Refusion kassens skøn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2005/9839@2006-02-01/da
Indhold
21. februar 2005
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17. februar 2005.
Nævnet traf denne
Ledernes Arbejdsløshedskasse er berettiget til refusion for udbetalte dagpenge i perioden 1. april - 31. maj 2003 til NN.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at der ikke var aftalt noget opsigelsesvarsel mellem NN og hans arbejdsgiver. A-kassen måtte således ved fastlæggelsen af et opsigelsesvarsel træffe en skønsmæssig afgørelse.
Ankenævnet lagde ved sin afgørelse af 27. februar 2004 om fradrag i NNs dagpenge for fratrædelsesgodtgørelse udbetalt ved arbejdsophøret vægt på, at det i teori og retspraksis antages, at der for direktører, i tilfælde, hvor der ikke mellem parterne er aftalt et opsigelsesvarsel, gælder et rimeligt opsigelsesvarsel, som afhængig af ansættelsesforholdets længde vil være på mellem 3 og 6 måneder.
Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet havde været ansat i selskabet i næsten 3 år og 7 måneder. Ankenævnet fandt at der skulle ske fradrag i perioden 1. december 2002 til 31. maj 2003.
Kassen har skønnet, at NNs opsigelsesvarsel var på 4 måneder. Kassen begrundede dette med en henvisning til funktionærlovens § 2 stk. 2, nr. 2 jf. stk. 3. Kassen bemærkede, at NN ikke var omfattet af funktionærloven.
Der forelå ikke faste holdepunkter til brug for afgørelsen af spørgsmålet om fastlæggelse af NNs opsigelsesvarsel.
A-kassens anvendelse af principperne i funktionærloven og vurderingen af opsigelsesvarslet på 4 måneder kan ikke på denne baggrund anses for at være et uforsvarligt skøn.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse 799 af 24. september 2002 § 86, stk. 4, og stk. 6 og § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. maj 2004.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet NN
1. Sagsforløb
Sekretariatet refererer sagen således:
Et Medlem var ansat som direktør i et A/S.
Medlemmet blev opsagt af bestyrelsen uden varsel den 27.november 2002. Medlemmet fik i henhold til kontrakten udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til i alt 8 måneders løn udbetalt som et engangsbeløb.
Der var ifølge ansættelseskontrakten ikke noget opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverside i kontrakten. Der tilkom medlemmet en godtgørelse der svarede til 6 måneders løn+ en måneds løn for hvert hele år medlemmet havde været ansat efter den 31. december 1999.
A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge i perioden 1.december 2002 til 31. marts 2003, idet a-kassen lagde til grund, at medlemmet ikke var funktionær, men i henhold til funktionærloven ville have haft et opsigelsesvarsel på 4 måneder.
Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen skulle ikke medføre fradrag.
Direktoratet ændrede a-kassen afgørelse, således at fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre fradrag i medlemmets dagpenge i perioden 1.december 2002 til 1.august 2003, idet fratrædelsesgodtgørelsen skulle sidestilles med, at medlemmet havde fået løn i 8 måneder.
Ankenævnet fandt at der skulle ske fradrag i perioden 1. december 2002 til 31. maj 2003, svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
Ankenævnet lagde vægt på, at det i teori og retspraksis antages, at der for direktører, i tilfælde, hvor der ikke mellem parterne er aftalt et opsigelsesvarsel, gælder et rimeligt opsigelsesvarsel, som afhængig af ansættelsesforholdets længde vil være på mellem 3 og 6 måneder.
Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet havde været ansat i selskabet i næsten 3 år og 7 måneder.
Kassen traf herefter afgørelse om, at der var udbetalt dagpenge med urette i perioden 1. april - 31. maj 2003.
Kassen fandt, at medlemmet ikke kunne gøres ansvarlig og anmodede direktoratet om refusion. Kassen henviste til, at der var tale om et forsvarligt skøn.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 3. maj 2004 denne afgørelse:
” Direktoratet har modtaget a-kassens brev af 11. marts 2004.
A-kassen har heri peget på, at NN som følge af Ankenævnets afgørelse af 27. februar 2004 med urette har fået udbetalt dagpenge i perioden fra 1. april til 31. maj 2003 med brutto 28.035 kr.
Det er a-kassens vurdering, at der ikke er grundlag for at kræve det med urette udbetalte beløb tilbage fra medlemmet.
A-kassen har således henvist til, at grundlaget for udbetaling af dagpenge i perioden er sket på baggrund af et forsvarligt skøn ud fra de gældende regler og sagens omstændigheder. A-kassen mener sig derfor berettiget til refusion efter § 5 i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for fejludbetalte ydelser.
I sin afgørelse af 29. januar 2003 har a-kassen lagt til grund, at NNs arbejdsgiver kunne opsige NNs kontrakt uden varsel mod at betale fratrædelsesgodtgørelse. I ansættelseskontrakten var fratrædelsesgodtgørelse fastsat til et beløb svarende til seks gange det månedlige aftalte vederlag med et tillæg på et månedligt vederlag for hvert hele år,
NN var ansat efter 31. december 1999 (dog højst i alt 12 gange det månedlige vederlag).
NN fik efter kontrakten 8 måneders fratrædelsesgodtgørelse.
A-kassen henviste i sin afgørelse til, at da NN var ansat som direktør, var han ikke omfattet af funktionærlovens regler.
A-kassen traf imidlertid afgørelse om, at der skulle ske fradrag efter reglerne om varsel i funktionærloven, hvilket varsel efter NNs ansættelsesperiode svarede til 4 måneders varsel.
Direktoratet traf afgørelse om, at NNs fratrædelsesgodtgørelse på 8 måneder skulle sidestilles med, at han havde fået løn i 8 måneder, hvorfor der skulle ske fradrag for alle 8 måneder.
Ankenævnet lagde efter en samlet vurdering vægt på, at fratrædelsesgodtgørelsen måtte anses for at træde i stedet for løn i perioden efter opsigelsen, svarende til et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
Det er direktoratets opfattelse, at direktører ofte har aftalt, som det også er udtrykt i a-kassens afgørelse, endog meget lange opsigelsesvarsler. Det er også korrekt, at NN ifølge sin kontrakt ikke var omfattet af funktionærlovens regler, men af den mere begunstigende fratrædelsesbestemmelse i ansættelseskontrakten.
Det er herefter direktoratets umiddelbare opfattelse, at a-kassen vurdering af, at NN skulle have et varsel efter funktionærlovens § 2, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, dvs, i form af i alt 4 måneder, ikke er omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.
Direktoratet mener herefter ikke, at der kan gives refusion i sagen.”
3. Klagen til ankenævnet
A-kassen skrev den 27. maj 2004:
”Vedr. afslag på refusion i sag
A-kasse klager hermed over, at der ikke kan gives refusion iovennævnte sag.Der henvises til den begrundelse, som tidligere er anført over for direktoratet.”
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 15. juni 2004:
”NN, cpr.nr. ..
Direktoratet sender klage over afgørelse af 29. april 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter klagen
Intet
6. Regler
Arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. jf. Lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002
§ 86
.
Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
...
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser
§ 3. Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2. Kassen har endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse, medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86 , stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for udbetalinger af ydelser, der udbetales for perioder efter den 1. juli 2003.
Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer der følger af lov nr. 444 af 7. juni 2001 og lov nr. 132 af 20. marts 2002
§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.
Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.