en lodseddel, og det viste sig at være en vinder.
Med gevinsten på 1.217 kroner kunne [E] betale sin gæld og oven i købet få en kassekredit i Nørresundby Bank, der gjorde det muligt for ham at stifte [B]-koncernen og siden er det kun gået fremad. Lige med undtagelse af i år.
Senere artikler
Politianmeldt it-forhandler afviser anklager, 11. jan. 2005, kl. 15:15
”
I en efterfølgende artikel lagt på internetsiden den 11. januar 2005 nævnes forhandleren, [K], ved navn, og det oplyses, at han har indrømmet at have skrevet under på ukorrekte regnskaber.
Artiklen af 11. januar 2005 lød:
” Politianmeldt it-forhandler afviser anklager
Den tidligere direktør og ejer af it-forhandleren [F], [K], bedyrer nu sin uskyld over for anklager fremsat af distributør [D] i forbindelse med omfattende svindel. Ifølge [K] var det ’en fejl’, at han skrev under på at skylde [B] 1,7 million kroner mere, end tilfældet var.
En forhenværende direktør hos [B]-selskabet Unit Data (i dag [C]) fik hjælp fra it-forhandleren [F], da han begik underslæb i millionklassen.
[F]' stifter, [K], anerkendte med sin underskrift over for [B]s revisor Ernst & Young at skylde distributøren [B] 1,7 millioner kroner på trods af, at han kun skyldte 33.000 kroner.
Det har fået [B] til at anmelde it-forhandleren, som nu står frem og forsvarer sig mod anklagerne.
– Det var en fejl, at jeg skrev under på, at jeg skyldte de penge, siger [K] til Computerworld Online.
Ifølge [D] en fejl, som [K] har begået to år i træk.
Det skal understreges, at [K] har solgt både [F]-navnet og aktiverne i selskabet, og at den nye ejer af [F] intet har med sagen om den fiktive milliongæld at gøre.
Så rigtigt ud
Den fiktive gæld betød, at regnskaberne for [D]s revisor så rigtige ud.
– Og i det nye regnskabsår krediterede [A] (den bedragerisigtede direktør, red.) fakturaerne, og så skyldte [K] pludselig ingenting, siger [D].
Ifølge [K]s advokat Mogens Klausen har [B]s advokat fået en ’ganske udmærket forklaring på’, hvordan det gik til, at [K] anerkendte at skylde langt flere penge til [B], end han faktisk gjorde.
Både advokaten og [B] er enige om, at en del af forklaringen er, ”at det er beklageligt, at [K] har ladet sig besnakke til at anerkende den fejlagtige gæld.”
[K] ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
----------------------------------------------------------------------------- -
Tidligere artikler
[B] politianmelder it-forhandler, 4. jan 2005, kl. 14:54
”
Det er ved brev af 17. juni 2005 oplyst over for Pressenævnet, at Politimesteren i Viborg den 16. juni 2005 har besluttet, at der ikke er grundlag for at fortsætte påbegyndt efterforskning, jf. retsplejeloven § 749, stk. 2, på baggrund af anmeldelse af 7. januar 2005 i oven for omtalte sag.
[K] har ved advokat Mogens Klausen anført, at artiklen bragt den 4. januar 2005 må antages at omtale en politianmeldelse af en navngiven person, idet der ved artiklens slutning fra og med den 11. januar 2005 var henvisning til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn var nævnt. Artiklen af 4. januar 2005 må derfor betragtes som en artikel, hvori der er en omtale af en politianmeldelse mod en navngiven person.
[K] har videre anført, at der den 4. januar 2005 endnu ikke var indgivet politianmeldelse mod ham, hvilket på ingen måde klar fremgår af artiklen, der bar overskriften ”[B] politianmelder it-forhandler ”. Det fremgår således ikke tydeligt, hvorvidt der den 4. januar 2005 var indgivet politianmeldelse mod ham. Der skal ifølge de vejledende presseetiske regler udvises særlig varsomhed med en sådan omtale, hvis en politianmeldelse alene er en potentiel mulighed. En sådan varsomhed er ikke udvist hvorfor god presseskik er tilsidesat.
I artiklen af 4. januar 2005 blandes [K] endvidere sammen med personer, der verserer en straffesag imod, på et tidspunkt, hvor der end ikke er indgivet politianmeldelse mod ham.
[K] har herudover anført, at oplysningerne ikke er blevet efterprøvet i særlig grad, eksempelvis ved at være blevet ham forelagt, førend de blev offentliggjort, hvilket han mener, er i strid med god presseskik, idet de har virket krænkende for ham.
[K] har endelig anført, at meddelelse om politianmeldelse, ifølge de vejledende regler om god presseskik, ikke bør bringes før anmeldelsen har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette fremgår ikke af artiklen af 11. januar 2005, hvorfor Computerworld må antages at have forsømt at undersøge dette. Politianmeldelsen er indgivet den 7. januar 2005 og [K] har ved klagens indgivelse til Pressenævnet endnu ikke hørt fra politiet.
Computerworld har anført, at man anser klagen for at være grundløs, idet de to artikler er fra to forskellige datoer og således ikke kan læses som et dokument.
Computerworld har videre anført, at den første artikel ikke kan ases for at omtale en politianmeldelse af en navngiven person før den 11. januar 2005, hvor den anden artikel blev lagt på internetsiden. Da der den 7. januar 2005 blev indgivet politianmeldelse – et faktum parterne er enige om – og da [K] i artiklen offentliggjort den 11. januar 2005 bekræfter at have skrevet under på ukorrekte regnskaber, fastholder Computerworld, at alle oplysningerne i artiklerne er korrekte.
Computerworld har herudover anført, at oplysningen i artiklen af 11. januar 2005 er ”solidt underbygget”, idet [K] har erkendt at have skrevet under på ukorrekte regnskaber. Computerworld har tillige anført, at det må være tilstrækkeligt, at der er stor sandsynlighed for, at der vil ske indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side som følge af politianmeldelsen.
Computerworld har desuden anført, at det af artiklen af 4. januar 2005 klart fremgår, at politianmeldelsen endnu ikke var indgivet. Således stod der i artiklens overskrift, at ”den danske it-distributør [B] er klar til at indgive politianmeldelse mod en forhandler”.
Computerworld har endelig anført, at det anmeldte forhold har væsentlig almen interesse på grund af [B]s væsentlige position i markedet, og fordi det er et problem, der kan ramme enhver virksomhed, at klagers navn i forvejen var kendt i videre kredse, idet et konkurrerende medie, www.crndk på egen hjemmeside bragte navnet den 11. januar 2005, og at oplysningerne har været forelagt for [K] før artiklen af 11. januar 2005 blev bragt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen af 4. januar 2005 må fra den 11. januar 2005 anses for at omtale en politianmeldelse mod en navngiven person, idet der i artiklen er et link til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn nævnes.
Politianmeldelsen vedrørende [K]s underskrift af de påståede ukorrekte årsregnskaber findes at være solidt underbygget på tidspunktet for offentliggørelsen af it-forhandlerens navn, idet han selv har oplyst at have skrevet under på de ukorrekte regnskaber.
Artiklen offentliggjort den 4. januar 2005 af Computerworld er formuleret på en sådan måde, at det fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt unavngivne it-forhandler har begået bedrageri. Således skrives blandt andet: ”Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en væsentlig rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er foregået på den måde, at forhandleren har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale om”. Da it-forhandleren den 4. januar 2005 end ikke var politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme derfor ikke var blevet fastslået, findes det at være i strid med god presseskik at anvende sådanne formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det forhold at emnet kan have almen interesse eller at navnet tillige var offentliggjort på en anden hjemmeside ændrer ikke herved.
Der er kun begrænsede muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke mulighed for at tage stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er foretaget den fornødne efterprøvning af oplysningerne.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af www.computerworld.dk at offentliggøre følgende:
Den 4. og 11. januar 2005 bragte www.computerworld.dk to artikler med omtale af politianmeldelse af [K], selvom politianmeldelse først skete den 7. januar 2005 og der ikke i øvrigt blev foretaget efterforskningsmæssige skridt fra anklagemyndighedens side. [K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at www.computerworld.dk har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklerne.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen af 4. januar 2005 må fra den 11. januar 2005 anses for at omtale en politianmeldelse mod en navngiven person, idet der i artiklen er et link til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn nævnes.
Politianmeldelsen vedrørende [K]s underskrift af de påståede ukorrekte årsregnskaber findes at være solidt underbygget på tidspunktet for offentliggørelsen af it-forhandlerens navn, idet han selv har oplyst at have skrevet under på de ukorrekte regnskaber.
Artiklen offentliggjort den 4. januar 2005 af Computerworld er formuleret på en sådan måde, at det fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt unavngivne it-forhandler har begået bedrageri. Således skrives blandt andet: ”Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en væsentlig rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er foregået på den måde, at forhandleren har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale om”. Da it-forhandleren den 4. januar 2005 end ikke var politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme derfor ikke var blevet fastslået, findes det at være i strid med god presseskik at anvende sådanne formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det forhold at emnet kan have almen interesse eller at navnet tillige var offentliggjort på en anden hjemmeside ændrer ikke herved.
Der er kun begrænsede muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke mulighed for at tage stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er foretaget den fornødne efterprøvning af oplysningerne.
Afgjort den 23. august 2005.