Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9633@2005-10-18/da

Indhold

1. Indledning

Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen – af souschef Kirsten Borum

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005)

Oversigten følger lovens systematik og indeholder følgende overskrifter:

1. Ansøgning om førtidspension (§ 17) a. Helhedsvurdering b. Overgang til pensionssag på det foreliggende dokumentationsgrundlag c. Forståelse af det foreliggende dokumentationsgrundlag 2. Afgørelser efter en helhedsvurdering (§ 18) a. Mulighed for forbedring af arbejdsevnen b. Mulighed for behandling 3. Grundlaget for afgørelser om førtidspension (§ 19) a. Manglende ressourceprofil b. Mangelfuld ressourceprofil c. Borgerens medvirken d. Konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet e. Sagsbehandlerens arbejde og indstilling 4. Afgørelser om retten til pension (§ 20) a. Tilkendelse af pension b. Afslag på pension c. Tilbud om møde 5. Klageinstansernes kompetence a. Klage over ressourceprofilen b. Klageinstansernes kompetence i øvrigt

Det bemærkes, at der i det følgende udelukkende redegøres for afgørelser, der er offentliggjort efter lov om førtidspension.

Andre afgørelser, der er berørt af førtidspensionsreformen, herunder navnlig lov om aktiv socialpolitik og lov om social service, er ikke medtaget i oversigten

1. Ansøgning om førtidspension (pensionslovens § 17)

1a. Helhedsvurdering

En henvendelse om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. pensionslovens § 17, stk. 1, 1. punktum.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at der også skal foretages helhedsvurdering, selv om en person udtrykkeligt søger om førtidspension.

Kommunen skal således også ved ansøgning om førtidspension som hovedregel først vurdere, om der er andre muligheder for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Der kan som eksempel henvises til P-22-03, hvor der var søgt om førtidspension, men hvor Ankestyrelsen fandt, at det var en betingelse for påbegyndelse af pensionssagen, at betingelsen efter pensionslovens § 18 var opfyldt.

1b. Overgang til pensionssag på det foreliggende dokumentationsgrundlag

Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Kommunen har efter Ankestyrelsens opfattelse pligt til at sørge for, at det ved ansøgninger om førtidspension bliver afklaret tilstrækkeligt, om ansøger eventuelt ønsker sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum.

Det kan medføre ugyldighed, at der ikke er foretaget den nødvendige afklaring og vejledning.

I P-13-04 havde kommune behandlet sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Ankestyrelsen fandt, at det i forbindelse med anmodningen om pension ikke var tilstrækkeligt afklaret, om ansøger ønskede sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag, eller om ansøger ønskede at deltage i arbejdsprøvning og få sagen yderligere belyst lægeligt.

Der var endvidere ikke vejledt om konsekvensen af, at sagen blev behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Endelig havde ansøger ikke været indkaldt til møde i kommunen, før der skulle træffes afgørelse om pension, og hun havde således ikke medvirket til belysning og udarbejdelse af ressourceprofilen.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, og at kommunens afgørelse måtte anses for ugyldig. Kommunens afgørelse blev hjemvist til ny behandling og afgørelse.

I P-21-04 blev afgørelsen også fundet ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Ankestyrelsen lagde herved også vægt på, at der ikke i forbindelse med ansøgers møde i kommunen om pensionsansøgningen blev truffet afgørelse om behandling af sagen på det foreliggende grundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum. Ansøger var ikke vejledt tilstrækkeligt om forskellen på behandling efter pensionslovens § 17 og § 18.

I sagen var der også andre sagsbehandlingsfejl, som er omtalt nedenfor i punkt 3b i oversigten.

I P-17-04 havde ansøger klaget over kommunens afslag på at påbegynde pensionssag efter § 18. Kommunen behandlede derefter sagen som en ansøgning om afgørelse om pension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Nævnet behandlede sagen efter § 18. Ankestyrelsen fandt ligesom nævnet, at ansøgeren ikke havde udtrykt ønske om, at sagen alene skulle behandles med henblik på førtidspension efter § 17, stk. 1, 2. pkt. Det var derfor korrekt, at sagen var behandlet efter § 18.

Også P-22-05 viser, at det var en forudsætning for at behandle en ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, at kommunen kunne dokumentere, at der var anmodet herom samt kunne oplyse tidspunktet herfor.

Da dette ikke var tilfældet, måtte sagen anses for overgået til behandling efter hovedreglerne om førtidspension. Kommunen var dermed ikke afskåret fra at indhente nye oplysninger.

1c. Forståelsen af det foreliggende dokumentationsgrundlag

Ankestyrelsen har i nogle afgørelser belyst, hvad der forstås ved »det foreliggende dokumentationsgrundlag«.

I P-25-04 har Ankestyrelsen givet udtryk for, at der ved foreliggende dokumentationsgrundlag forstås allerede udarbejdet materiale, som en myndighed er forpligtet til at fremskaffe til brug for sagsbehandlingen.

Der blev lagt vægt på, at myndigheden efter de forvaltningsretlige regler er forpligtet til at oplyse en sag tilstrækkeligt til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, og at borgeren har ret til at medvirke til oplysning af sin sag.

Ankestyrelsen fandt i det konkrete tilfælde, at kommunen burde have inddraget en speciallægeerklæring, som ansøger medbragte ved partshøring i forbindelse med afslutning af ressourceprofilen forud for pensionsafgørelsen.

P-7-05 giver udtryk for, at oplysning af sagen kan ske frem til partshøringen i forbindelse med, at ressourceprofilen er afsluttet.

Ved ankebehandlingen skulle ankemyndigheden kun inddrage senere indsendt materiale ved vurderingen af, om kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl.

Da der i den konkrete sag ikke var ret til pension, skulle de nye lægelige oplysninger indgå i kommunens videre sagsbehandling til afklaring af, hvilken hjælp ansøger skulle ydes for at blive selvforsørgende.

2. Afgørelser efter en helhedsvurdering (pensionslovens § 18)

Efter pensionslovens § 18 er det en betingelse for at påbegynde pensionssag, at det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

2a. Mulighed for forbedring af arbejdsevnen

I følgende 6 sager har Ankestyrelsen stadfæstet, at der ikke var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, da alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet

I P-22-03 blev lagt vægt på ansøgers unge alder (33 år) og den forholdsvis nye uddannelse inden for kontorfaget, som han skulle kunne bestride med de helbredsmæssige gener han havde. Desuden var der mulighed for vægttab.

Han havde kun gennemgået ca. 1 ½ måneds arbejdsprøvning, og der var fravær halvdelen af tiden.

Det kunne derfor ikke udelukkes, at han ved yderligere foranstaltning ville kunne forbedre arbejdsevnen, således at han ville kunne få et lettere kontorarbejde, hvor der blev taget de nødvendige hensyn over for ryglidelsen.

I P-11-04 var ansøger 65 år. Der blev lagt vægt på, at hun havde været i beskæftigelse i 23 år og helt frem til februar 2002.

Det blev bemærket, at kravet i loven om foranstaltninger i form af aktivering eller revalidering bestod uafhængig af alder, og at foranstaltningerne ikke behøvede at være et længerevarende forløb.

Alder og den helbredsmæssige tilstand var ikke til hinder for foranstaltninger, der tog sigte på, at hun igen fik tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt inden for kontorfaget.

I P-14-04 var ansøger også 65 år. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Sagen kunne dog overgå til behandling efter reglerne om førtidspension fra det tidspunkt, hvor det af erklæring fra et arbejdsprøvningsprojekt fremgik, at ansøgerens arbejdsevne som følge af mentalt og fysisk svækkelse ikke ville kunne forbedres.

I N-2-04 var ansøger en 42-årig maskinarbejder, som ved arbejdsprøvningen kunne arbejde 15 timer om ugen. Ankestyrelsen stadfæstede afslag på påbegyndelse af pensionssag.

Ankestyrelsen bemærkede, at nævnet burde have peget på, hvilke konkret angivne arbejdsfunktioner, han måtte antages at kunne arbejde med.

Ved »konkret angivne arbejdsfunktioner« skulle forstås såvel egentlige stillingsbeskrivelser som aktiviteter, der kunne udføres i forskellige job.

Det vurderedes, at han trods sine helbredsgener kunne klare en form for tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og jagt.

I P-29-04 fandt Ankestyrelsen, at der var behov for en arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund af ryglidelse ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler, og der derfor var behov for afklaring af, hvilke opgaver, han kunne klare og muligheden for forbedring.

Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og havde haft lang tids fravær fra arbejdet.

Ifølge P-20-05 havde kommunen pligt til at iværksætte arbejdsprøvning eller lignende med henblik på udredning af arbejdsevnen, da pensionsansøgeren kun havde haft ganske sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet de sidste 38 år.

Efter retssikkerhedslovens § 10 havde myndigheden ansvaret for, at sagen var oplyst tilstrækkeligt til, at myndigheden kunne træffe afgørelse i sagen. Efter samme lovs § 5 skal kommunen behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der fandtes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

2b. Mulighed for behandling

I P-26-04 har Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at der ved vurderingen af retten til førtidspension ikke kunne tages hensyn til muligheden for behandling, som ikke var realistisk på afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde fået tilbud om et kunstigt knæled af det offentlige behandlingssystem.

Der var derfor ikke tale om en konkret realistisk behandlingsmulighed.

Afgørelsen kan anvendes til at belyse de nye pensionsregler, selv om den formelt er truffet efter førtidspensionsloven (de hidtidige regler).

3. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension (pensionslovens § 19)

Det er en betingelse efter pensionsloven, at reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne er fulgt, jf. pensionslovens § 19.

Der skal således være udarbejdet en ressourceprofil i overensstemmelse med retningslinierne.

3a. Manglende ressourceprofil

Det medfører normalt ugyldighed, at der ikke er udarbejdet nogen ressourceprofil. Det gælder også, selv om pensionssagen er overgået til behandling efter pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Til eksempel kan henvises til P-4-04, hvor kommunen ikke havde udarbejdet den nødvendige ressourceprofil, og sagen derfor blev hjemvist til ny behandling.

Også efter lov om aktiv socialpolitik er der truffet afgørelser om ugyldighed, når den lovkrævede ressourceprofil ikke er udarbejdet.

3b. Mangelfuld ressourceprofil

Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse, at der foreligger en fyldestgørende ressourceprofil. Hvis en ressourceprofil er mangelfuld kan kommunen ikke træffe afgørelse.

Et eksempel er P-8-04, hvor kommunen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen kunne overgå til behandling efter pensionsreglerne, da ressourceprofilen var mangelfuld.

Det var i det konkrete tilfælde en væsentlig mangel ved ressourceprofilen, at der manglede oplysninger om baggrunden for ophør på arbejdsmarkedet, senest et kortvarigt fleksjob.

Der manglede blandt andet oplysning fra arbejdsstederne om de opgaver, han havde haft, og hvad han ikke kunne klare og den nærmere begrundelse for ophøret.

Kommunen burde have udsat afgørelsen med henblik på, at der blev udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, som kunne danne grundlag for afgørelsen.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Kommunen skulle indhente yderligere oplysninger til belysning af ressourcer og barrierer, således at der kunne foreligge en fyldestgørende ressourceprofil, der kunne anvendes som grundlag for en afgørelse.

I P-21-04 blev det særligt bemærket, at der manglede oplysninger fra et tidligere ansættelsesforhold i fleksjob om arbejdsforløbet, og helbredsproblemerne var ikke indarbejdet i ressourceprofilen.

Arbejdsgiverens brev om arbejdsforløbet og de vanskeligheder ansøger havde haft helbredsmæssigt, og som var forsøgt afhjulpet ved ændringer i arbejdet, var ikke indarbejdet i ressourceprofilen.

Det var desuden en fejl, at kommunens lægekonsulent havde vurderet pensionsberettigelsen i sin udtalelse til kommunen, idet lægen ikke havde kompetence hertil, men blot skulle medvirke vejledende vedrørende funktionsniveau, behandlingsmuligheder og skånebehov.

P-31-04 omhandler Højesterets dom i en sag om pension til en 49-årig mand, som led af fibromyalgi. Sagen er behandlet efter reglerne for personer, der har fået pension før 1. januar 2003, men er en god illustration af behovet for fyldestgørende oplysninger om funktionsniveau m. v.

I P-19-05 var konklusionen i ressourceprofilen, at sagen burde overgå til pensionsbehandling. Bortset fra generel helbredsattest forelå der ikke akter i sagen, der dokumenterede oplysningerne i ressourceprofilen. I klagen var oplyst om tidligere forsøg på behandling med antabus samt flere fængselsophold.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, da afgørelsen var truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Både kommunens og nævnets førtidspensionsudvalg burde have forholdt sig til alle relevante oplysninger i sagen og ikke kun til de oplysninger, der var refereret i ressourceprofilen.

Myndighederne havde truffet afgørelsen på et ufuldstændigt grundlag ved ikke at indhente fyldestgørende oplysninger om blandt andet de helbredsmæssige og sociale forhold samt arbejdsprøvningsforsøg.

3c. Borgerens medvirken

Efter arbejdsevnebekendtgørelsen skal udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Denne dialog er vigtig for hvilke elementer i ressourceprofilen, det er relevant at arbejde med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen har vurderet, at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, hvis borgeren ikke har været indkaldt til møde og medvirket ved udarbejdelsen af ressourceprofilen.

Til eksempel kan henvises til P-13-04 samt P-21-04, hvor det medvirkede til afgørelsens ugyldighed, at borgeren ikke havde været indkaldt til møde med henblik på udarbejdelse af ressourceprofil.

Udover reglerne om borgerens medvirken ved udarbejdelse af ressourceprofilen er der i pensionslovens § 20, stk. 3 en regel om, at der forud for afgørelse om pension skal gives ansøgeren tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. Der henvises til omtalen herom nedenfor under pkt. 4.c.

3d. Konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet

Ankestyrelsen har lagt til grund, at når der ved vurderingen af arbejdsevnen skal angives konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren skønnes at kunne varetage, forstås der herved såvel egentlige stillingsbeskrivelser som angivelse af aktiviteter, der kan udføres i forskellige jobs.

Der er tale om et dynamisk begreb, der ændrer sig over tid, dels i forhold til borgerens personlige ressourcer og dels i forhold til arbejdsmarkedets krav.

Dette har Ankestyrelsen fastslået i N-2-04. Ankestyrelsen bemærkede i det konkrete tilfælde, at nævnet burde have peget på hvilke konkrete erhvervsstillinger eller hvilke konkrete specificerede arbejdsfunktioner, med relation til ansøgerens hidtidige arbejdsområde, han måtte antages at kunne arbejde med.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at han havde ryggener, som ville være hindrende for rygbelastende arbejde og arbejde der fortrinsvis var stillesiddende.

Det var lægeligt vurderet, at rygfunktionen i nogen grad kunne bedres ved fysisk træning. Fysisk havde ansøgeren vist, at han havde været i stand til at klare indtil 15 timers arbejde ugentlig.

Samlet vurderede Ankestyrelsen, at ansøgeren trods sine helbredsgener i et vist omfang, for eksempel skulle kunne klare en form for tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og jagt.

Ankestyrelsen var således enig i, at ansøgeren ikke havde ret til pension.

Som eksempler på andre jobfunktioner, der er henvist til, kan nævnes fra P-22-03, hvor der er nævnt mulighed for lettere kontorarbejde, hvor der blev taget de nødvendige hensyn over for ryglidelsen, eventuelt i et fleksjob, og P-11-04, hvor der som mulighed er nævnt tilknytning til arbejdsmarkedet, eventuelt inden for kontorfaget.

P-9-05 vedrørte en 42-årig, som havde været i metadonbehandling siden 1993. Misbruget var ophørt, og der var ikke væsentlige fysiske begrænsninger i arbejdsevnen.

Kommunen anførte, at ansøger burde kunne blive ansat som ufaglært med let, fysisk, ukompliceret arbejde på nedsat tid med det nødvendige skånehensyn.

Arbejdet skulle foregå under rolige, ikke stressende forhold og burde ikke indebære ansvarsfuld psykisk involvering, Som eksempler var nævnt pakning af diverse varer, lettere montagearbejde og medhjælp inden for servicefagene.

Ankestyrelsen fandt, at dette i tilstrækkelig grad opfyldte kravet i arbejdsevnebekendtgørelsen om, at kommunen ved vurderingen af arbejdsevnen skulle omsætte ressourceprofilens elementer til konkrete jobfunktioner, der skulle findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

I P-19-05 om en kvinde med følger efter hjernebetændelse var der mentalt og psykomotorisk tempo, korttidshukommelse og indlæring. Fremtidig beskæftigelse skulle derfor være rutineprægede opgaver uden tidspres.

3e. Sagsbehandlerens arbejde og indstilling

I P-36-04 er det fastslået, at ressourceprofilen skal udarbejdes af sagsbehandleren i kommunen i samarbejde med borgeren i en fremadrettet proces.

Hvis ressourceprofilen ikke er udarbejdet af sagsbehandleren, lider den af sådanne mangler, at den ikke kan bruges som grundlag for en gyldig afgørelse om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse af ressourceprofilen er en myndighedsopgave, som ikke kan uddelegeres.

I P-29-04 blev fastslået, at kommunen er berettiget til at træffe en anden afgørelse, end den som sagsbehandleren har indstillet.

Ressourceprofilen var udfyldt og udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen, og sagen var i øvrigt tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse efter pensionslovens § 18.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen var berettiget til at træffe en anden afgørelse end den, der var blevet indstillet af sagsbehandleren. Indstillingen kunne ikke betragtes som en afgørelse, da den ikke i sig selv havde nogen retsvirkning over for borgeren.

Borgeren havde derfor ikke nogen beskyttelsesværdig forventning om, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med indstillingen.

Det var dog i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen orienterede borgeren om, at der alene var tale om en indstilling, og at det ikke var sikkert, at indstillingen blev fulgt.

Ankestyrelsen var i det konkrete tilfælde enig med kommunen og nævnet i, at der var behov for arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund af ryglidelsen ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler.

Der var derfor behov for afklaring af, hvilke opgaver han kunne klare og muligheden for forbedring. Han havde haft mulighed for at deltage i arbejdsprøvning, hvor der ville blive taget skånehensyn, men han havde selv afbrudt arbejdsprøvningen.

Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og havde haft lang tids fravær fra arbejdet.

4. Afgørelser om retten til pension (pensionslovens § 20)

4.1 Tilkendelse af pension

I 2 tilfælde har Ankestyrelsen ændret nævnets afgørelse ved at tilkende pension.

P-19-04 vedrørte en 21-årig mand, der søgte pension efter at han i et halvt år havde haft en alvorlig kræftlidelse med et usikkert forløb. Han fik afslag på pension i kommunen med henvisning til, at han var under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig.

Kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension med hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet. Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse.

I P-22-04 var der ret til førtidspension til en ufaglært kvinde på 47 år, der udelukkende havde haft korterevarende ufaglært arbejde og ikke havde været i beskæftigelse siden 1994. Hun var forsøgt aktiveret/revalideret adskillige gange uden resultat.

Det fremgik af ressourceprofilen, at det skønnedes urealistisk, at ansøger igen kom på arbejdsmarkedet, herunder i fleksjob.

Der var lagt vægt på, at ansøger led af en borderline personlighedsforstyrrelse kompliceret af mangeårige misbrugsproblemer, og at det lægeligt var vurderet, at hun behandlingsmæssigt var uden for rækkevidde.

Hun led desuden af kronisk diarré, havde brok, var overvægtig, havde følger efter piskesmældslæsion, havde rygsmerter, højresidig tennisalbue og gigtsmerter i hænderne.

I P-35-04 havde kommunen tilkendt pension til en 44-årig kvinde med kronisk smertesyndrom. Der var samtidig fastsat kontrol efter 3 år, hvilket hun påklagede.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for beslutningen om, at sagen skulle genoptages til ny vurdering.

Begrundelsen var, at ansøger ikke havde fået påvist en alvorlig lidelse med et uforudsigeligt forløb.

Ankestyrelsen henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension, selv om det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling.

Der skulle dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betød, at de på afgørelsestidspunktet blev vurderet til at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år.

Behovet for en afgørelse om ny vurdering kunne især forekomme, når der var tale om pension til unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb.

Der var – bortset fra disse tilfælde – ikke hjemmel til at tilkende midlertidig pension, jf. § 16, stk. 2 i den sociale pensionslov, hvorefter tilkendelse af pension forudsatte, at arbejdsevnen var væsentligt og varigt nedsat.

Uanset at der i sagen ikke forelå en helt fyldestgørende beskrivelse af ansøgerens funktionsniveau, vurderede Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse om tilkendelse af pension ikke kunne anses for at være klart i strid med praksis. Der var derfor ikke grundlag for at frakende pensionen.

4.2 Afslag på pension

Ankestyrelsen har behandlet sager om afslag på pension. De var alle overgået til behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter borgerens ønske, jf. § 17, stk. 1, 2. og 3 pkt.

I P-6-04 vurderede Ankestyrelsen på det foreliggende dokumentationsgrundlag, at ansøgeren ikke havde ret til førtidspension. I vurderingen indgik blandt andet, at han var fundet berettiget til revalidering til en 2-årig uddannelse til produktionsteknolog. Det kunne ikke bedømmes, om han ville have mulighed for at gennemføre et revalideringsforløb, alene efter én dags fremmøde til forrevalidering.

Det blev også lagt til grund, at der helbredsmæssigt var tale om følger, der tilsagde skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejde, efter at der var foretaget en stivgøringsoperation af et hvirvelmellemrum i lænderyggen. Der var ikke påvist andre helbredsgener som kunne have betydning for hans fysiske arbejdsevne.

Ansøgerens samlede helbredstilstand, sådan som den var beskrevet i de foreliggende oplysninger, burde ikke udelukke, at han ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i fleksjob.

P-7-04 vedrørte en 58-årig kvinde, som ifølge sagsbehandlerens konklusion i ressourceprofilen havde gode personlige og faglige kompetencer. Sagsbehandleren indstillede på grund af visse skånehensyn, at der blev etableret fleksjob. Efter ansøgerens ønske overgik sagen til behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag, da hun ikke følte sig i stand til at have en tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af den aktuelle helbredstilstand.

Ankestyrelsen tiltrådte afslag på pension. Det var ikke åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, herunder arbejde i fleksjob. Der blev desuden lagt vægt på, at ansøgerens arbejdsevne ikke var nærmere belyst.

Ankestyrelsen tilføjede, at kravet til beskrivelse af konkrete jobfunktioner i lovens § 20, stk. 2 om afslag på pension afsvækkes, når sagen behandles efter § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.

P-15-04 vedrørte en 45-årig ufaglært kvinde med ryglidelse, og også denne sag var rejst efter § 17, stk. 1, 3. punktum.

Ankestyrelsen vurderede, at helbredstilstanden, sådan som den var beskrevet i de foreliggende oplysninger, ikke burde udelukke, at ansøgeren ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i et fleksjob. I vurderingen indgik, at hun havde deltaget i arbejdsprøvning stigende til 12 timer ugentlig. Hun oplyste, at hun ikke kunne klare 12 timer og søgte pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der blev arbejdet på at skaffe hende en ny praktik med henblik på afklaring af, om hun kunne stå til rådighed for fleksjob.

P-25-04 drejede sig om en 31-årig mand uden uddannelse, der søgte pension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Efter en arbejdsskade havde han knæ- og rygsmerter. Under forsøg på arbejdsprøvning var der stort fravær.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om, at der ikke var ret til pension på det foreliggende grundlag.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at mulighederne for at udvikle arbejdsevnen ved hjælp af revalidering ikke var afprøvet, og at ansøgers deltagelse i arbejdsprøvning havde været så sparsom og kortvarig, at den ikke kunne belyse hans muligheder for skånebehov på arbejdsmarkedet.

P-28-04 vedrørte en 55-årig uddannet typograf, der i 30 år havde arbejdet på den samme arbejdsplads, men ophørte på grund af tiltagende smerter i ryggen. Han fik bevilget fleksjob, men ønskede sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum.

Der var ikke dokumentation for, at han ikke kunne klare et fleksjob. Der blev blandt andet lagt vægt på, at kommunens lægekonsulent havde anbefalet, at der blev indhentet erklæring fra en smerteklinik vedrørende mulighederne for en bedre smertebehandling.

Desuden blev der lagt vægt på, at en psykolog på revalideringscentret havde anbefalet psykologisk samtalebehandling med henblik på bearbejdelse af ansøgerens personlige tabsoplevelser.

I P-33-04 tiltrådte Ankestyrelsen sag afslag på dansk pension til en tidligere typograf med norsk uførepension og bopæl i Norge. Han havde selv oplyst, hvilke arbejdsfunktioner han påtog sig i forbindelse med sin fritidsinteresse som sekretær for en forening, hvor han havde en del arbejde bl.a. med edb-fremstilling af tryksager.

I afgørelsen blev det vurderet, at disse ressourcer efter en arbejdsprøvning ville kunne bruges i forbindelse med et ikke fysisk belastende tilpasset arbejde.

Ankestyrelsen bemærkede, at der ved bedømmelsen af arbejdsevnen ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

I P-8-05 blev givet afslag på pension til en 33-årig ansøger uden uddannelse og uden væsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ansøger, der havde ønsket sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag, led at en uspecificeret personlighedsforstyrrelse med dyssosociale træk med lav frustrationstærskel, emotionel labilitet med lav sårbarhedstærskel med manglende socialt funktionsniveau til følge.

Der var ikke dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et omfang, der kunne give ret til førtidspension.

Der blev lagt vægt på, at der ikke var dokumenteret fysiske eller psykiske lidelser, der skulle forhindre ham i at medvirke til medicinsk og/eller psykologisk behandling samt foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger havde ønsket førtidspension siden 1993 og ikke havde ment sig i stand til at deltage i foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde afvist at deltage i nogen form for behandling. Ansøgers unge alder talte heller ikke for pension.

P-9-05 vedrørte en 42-årig ansøger, der var tidligere stofmisbruger. Hun havde ikke væsentlige fysiske begrænsninger i arbejdsevnen, og der var ingen fysiske følger efter misbruget.

Ansøger havde været i metadonbehandling siden 1993, og misbruget var ophørt. Der var ikke gjort forsøg på at hjælpe ansøger til at blive selvforsørgende, eventuelt ved beskæftigelse på særlige vilkår. Ansøgerens alder talte heller ikke for pension.

Kommunen havde i sin afgørelse anført, at ansøger burde kunne blive ansat som ufaglært med let, fysisk, ukompliceret arbejde på nedsat tid med de nødvendige skånehensyn.

Arbejdet skulle foregå under rolige, ikke stressende forhold og burde ikke indebære ansvarsfuld psykisk involvering. Som eksempler var nævnt pakning af diverse varer, lettere montagearbejde og medhjælp inden for servicefagene.

Ankestyrelsen fandt, at dette i tilstrækkelig grad opfyldte kravet i arbejdsevnebekendtgørelsen om, at kommunen ved vurderingen af arbejdsevnen skulle omsætte ressourceprofilens elementer til konkrete jobfunktioner, der skulle findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

I P-12-05 blev givet afslag på førtidspension til en 31-årig ufaglært ansøger med følger efter piskesmæld.

Ankestyrelsen fandt det efter en samlet faglig vurdering dokumenteret, at ansøger kunne blive selvforsørgende ved fysisk let arbejde, som ikke krævede koncentration og indlæring, fx ved lette fysiske opgaver, der forudsatte gode sociale kompetencer med udgangspunkt i ansøgers interesse.

Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at ansøger ifølge alle udtalelser fungerede særdeles godt socialt både arbejdsmæssigt og privat, og at hun kunne klare meget lette opgaver i et vist omfang. Desuden var hun visiteret til fleksjob i april 2003. Der forelå ikke oplysninger om helbredsmæssige ændringer.

Ankestyrelsen fandt, at der ved den seneste arbejdsprøvning ikke blev taget hensyn til ansøgers kompetencer og interesser og til de begrænsninger, der var dokumenteret ved tidligere arbejdsprøvninger.

I P-18-05 kunne det ikke på forhånd anses for udelukket, at ansøger igen ville kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde i et nyt fleksjob.

Dette gjaldt, selv om der var sket en betydelig forværring af helbredstilstanden siden visiteringen til fleksjob.

Ansøger burde derfor have deltaget i et eller flere særligt tilrettelagte arbejdsprøvningsforsøg, inden der kunne træffes afgørelse om eventuel ret til førtidspension.

4.c Tilbud om møde

Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Hvis en person ikke har fået tilbud om at deltage i et møde, er det overtrædelse af en garantiforskrift, som normalt vil medføre ugyldighed. Der henvises til SM P-30-04.

5. Klageinstansernes kompetence

5a. Klage over ressourceprofilen

Ankestyrelsen har lagt til grund, at nævnet ikke kan behandle klage over ressourceprofilen, mens sagen er under behandling, men at nævnet skal behandle klage over en afgørelse og i den forbindelse også klage, der vedrører udarbejdelsen af ressourceprofilen.

I R-9-03 havde nævnet afvist at behandle klage over afslag på fleksjob m.v. Den vedrører således ikke direkte førtidspension, men afgørelsen har også vejledningsværdi for førtidspension.

Ankestyrelsen pålagde nævnet at behandle klagen over kommunens afgørelse om visitering til fleksjob m.v. Nævnet skulle således tage stilling til klagepunkterne over den udarbejdede ressourceprofil.

Der blev lagt vægt på, at klagen over ressourceprofilen var indgivet som klage over kommunens afgørelse om visitering til fleksjob m.v. og således vedrørte oplysningsgrundlaget og de vurderinger, der skulle ske for at der på grundlag af ressourceprofilen kunne træffes en materielt korrekt afgørelse.

Klagen kunne ikke begrænses og nævnet kunne således efterprøve afgørelsen i sin helhed.

5b. Klageinstansernes kompetence i øvrigt

Ankestyrelsen har behandlet et par sager, hvor kommunen har klaget over, at nævnet havde truffet afgørelse, som det ikke havde kompetence til efter kommunens opfattelse.

Ankestyrelsen lagde i begge sager vægt på retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, 1. punktum, hvorefter de afgørelser, som kommunen træffer inden for den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn.

I P-10-04 var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet kun kunne tage stilling til kommunens afslag på at lade sagen overgå til behandling efter pensionsreglerne.

Nævnet kunne således ikke samtidig tilkende pension.

I P 23-04 var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet alene kunne tage stilling til kommunens afslag på førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, som var påklaget.

Nævnet havde således ikke ret til samtidig at træffe afgørelse om visitation til fleksjob.

I P-32-04 havde kommunen udsat spørgsmålet om pension på resultatet af en opfølgning efter en operation.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at en beslutning om at udsætte afgørelsen i en sag for at indhente yderligere oplysninger i almindelighed ikke er en afgørelse, men en processuel beslutning, der ikke kan ankes.

Beslutningen kan dog være af så væsentlig betydning for ansøgeren, at den har karakter af en egentlig afgørelse.

Dette måtte antages at være tilfældet, hvor beslutningen har karakter af et midlertidigt afslag på, at sagen overgår til behandling som pensionssag. I det konkrete tilfælde var Ankestyrelsen enig i, at der ikke var grundlag for at påbegynde af pensionssag.

I R-4-04 måtte et uforholdsmæssigt langt sagsforløb i kommunen sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune i en sag om sygedagpenge.

Versioner

1. 2005-10-18