Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9655@2005-10-25/da

Indhold

1. Indledning

[K], indehaver af dyrlægeklinikken Assentoft Dyreklinik, har klaget til Pressenævnet over to artikler den 16. og 21. juli 2005 i Randers Amtsavis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen bragt den 16. juli 2005 havde overskriften ” Dyrlæge meldt til politiet” og lød som følger:

”DYREVELFÆRD: Fejlvurderede symptomer hos dødssyg samojedespids, mener Dyrenes Beskyttelse

RANDERS: Dyrenes Beskyttelse har meldt dyrlæge fra Assentoft Dyreklinik, [K], til politiet, efter at dyrlægen angiveligt nægtede at tilse en dødssyg hund, en samojedespids, som han allerede havde tilset to gange. Han nægtede at komme tredje gang. Senere døde hunden under pinefulde omstændigheder. Anmeldelsen er sket på foranledning af hundens ejer blomsterhandler [A], Randers. [A] fortæller, at hun ved slutningen af sin hunds sygdomsforløb tre gange var i kontakt med dyrlæge [K], som havde nattevagten til fredag den 8. juli. Dyrlægen tilså hunden to gange i løbet af den pågældende aften, men i følge [A] nægtede han at foretage sig mere, da hun desperat kontaktede ham for tredje gang. [A] føler sig så dårligt behandlet af dyrlægen, at hun nu har henvendt sig til Dyrenes Beskyttelse, som altså har meldt forholdet til politiet. - Vi mener, at han har brudt paragraf ni og ti i Dyrlægeloven, siger Eva Gram Simonsen fra Dyrenes Beskyttelse. Hun og [A] mener, at dyrlægen har tilsidesat hundens tarv til fordel egne interesser. Under tredje samtale mellem dyrlægen og [A] klokken fire om morgenen var [K] nemlig mere optaget af at få dækket sit eget søvnbehov end i at varetage sine forpligtigelser som dyrlæge, erindrer en bitter [A]. - Da kunne jeg altså ikke klare længere, at min hund skulle pines sådan. Så svarede dyrlægen, at han ikke havde sovet hele natten, og at han skulle op og på arbejde klokken syv næste morgen, fortæller [A]. Randers Politi bekræfter at have modtaget anmeldelsen i går. - Vi har nu sendt den videre til sagsbehandling, siger Henrik Vinde fra Randers Politi. Hvor lang der så går, inden der sker mere i sagen, kan han ikke sige. Dyrlæge [K] stiller sig uforstående overfor [A]s klage. Han forklarer, at hun ringede til ham klokken fire om morgenen og efter en kort samtale smækkede røret på, fordi han ikke ville komme og tilse hunden. - Jeg havde aldrig nægtet at komme. Jeg forklarede, at hunden ikke var døende, og at jeg ikke ville aflive den uden først at have tjekket den. Jeg havde givet den morfin og kunne ikke give den noget mere smertestillende, forklarer [K]. Hunden døde i løbet af fredag formiddag. [A] har også klaget til Dyrlægeforeningen. Det var i går ikke muligt at træffe Dyrlægeforeningen for en kommentar.”

Artiklen bragt den 21. juli 2005 lød som følger:

” Det svære farvel til kæledyret

DYREVELFÆRD: Dyrlæge oplever, at flere mennesker har svært acceptere sygdom og død hos dyr

ASSENTOFT: I sin praksis oplever dyrlæge [K] fra Assentoft Dyreklinik, at mange mennesker i stigende grad knytter sig til deres kæledyr og derfor har svært ved at acceptere, når kæledyret bliver sygt og måske efterfølgende dør. Det fortæller han til avisen, efter han for nylig er blevet meldt til politiet for at have brudt Dyrlægelovens paragraf ni og ti. Bag anmeldelsen står Dyrenes Beskyttelse i Randers, som varetager den på vegne af [A], hvis samojedespids [K] tilså natten mellem den 7. og 8. juli, hvor [K] havde nattevagten. Han husker tydeligt hændelsesforløbet. - Hun ringer til mig første gang sent om aftenen, omkring klokken ti. Der er en hund, der har været hos en dyrlæge i Randers. Nu kan den ikke rejse sig, og den har det dårligt, erindrer han. Hjemmebesøg [K] tager af sted på det første af i alt to sygebesøg hos hunden. Forinden da forklarer han dens ejer, at han har bedre muligheder for at undersøge og behandle hunden på klinikken i Assentoft. - Jeg siger til hende, at hun skal komme med hunden til klinikken. Når man har vagt, er det hunde, som har det rigtig dårligt eller brug for dyrlæge, vi ser. Derfor modtager vi alle hundene på klinikken, forklarer dyrlægen. Ifølge ham afviser hundens ejer at tage på klinikken for at få undersøgt sin hund. [K] får det indtryk, at det åbenbart er for besværligt med hensyn til transport fra kvindens bopæl i Randers til Assentoft. - Hun nægter at komme på klinikken. Jeg er et sødt menneske, så jeg tager ud til kvinden. Jeg synes, at jeg har været meget hjælpsom, fortæller han. Ved det første hjemmebesøg tilser han hunden og giver den smertestillende medicin. Han understreger endnu en gang, at han bedre kan foretage en vurdering på klinikken. Omkring klokken to må dyrlægen af sted på endnu et sygebesøg. Her får hunden mere og stærkere medicin. Klokken fire ringer kvinden til [K] for tredje gang. - Det her har ikke hjulpet noget. Du må komme her og aflive hunden, siger hun. Så siger jeg, at klokken er fire om morgenen, og jeg skal på arbejde næste morgen. Så er det slut. Farvel, siger kvinden til mig og smækker røret på, erindrer dyrlægen om den pågældende nat. - Folk, der ikke har sovet hele natten, er trætte og stressede. Jeg fik at vide af hende, at hun havde haft hunden i mange, mange år. Jeg ved ikke, om hun var gift, men hun var meget tæt knyttet til sin hund. Det er en skam, at hunden døde. Men det sker nogle gange, hvor det ikke kan undgås, fortsætter dyrlægen og tilføjer, at mange mennesker har svært ved at acceptere, når deres kæledyr dør. Det er [K]s erfaring, at de mennesker så forsøger at finde en forklaring på dyrets død. Ofte må dyrlæger og deres indsats stå for skud. - Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at hjælpe damen, som sandsynligvis var træt og stresset. Men jeg vil ikke aflive en hund, bare fordi den hyler, slutter [K].”

I en faktaboks ved artiklen stod:

”SAG MOD DYRLÆGE

- Vicepolitikommisær Henrik Vinde fra Randers Politi bekræfter, at antallet af anmeldelser om dyrevelfærd er stigende. Han fortæller, at anmeldelserne blandt andet kommer fra private, dyrlæger og foreninger som Dyrenes Beskyttelse.

- Alle sager bliver undersøgt, men bevisets stilling har her noget at sige.

- Hvis vi med det samme kan se, at det her ikke fører til noget strafbart, kan vi med loven i hånden afvise en anmeldelse, forklarer Henrik Vinde.”

[K] har anført, at det er i strid med god presseskik, at journalisten ikke forelagde ham artiklen, før den blev bragt, idet de i løbet af deres telefonsamtale indgik aftale herom.

[K] har videre anført, at han finder, at hans udtalelser er blevet manipuleret i artiklen, og at vigtige informationer, som journalisten var bekendt med, er udeladt.

[K] har herudover anført, at der er flere faktisk forkerte oplysninger i den første artikel. Særligt finder han det i strid med god presseskik, at journalisten skrev, ”senere døde hunden under pinefulde omstændigheder”, da dette ifølge [K] er ukorrekt, idet hunden var smertestillet så meget, som var forsvarligt, og idet hundens egen dyrlæge den følgende dag foretog samme vurdering.

[K] har desuden anført, at der er uoverensstemmelse imellem de to artikler, som beviser, at journalisten bevidst har udeladt informationer, som støttede hans sag i den første artikel. Således står der, at han havde tilset hunden to gange den pågældende aften, men at han ikke ville tilse den om natten. I den følgende artikel står, at han faktisk tilså hunden den pågældende nat.

[K] har endelig anført, at det er i strid med god presseskik, at Randers Amtsavis ikke har indhentet udtalelser fra andre dyrlæger, som har været involveret i udredningen af den pågældende hund.

Randers Amtsavis har anført, at der ikke var indgået en aftale om, at artiklen skulle forelægges [K] før offentliggørelsen.

Randers Amtsavis har videre anført, at [K] ikke har klaget til avisen, før han indbragte sagen for Pressenævnet.

Randers Amtsavis har herudover anført, at avisen ikke fandt det relevant at indhente en udtalelse fra hundens egen dyrlæge, og at det grundet ferie hos Dansk Dyrlægeforening, ikke var muligt at få en udtalelse fra foreningen.

Randers Amtsavis har endelig oplyst, at avisen har bragt to læserbreve, som begge roser [K]s faglighed og personlige egenskaber.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt [K] og journalisten i løbet af deres telefonsamtale aftalte, at artiklen skulle forelægges [K], før den blev bragt i avisen.

Artiklen bragt den 16. juli 2005 gengiver begge sider af sagen, idet den både anfører hundens ejers syn på sagen og citerer [K]s bemærkninger hertil. Endvidere står der i artiklen, at Dyrenes Beskyttelse har meldt [K] til politiet, hvilket ikke er bestridt.

Det forhold, at der i den første artikel fejlagtigt står, at de to sygebesøg er foregået om aftenen og ikke, at det ene er foregået om natten, findes ikke at ændre læserens forståelse af sagsforløbet på en sådan måde, at forholdet er i strid med god presseskik.

De negative oplysninger om [K] gengivet i artiklen er alle udtalelser fra hundens ejer og Dyrenes Beskyttelse og er således udtryk for to af sagens parters personlige opfattelse af sagen.

Artiklen bragt den 21. juli 2005 er en detaljeret beskrivelse af [K]s version af sagsforløbet, hvilket bidrager til at fremstille sagen fra alle parters vinkel.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 12. oktober 2005.

Versioner

1. 2005-10-25